Feedback Form

 10-054 

Oprettet: 19-01-2010

Suveræne konsulenter og favoritlandmænd! 

En netværkssession på Plantekongres 2010 under temaet Suveræne konsulenter gav anledning til en række interessante drøftelser om rådgivningssituationen mellem landmand og konsulent.

Hvilke krav skal landmanden stille til virksomhedens konsulenter - og hvilke krav skal konsulenterne stille til landmanden?

Planteavlskonsulent Carsten Clausen Koch fra Sønderjysk Landboforening var mødeleder på sessionen.

Planteavlschef Claus Nørgård, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, gav en række stikord til, hvordan konsulentens ”favoritlandmand” agerer i rådgivningssituationen. Torben Brodersen, mælkeproducent i Sønderjylland, fortalte om hvilke ønsker han har til sine rådgivere.

Deltagerne i netværkssessionen diskuterede emnerne i mindre grupper, og Carsten Koch samlede trådene til sidst. Det er meget afgørende for rådgivningssituationen, at der er ”kemi” mellem landmand og rådgiver. Nogle af de egenskaber, som blev nævnt i diskussionerne, er:

”Favoritlandmanden”

  • Har en klar strategi for bedriften og fortæller gerne om den .
  • Har en målsætning, som han ønsker rådgivningen skal leve op til .
  • Stiller krav og er ærlig i sine udmeldinger til konsulenten .
  • Ringer til konsulenten – både når det går godt, og når det går skidt .
  • Har tillid til sin rådgiver.

Den suveræne konsulent

  • Er god til af følge op.
  • Udviser professionel interesse - kontakter landmanden uopfordret med relevante henvendelser.
  • Er positivt kritisk (ingen rygklapperi).
  • Kan sætte et snævert fokusområde i markbruget og følge op.
  • Kender værdien af bundlinie-betragtninger og kan bruge registreringer fra marken.
  • Kender egne begrænsninger og kan krydssælge sine kolleger.
  • Elsker sit job – og det smitter af!


Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 05-01-2011 Oprettet: 19-01-2010 Revideret: 19-01-2010

Forfatter

Specialkonsulent
Michael Højholdt
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden

Relaterede artikler