Feedback Form
Oversæt  |  Printprintvenlig
Landbrugsinfo
landbrugsinfo
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 16-10-2006 

PlanteNyt  - 127 konv. 

Oprettet: 16-09-2005

Sprøjtemidler - tænk før du tanker 


!

Omtanke i forbindelse med sprøjtearbejdet forhindrer, at spild bliver til punktkilder med risiko for forurening af grundvand og vandløb. Tænk også på din egen sikkerhed .

Tænk rutinerne igennem inden sprøjtesæsonen starter, så du undgår risikoen for at forurene eget eller andres drikkevand eller at gøre skade på dyrelivet i vandløbene.

Det vigtigste er at fortynde og udsprøjte restsprøjtevæsken i den behandlede afgrøde, så der ikke kommer koncentreret sprøjtevæske med hjem på fylde-/vaskepladsen. Påmontering af en skyllevandsbeholder letter arbejdet.

Brug nedenstående som en tjekliste for håndtering af sprøjtemidler:

1. Fylde-/vaskeplads

  • Benyt ikke arealer befæstet med grus. Et græsdækket areal er meget mere sikkert.
  • Anvend en lang slange på vandforsyningen eller buffertanken, så der kan skiftes sted, og dermed undgå belastning af et meget lille areal.
  • Benyt aldrig betonpladser, der har afledning via kloak til dræn eller sivedræn.
  • Hvor det er muligt, er opsamling i gyllebeholder en god løsning. Fortynding og udsprøjtning i marken er vigtig, så gyllebeholderen ikke bliver en "affaldstønde".
  • Hold afstand til brønde og boringer samt vandløb.

2. Fyldning af marksprøjten

  • Spild af koncentreret middel skal opsamles eller opsuges med savsmuld eller kattegrus.
  • Afmål middel over et fast underlag, så spild enten kan fyldes i sprøjten eller opsamles som affald - brug en plastbalje eller lign.
  • Anvend en buffertank, så påfyldning af vand kan ske på få minutter. Det giver mindre risiko for, at sprøjtetanken løber over.
  • Fylder du direkte fra vandforsyningen, kan et vandur med automatisk lukkeudstyr forhindre overfyldning.
  • Husk at slangen skal hænge over vandspejlet, så der ikke kan ske tilbagesug.

3. Værnemidler

  • Hænderne er mest udsatte for kontakt med sprøjtemidlerne. Brug af billige engangshandsker vil være en vanesag - det er det for sundhedspersonale.
  • Anvendelse af værnemidler bør specielt indskærpes unge medarbejdere.

4. Rengøring af sprøjteudstyr

  • Ved indvendig rengøring bør fokus rettes imod, at der sker en tilstrækkelig fortynding, inden den fortyndede sprøjterest udtømmes i marken eller evt. på vaskeplads med opsamling.
  • Det optimale vil være, at rengøre sprøjten udvendigt i marken efter hver sprøjtedag, så den altid holdes ren. Indendørs parkering eller på vaskepladsen skal sikre, at regn ikke skyller sprøjtemidlerne af sprøjten på uhensigtsmæssige steder.
  • Vaskepladser til øvrige maskiner er kun egnet til vask af marksprøjten, hvis spildevandet opsamles.

5. Kemikalierum

  • Der må ikke være adgang for ubudne gæster - eksempelvis børn.
  • Rummet skal have fast bund og sikres mod, at der kan ske afløb.
  • Placér midlerne efter type og afgrøde, så fejlsprøjtninger undgås. Midler med faste formuleringer hører til på de øverste hyller, mens flydende midler placeres nederst.
  • Sørg jævnligt for oprydning så alle rester bliver brugt.

6. Tom emballage

  • Tom emballage må ikke afbrændes i halmfyr eller på anden måde på ejendommen.
  • Tom emballage bør opbevares indendørs indtil bortskaffelse, så eventuelle rester ikke skylles af med nedbøren.
  • Rengjort emballage fra de fleste midler kan sendes med dagrenovationen, som det vil fremgå af etiketten. Emballage fra giftige midler håndteres forskelligt kommunerne imellem - spørg teknisk forvaltning, hvis du er i tvivl.

7. Beredskab i tilfælde af uheld

  • Du har sikkert sugende materiale på ejendommen, som kan anvendes i tilfælde af spild. Men har du tænkt igennem hvordan du vil gøre, hvis der sker et kemikaliespild?
  • En sæk sugende materiale, en skovl og affaldsposer bør medbringes i tilfælde af uheld, hvis der transporters midler rundt mellem flere ejendomme.
  • Ansatte bør være instrueret om indsats i forbindelse med uheld og spild.

Miljøstyrelsen er på vej med regler for fyldning og rengøring af marksprøjter. Regler alene sikrer ikke mod forurening med pesticider, men det gør omtanke i det daglige arbejde. Læs evt. mere her.


Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 16-09-2005 Oprettet: 16-09-2005 Revideret: 16-09-2005

Forfatter

Landskonsulent
Poul Henning Petersen
Planteproduktion, Specialviden