Feedback Form

 785 

Oprettet: 27-01-2012

Ny pesticidafgift 

Regeringen har fremsat lovforslag om ny pesticidafgift.

Regeringen har fremsat lovforslag om omlægning af pesticidafgiften fra en værdiafgift til en mængdeafgift baseret på den mulige miljø- og sundhedseffekt.

Forslaget kan ses på Skatteministeriets hjemmeside: lovforslag.

I lovbemærkningerne er regeringens beregninger af konsekvenser af forslaget gennemgået på et overordnet niveau. Videncentret arbejder på at skaffe oplysninger om detaljerne, således at det bliver muligt at vurdere konsekvenserne af afgiftsændringen.

Samtidig med fremsættelsen af lovforslag om ny pesticidafgift har Miljøministeriet offentliggjort en rapport om pesticidbelastningen: Pesticidbelastning fra jordbruget 2007-2010. Videncentret arbejder med en dyberegående kommentering af rapporten. Det bør bemærkes, at der alene vises tal for udviklingen fra 2007-2010. I rapporten ’Udvikling i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986 til 2006’, er der vist, at der i denne periode er sket en meget markant reduktion i pesticidernes mulige belastning på stort set alle områder.
Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 27-01-2012 Oprettet: 27-01-2012 Revideret: 27-01-2012

Forfatter

Landskonsulent
Poul Henning Petersen
Planteproduktion