I fremspiringsfasen bekæmpes rapsjordlopper ved over 10 procent bortgnavet bladareal frem til cirka fire løvblade er udviklet. Vær især opmærksom i marker med ubejdset raps. Bekæmpelse rettet mod larver udføres i september-oktober, når fangsten af rapsjordlopper i gule fangbakker er over bekæmpelsestærsklen eller ifølge varslingen. Behovet for at bekæmpe larver kan IKKE vurderes ud fra omfanget af bladgnav.
Fra rapsens fremspiring skal man være opmærksom på angreb af rapsjordlopper. Angreb af rapsjordlopper optræder i cykler. Se figur 1. I efteråret 2010 forventes svage til moderate angreb i Sydsverige, men afvent udviklingen i registreringsnettet. Se nærmere i denne artikel.
Figur 1. Fangster af rapsjordlopper i gule fangbakker i efterårene 1992-2009 (til og med uge 41). Den vejledende bekæmpelsestærskel er markeret (50 rapsjordlopper i gule firkantede fangbakker).
Skader på to måder
Rapsjordlopperne kan forvolde skade på to måder. De voksne rapsjordlopper kan æde så voldsomt af planterne i fremspiringsfasen, at planterne hæmmes og plantebestanden udtyndes. Senere kan larveangrebet i bladstilke og stængler blive så voldsomt, at planternes vækst hæmmes. Disse symptomer viser sig for det meste først om foråret. I bladstilke og senere også i stænglen ses larver og larvegange. Hårdt angrebne planter er forkrøblede og ligner små “buske”, da strækningsvæksten hæmmes. Brunt råd i hjerteskuddet forekommer også. Angrebne planter er mere udsat for frostskade.
Bekæmpelse
Der kan derfor være tale om to bekæmpelsestidspunkter, nemlig omkring fremspiring (rettet mod bladgnav) og september til medio oktober (rettet mod larveangreb). I milde efterår er også set en relativ god bekæmpelseseffekt til helt ind i november. Pyrethroiderne, Karate (0,2 kg pr. hektar), Nexide CS (0,06 liter pr. ha) og Cyperb 100 (0,2 liter pr. ha) er godkendt til bekæmpelse af rapsjordlopper. Fastac 50 (0,25 liter pr. hektar) er blevet revurderet, og Fastac med ny etikette må ikke længere anvendes mod rapsjordlopper. Der er kun få erfaringer med nedsatte doser. Ved mange rapsjordlopper og en lang flyveperiode kan der være behov for to behandlinger rettet mod larveangreb.
Vær opmærksom på, at kun Karate og Nexide CS kan blandes med ukrudtsmidlet Fox.
Skader af biller
Mod angreb i fremspiringsfasen findes ingen varslingstjeneste. I fremspiringsfasen skal markerne derfor holdes under nøje observation, fordi et angreb på få dage kan blive meget voldsomt. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 10 procent bortgnavet bladareal frem til, at ca. 4 løvblade er udviklet. Vær især opmærksom på angreb i marker med ubejdset udsæd. Bejdsemidlerne (Chinook, Criuser OSR) har dog kun effekt mod rapsjordlopper frem til omkring 1-2 løvblade er udviklet, mens bejdsemidlet Elado har lidt længere effekt.
Gnav af rapsjordlopper kan nogle gange forveksles med gnav af agersnegle. Bladgnav af rapsjordlopper er små runde huller inde i bladpladen, hvorimod bladgnav fra snegle er mere flossede og oftest ude i kanten.
Billede 1. Rapsjordlopper har angrebet bladene.
Billede 2. Rapsjordlopper i fangbakke.
Skader af larver
Behovet for at bekæmpe larveangreb kan ikke afgøres ud fra omfanget af bladgnav. Mod larvernes skade er der derfor igen i år i samarbejde med planteavlskonsulenterne en varslingstjeneste, hvor antal rapsjordlopper fanget i gule fangbakker opgøres ugentlig. Fangsterne vil blive fulgt fra fremspiring og til omkring 1.november, da æglægningen i meget milde efterår kan fortsætte ind i november. Der vil blive udstationeret fangbakker på cirka 90 lokaliteter. Resultatet vil blive tilgængeligt via Landbrugsinfo.
Hensigten med registreringsnettet er at forudsige risikoen for skade af rapsjordloppens larver, som minerer i bladstilke og stængler. Den vejledende bekæmpelsestærskel er en samlet fangst af 25 rapsjordlopper pr. fangbakke i de runde fangbakker (radius 11 cm, areal 380 cm2) og 50 rapsjordlopper pr. fangbakke i de firkantede fangbakker (ca. dobbelt så store som de runde) indenfor tre uger i hovedflyvningsperioden, forudsat at æglægningen er begyndt. Æglægningen begynder cirka 10 dage efter indflyvning til marken. I praksis og i registreringsnettet er der nu næsten kun udstationeret runde fangbakker. I tabel 1 ses et eksempel, hvor tærsklen bliver overskredet i de gule runde fangbakker i tredje registreringsuge:
Tabel 1. Eksempel hvor bekæmpelsestærsklen overskrides i tredje registreringsuge.
| Fangster i de første 10 dage efter fremspiring tæller ikke med |
1. registreringsuge |
2. registreringsuge |
3. registreringsuge |
| Fangst i bakke 1 |
Fangst i bakke 2 |
Fangst i bakke 1 |
Fangst i bakke 2 |
Fangst i bakke 1 |
Fangst i bakke 2 |
| 4 |
2 |
10 |
12 |
22 |
34 |
| Gns. fangst |
3 |
11 |
28 |
| Samlet fangst |
3 |
14 |
42 |
Landmænd opfordres til at sætte fangbakker op i deres mark. Det er dog vigtigt at følge flyvningen helt hen til omkring 1. november. To gule fangbakker dækker max. en 10 ha stor mark. Fangbakker kan købes hos Frøsalget, tlf.: 7538 1744. Disse fangbakker er runde og koster 65,- kr. pr. stk. ekskl. moms. Fangbakkerne er dog ikke 100 procent sikre. Fra praksis er modtaget enkelte meldinger om mere udbredte angreb trods relativ lave fangster i fangbakkerne. Har landmanden ikke fangbakker i egen mark, må behovet fastlægges ud fra fangsterne i registreringsnettet.
Billede 3. Larveangreb i rapsstængel om foråret.
Biologi
Æggene lægges i jorden ved rapsplanterne. Efter ægklækning søger larverne ind i de nedre bladstilke. Når der er "ædt op" her, søger larverne ind i nye højeresiddende bladstilke og til sidst ind i stænglerne. Ved denne vandring om efteråret kommer larverne i kontakt med pyrethroidet, ligesom flere larver rammes direkte.
I Tyskland anvendes om foråret en skadetærskel på i gennemsnit fem larver pr. plante. Tærsklen er dog meget afhængig af, hvor godt planterne er etableret, og hvor gode vækstbetingelserne er i foråret. I svage planter kan relativt få larver gøre det af med planterne. Bekæmpelse om foråret er ikke muligt.
