I fremspiringsfasen bekæmpes rapsjordlopper ved over 10 procent bortgnavet bladareal frem til cirka fire løvblade er udviklet. Vær især opmærksom i marker med ubejdset raps. Bekæmpelse rettet mod larver udføres i september-oktober ved fangster over bekæmpelsestærsklen i gule fangbakker eller ifølge varslingen. Behovet for at bekæmpe larver kan ikke vurderes ud fra omfanget af bladgnav.

Fra rapsens fremspiring skal man være opmærksom på angreb af rapsjordlopper. Angreb af rapsjordlopper optræder i cykler, og i efteråret 2008 forventes moderate til kraftige angreb (se også planteavlsorientering 09-857). Det anbefales dog at følge udviklingen fra rapsens fremspiring i planteavlskonsulenternes registreringsnet.


Figur 1. Fangster af rapsjordlopper i gule fangbakker i efterårene 1992-2007. Den vejledende bekæmpelsestærskel er markeret (50 rapsjordlopper i gule firkantede fangbakker).

Skader på to måder
Rapsjordlopperne kan forvolde skade på to måder. De voksne rapsjordlopper kan æde så voldsomt af planterne i fremspiringsfasen, at planterne hæmmes og plantebestanden udtyndes. Senere kan larveangrebet i bladstilke og stængler blive så voldsomt, at planternes vækst hæmmes. Disse symptomer viser sig for det meste først om foråret. I bladstilke og senere også i stænglen ses larver og larvegange. Hårdt angrebne planter er forkrøblede og ligner små "buske", da strækningsvæksten hæmmes. Brunt råd i hjerteskuddet forekommer også. Angrebne planter er mere udsat for frostskade.

Bekæmpelse
Der kan derfor være tale om to bekæmpelsestidspunkter, nemlig omkring fremspiring (rettet mod bladgnav) og omkring september til medio oktober (rettet mod larveangreb). I milde efterår er også set en relativ god bekæmpelseseffekt til helt ind i november. Pyrethroiderne Fastac 50 (0,25 liter pr. hektar), Karate (0,2 kg pr. hektar), Cyperb 100 (0,2 liter pr. ha) og Cyperb/IT-Cypermethrin (0,125 liter pr. hektar) er godkendt til bekæmpelse af rapsjordlopper. Der er kun få erfaringer med nedsatte doser. Ved en lang flyveperiode kan der undtagelsesvis være behov for to behandlinger rettet mod larveangreb.

Skader af biller
Mod angreb i fremspiringsfasen findes ingen varslingstjeneste. I fremspiringsfasen skal markerne derfor holdes under nøje observation, fordi et angreb på få dage kan blive meget voldsomt. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 10 procent bortgnavet bladareal frem til, at ca. 4 løvblade er udviklet. Vær især opmærksom på angreb i marker med ubejdset udsæd. Bejdsemidlerne har dog kun effekt mod rapsjordlopper frem til omkring 1-1½ løvblade er udviklet.
Gnav af rapsjordlopper kan nogle gange forveksles med gnav af agersnegle. Bladgnav af rapsjordlopper er små runde huller inde i bladpladen, hvorimod bladgnav fra snegle er mere flossede og oftest ude i kanten.

Billede 1. Rapsjordlopper har angrebet bladene. Planterne er her så store, at de kan tåle bladangrebet.	Billede 2. Rapsjordlopper og deres gule æg i fangbakke.
Klik på billederne for at se dem større.

Skader af larver
Behovet for at bekæmpe larveangreb kan ikke afgøres ud fra omfanget af bladgnav. Mod larvernes skade er der derfor igen i år i samarbejde med planteavlskonsulenterne en varslingstjeneste, hvor antal rapsjordlopper fanget i gule fangbakker opgøres ugentlig. Fangsterne vil blive fulgt fra fremspiring og som noget nyt i år til og med november, da æglægningen i meget milde efterår kan fortsætte ind i november. Der vil blive udstationeret fangbakker på cirka 90 lokaliteter. Resultatet vil blive tilgængeligt via Pl@nteinfo/Landbrugsinfo.

Hensigten med registreringsnettet er at forudsige risikoen for skade af rapsjordloppens larver, som minerer i bladstilke og stængler. Den vejledende bekæmpelsestærskel er en samlet fangst af 25 rapsjordlopper pr. fangbakke i de runde fangbakker (radius 11 cm, areal 380 cm²) og 50 rapsjordlopper pr. fangbakke i de firkantede fangbakker (ca. dobbelt så store som de runde) indenfor tre uger i hovedflyvningsperioden, forudsat at æglægningen er begyndt. Æglægningen begynder cirka 10 dage efter indflyvning til marken. I praksis og i registreringsnettet er der nu næsten kun udstationeret runde fangbakker. I tabel 1 ses et eksempel, hvor tærsklen bliver overskredet i de gule runde fangbakker i tredje registreringsuge:

Tabel 1. Eksempel hvor bekæmpelsestærsklen overskrides i tredje registreringsuge.

Landmænd opfordres til at sætte fangbakker op i deres mark. Det er dog vigtigt at følge flyvningen helt hen til slutningen af november: To gule fangbakker dækker max. en 10 ha stor mark. Fangbakker kan købes hos Frøsalget, tlf.: 7538 1744. Disse fangbakker er runde og koster 65,- kr. pr. stk. ekskl. moms. Har landmanden ikke fangbakker i egen mark, må behovet fastlægges ud fra fangsterne i registreringsnettet.

Biologi
Æggene lægges i jorden ved rapsplanterne. Efter ægklækning søger larverne ind i de nedre bladstilke. Når der er "ædt op" her, søger larverne ind i nye bladstilke og til sidst ind i stænglerne. Ved denne vandring om efteråret kommer larverne i kontakt med pyrethroidet, ligesom flere larver rammes direkte.

I Tyskland anvendes om foråret en skadetærskel på i gennemsnit fem larver pr. plante. Tærsklen er dog meget afhængig af, hvor godt planterne er etableret, og hvor gode vækstbetingelserne er i foråret. I svage planter kan relativt få larver gøre det af med planterne, mens kraftigere planter kan tåle kraftigere angreb. Bekæmpelse om foråret er ikke muligt.