Feedback Form
Oversæt  |  Printprintvenlig
Landbrugsinfo
landbrugsinfo

 091 

Oprettet: 17-02-2010
Revideret: 16-03-2010

Tid at få helt styr på sprøjteudstyr og vaskeplads 

8. april 2010 slutter overgangsfasen i Bekendtgørelsen om påfyldning og rengøring af sprøjter. Det betyder bl.a., at du skal have det krævede udstyr på sprøjten og have styr på spild og vaskevand.

Den 8. april 2010 gælder:

  • Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler og vask af sprøjte og sprøjtetraktor kun må ske i marken eller på vaskeplads med opsamling af spildevand.
  • Vand må påfyldes andre steder end vaskeplads eller i marken, hvis der ikke samtidig påfyldes plantebeskyttelsesmidler.
  • Restsprøjtevæsken skal fortyndes og sprøjtes ud på det behandlede areal. Højst godkendte dosis må ikke overskrides.
  • Restsprøjtevæsken skal være fortyndet med en faktor 50 før udtømning af den sidste væske i bunden af beholderen gennem bundventil.
  • Rygsprøjter og små ATV-monterede sprøjter tilsvarende skal fyldes og rengøres på det behandlede areal eller på en vaskeplads med opsamling af vand.
  • Ikke-rengjort sprøjte og traktor skal parkeres under tag, på vaskeplads eller på dyrket areal.

Opfylder du reglerne?

Du skal kunne sætte kryds ved alle punkter!

Udstyr til marksprøjten

Har du
Præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion (kan være monteret på sprøjte eller være en separat enhed)?
Skyllevandstank?
Spuledyse til indvendig skylning af sprøjtetanken?
Udstyr til udvendig rengøring, hvis udvendig rengøring sker i marken. Ingen særlige krav ved rengøring på vaskeplads?
 

Vandforsyning

Har du
kontraventil, der forhindrer tilbageløb under påfyldning af vand, hvis der tappes direkte fra ledningsnet?
vandslange, der ikke kan komme i direkte kontakt med sprøjtevæsken under påfyldning af vand?
vandur eller anden styring af den vandmængde, der fyldes på sprøjten?
 

Opsamling af spild og vaskevand

Har du
vaskeplads, hvor der ikke kan ske afstrømning til det omgivende område?
vaskeplads med tæt bund, hvor spild og vaskevand opsamles i gyllebeholder eller vaskeplads med tæt bund, hvor spild og vaskevand opsamles i en beholder, der er tæt og kun bruges til dette formål?
□ kendskab til, at vaskevand opsamlet i anden beholder, skal udbringes på et areal,
   hvis størrelse står i forhold til dit dyrkede areal?
indsendt skema om udbringning af vaskevand til kommunen? (regel udgår)


Afstandskrav ved nyetablering af vaskeplads

Har du
50 m til almen vandforsyning (forsyner 10 eller flere husstande)?
25 m til ikke-almen vandforsyning og drænsystemers rense- og samlebrønde?
50 m til overfladevand og § 3-områder?


Afstandskrav ved påfyldning af plantebeskyttelsesmidler og vask i marken

Har du
kendskab til, at påfyldning og vask i marken skal ske et nyt sted fra gang til gang?
300 m til vandforsyning (gælder både almen og ikke-almen)?
50 m til overfladevand, § 3-områder og drænsystemers rense- og samlebrønde?
kendskab til fredningsbæltets størrelse ved påfyldning fra markvandingsboringer?

I Vaskepladsbekendtgørelse FAQ er der yderligere oplysninger samt link til bekendtgørelsen, vejledningen og byggeblad til vaskeplads.

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 17-02-2010 Oprettet: 17-02-2010 Revideret: 16-03-2010

Forfatter

Landskonsulent
Poul Henning Petersen
Planteproduktion, Specialviden