Jordbruksveket i Alnarp har udsendt deres prognose for det forventede angreb af rapsjordlopper i Sydsverige i efteråret 2010. I figur 1 ses det summerede antal rapsjordlopper i gule fangbakker i de senere år.

Figur 1. Opsummerede fangster af rapsjordlopper i gule fangbakker i efterårene 2000-2009. Gennemsnit af 12-22 vinterrapsmarker årligt i Skåne, Blekinge og Halland.
I figur 2 ses det fundne antal larver pr. plante i foråret i de undersøgte ubehandlede vinterrapsmarker i 1992 til 2010. I år er undersøgt 11 vinterrapsmarker, og i de øvrige år er der undersøgt 15-20 marker.

Figur 2. Antal larver pr. plante i foråret i ubehandlede vinterrapsmarker, Skåne 1992-2010. Den vejledende skadetærskel angives til 0,5 larve pr. plante.
Tabel 1. Forekomst af rapsjordloppelarver i 15 ubehandlede vinterrapsmarker i foråret 2010.

På baggrund af undersøgelsen forventer svenskerne, at bekæmpelsesbehovet for rapsjordlopper i dette efterår bliver lavt til moderat. Angreb af rapsjordlopper optræder i cycler med omkring 7 års mellemrum. Naturlige fjender antages at spille den største rolle for rapsjordloppernes optræden, men i år vurderes den kolde vinter også at have spillet en rolle.
Kilde: Jordbruksverket, Sverige