Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-01-2009
Artikel - 86
Oprettet: 08-08-2006
Punktkilder af pesticider forebygges i hele EU
TOPPS er et EU-projekt, hvis mål er at reducere
risikoen for forurening af vand med pesticider fra punktkilder. Der
bliver indsamlet viden om håndtering af bekæmpelsesmidler, som skal
formidles til landmænd, rådgivere og andre, der arbejder med
midlerne.
TOPPS er
et treårigt EU-projekt, som skal bidrage til at minimere risikoen
for punktkildeforurening med bekæmpelsesmidler. Med baggrund i
tilgængelig viden om håndtering af bekæmpelsesmidler i 15
medlemslande bliver der udarbejdet en række råd om god praksis, som
skal formidles til brugerne af bekæmpelsesmidler.
TOPPS bliver støttet af EU-kommisionens LIFE-program og
den europæiske sammenslutning af plantebeskyttelsesfirmaer,
ECPA.
Projektets indhold
-
Tilgængelig viden om håndtering af
bekæmpelsesmidler og indsats mod punktkilder bliver indsamlet og
analyseret.
-
Eksperter og organisationer med interesse i
emnet vil blive orienteret undervejs.
-
Der bliver udarbejdet nogle anbefalinger om
håndtering af bekæmpelsesmidler, som er relevante på tværs af
medlemslandene. Dertil vil der komme nationale krav vedrørende
håndtering af bekæmpelsesmidler.
-
Der afholdes kurser for konsulenter,
landbrugslærere og andre, som formidler viden om håndtering af
bekæmpelsesmidler til landmænd og andre brugerne.
-
Anbefalingerne om håndtering præsenteres på
relevante udstillinger i medlemslandene.
-
Der etableres demonstrationsbrug, hvor bedste
praksis kan opleves af kursusdeltagere og landmænd.
-
I et vandopland vil der blive gennemført en
oplysningsindsats overfor områdets landmænd. Bedrifternes praksis
med håndtering af bekæmpelsesmidler vil blive vurderet før og efter
projektets start. Endvidere er det hensigten at måle, om
pesticidindholdet i afstrømningen via vandløbet bliver
reduceret.
-
Den viden, der opsamles i TOPPS, vil blive
formidlet via hjemmesider og pressen.
Organisering
I projektet er de 15 lande
opdelt i fire regioner, hvor Danmark samarbejder med Sverige og
Finland. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret er koordinator
for arbejdet i den nordlige region og har Hardi International som
partner.
Workshop
Torsdag den 21. september afholder vi en
workshop, hvor fagfolk får en nærmere introduktion til projektet
samt lejlighed til at diskutere, hvilke elementer der bør med i de
kommende anbefalinger. Program og tilmeldingsskema vil blive
udsendt i begyndelsen af august.
|
TOPPS er en forkortelse af den
engelske projekttitel "Train the Operators to prevent Pollution
from Point Sources", som kan oversættes til "Uddannelse af
sprøjteførere med henblik på at undgå punktkilder".
Læs mere om LIFE-projektet på http://www.topps-life.org/, hvor
der findes en detaljeret projektbeskrivelse (engelsk).
|

|
Sidst bekræftet: 30-07-2007
Oprettet: 08-08-2006
Revideret: 08-08-2006
|