072 

Selve korrektionen er ukompliceret, så det bør ikke afholde dig fra at udnytte muligheden for at kunne give mere kvælstof og tjene lidt ekstra i marken i 2010.

I både 2008 og 2009 er der høstet høje udbytter i vinterraps og vintersæd på mange bedrifter. Derfor vil flere bedrifter end tidligere have mulighed for at korrigere kvælstofnormen til én eller flere afgrøder ved at dokumentere højere udbytter end standardudbyttet. Dokumentationen skal være faktura på salg af afgr den (opgjort i renvarevægt). Salg til andre landbrug og afgrøder, der er opfodret på egen bedrift, kan ikke indgå i dokumentationen. Vinterraps er på næsten alle bedrifter inkl. husdyrbrug en salgsafgrøde, hvor der foreligger gyldig dokumentation for udbyttet.

Figur 1. Gennemsnitsudbytte af vinterraps 2005-2009, hkg pr ha. Hele landet, uanset jordtype. Kilde: Danmarks Statistik.

Gennemsnitsudbytterne de seneste fem år i vinterraps for hele landet er vist i figur 1. Udbytterne i 2008 og især i 2009 ligger betydeligt over de tre foregående år. Der er imidlertid en stor variation i udbytter mellem bedrifter, hvilket fremgår af figur 2, der er baseret på udbyttedata fra 3.549 bedrifter i Landscentrets regnskabsdatabase. Figuren viser f.eks., at næsten hver 10. bedrift med vinterraps i 2008 høstede under 20 hkg frø pr. ha. Et tilsvarende antal høstede over 48 hkg pr. ha. Jordtypen spiller selvfølgelig en stor rolle. Bedrifterne i regnskabsdatabasen kan inddeles i fire grupper efter dominerende jordtype på bedriften, dvs. efter hvilken jordtype, der findes mest af på bedriften. Gennemsnitsudbytterne for hver af de fire jordtypegrupper fremgår af tabel 1 og variationen i udbytter for hver jordtypegruppe fremgår af figur 2.

Figur 2. Udbyttevariation i vinterraps 2008 på bedriftsniveau afhængig af jordtype, hkg pr. ha. Udarbejdet på baggrund af 3.549 bedrifter med vinterraps i regnskabsdatabasen.

På bedrifter med lerjord (JB 5-9) som dominerende jordtype har ca. 70 % af bedrifterne i 2008 haft udbytter i vinterraps over standardudbyttet på 36 hkg pr. ha for JB 5-6. Der foreligger endnu ingen regnskabsdata for 2009, hvor gennemsnitsudbyttet i vinterraps ifølge Danmarks Statistik er 2 hkg pr. ha højere end i 2008; men hvis udbyttevariationen mellem bedrifter er den samme som i 2008, så vil over 75 % af bedrifterne med lerjord have udbytter over standardudbyttet.

Tabel 1. Gennemsnitsudbytter i vinterraps 2008 på bedriftsniveau afhængig af jordtype. Udarbejdet på grundlag af udbyttedata fra 3.549 bedrifter i regnskabsdatabasen.

Sådan korrigerer du kvælstofnormen for højere udbytte

For at få ekstra N skal dit udbytte de sidste fem år i gennemsnit ligger højere end standardudbyttet. Du kan se standardudbytterne for udvalgte afgrøder i tabel 2. Standardudbytterne for alle afgrøder fremgår af vejledningen om gødsknings- og harmoniregler, der også beskriver reglerne for at korrigere kvælstofnormen for højere udbytte. Som nævnt skal dokumentationen bestå af faktura på salg af afgrøden (ikke salg til andre landbrug). Afgrøden skal være dyrket i minimum tre af de seneste fem år. Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden de fem seneste år, kan du eventuelt udelade det højeste og det laveste udbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du udelade det år med det højeste udbytte. Ved beregning af bedriftens gennemsnitsudbytte i en afgrøde, skal der ikke tages hensyn til hvilke jordtyper afgrøden har været dyrket på. Og der er ikke noget krav om, at man skal korrigere kvæltofnormen for udbytte i alle afgrøder, der dyrkes på bedriften. I vinterraps kan der opnås 1,5 kg N pr. ha ekstra pr. hkg bedriftens udbytte er over standardudbyttet.

Tabel 2. Standardudbytter i vårbyg, vinterhvede og vinterraps, hkg pr. ha, samt faktor for korrektion for højere udbytte end normudbyttet, kg N pr. hkg. Udbytterne i parentes anvendes som standardudbytte, når forfrugten er alt andet end korn. Fra Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2010.

Se i øvrigt ændret grundlag for anvendelse af N-korrektion.

Eksempel

Hvis en bedrift de seneste fem år har haft et gennemsnitsudbytte i vinterraps på f.eks. 45 hkg og arealet med vinterraps i 2010 er fordelt med 11, 5 ha med JB 4, 23,2 ha med JB 6 og 5,0 ha med JB 7, så kan bedriften opnå godt 600 kg N ekstra. Regnestykket fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Eksempel på korrektion for forventet højere udbytte i vinterraps 2010.

Nettoværdien af ekstra kvælstofgødning afhænger af, hvor kraftig undergødskning i forhold til den økonomisk optimale mængde, der er tale om på den enkelte bedrift. Ved de aktuelle prisniveauer for kvælstofgødning og salgsafgrøder er nettoværdien af ekstra N mellem 5 og 10 kr. pr. kg på de fleste bedrifter. En bedrift som den, der er regnet på i tabel 3, kan forvente netto at tjene mellem 3.000 og 6.000 kr. ekstra. Det svarer til mellem 75 og 150 kr. ekstra pr. ha med vinterraps på bedriften i eksemplet.