Tjek, om du er berettiget til højere kvælstofkvote, og overvej at indgå gylleaftaler eller handle korn med dine naboer.
Den økonomiske situation i landbrugserhvervet gør det oplagt at se kritisk på dyrkningsstrategien til den kommende sæson. Lige nu er der på mange bedrifter fokus på at forbedre likviditeten. Samtidig betyder de lave afgrødepriser, at det er oplagt at se på muligheder for at reducere omkostningerne til gavn for dækningsbidraget i marken.
I det følgende peges på nogle af de områder i markdriften, hvor der kan være penge at tjene, og som derigennem kan være til gavn for bundlinjen på den enkelte bedrift. Eksemplerne viser , at der er penge i at blive bedre til det, man allerede gør.
Indsatsområder i markdriften:
Kontakt dit rådgivningscenter. Din planteavlskonsulent hjælper dig med at sætte fokus på din bundlinje og din likviditet i 2010. Sammen kan I gennem en analyse af din bedrift udpege konkrete indsatsområder, der kan bidrage positivt til bundlinjen.
Vælg altid den bedst mulige sort. Via funktionen sortsvalg (vårbyg, vinterhvede og vinterbyg) i www.sortinfo.dk kan du analysere sorternes indbyrdes konkurrenceforhold under hensyn til bl.a. forventet pris på afgrøden samt den beregnede omkostning til svampebekæmpelse i de enkelte sorter.
Alene blandt de mest dyrkede sorter af vårbyg er der over 200 kr. pr. ha at hente, ved at vælge sort efter udbytte kombineret med forventet omkostning til svampebekæmpelse, også selv om kornprisen kun er 75 kr. pr. hkg.
Fodres kornet op på egen bedrift, bør du tage højde for foderværdien i sorterne. I f.eks. vårbyg kan du hurtigt tjene 200 kr. pr. ha ved at vælge sort efter foderværdi til svin. Sorternes indhold af foderenheder til svin kan ses på www.sortinfo.dk, men er også summeret i Planteavlsorientering 09- 010 (kræver login).
Du bør altid se på flere års resultater, når du vælger sort til din bedrift.
Hjemmeavlet såsæd
Produktion af såsæd til egen bedrift kræver stor omhyggelighed, og bør forberedes allerede i foregående sæson, men belønnes med en besparelse på op til 150 kr. pr. ha under de nuværende prisforhold. Husk, at der ikke må være anvendt Roundup før høst på arealer, hvor der produceres såsæd. Spireevnen skal tjekkes og tusindkornsvægten bestemmes, ligesom der altid bør laves en bejdsebehovsanalyse på varen. Det frarådes generelt at bruge ubejdset såsæd med mindre der foreligger en analyse, der viser ubetydelige angreb af udsædsbårne svampe. Besparelsen ved brug af hjemmeavlet såsæd er størst, hvis en bejdsning af varen kan undgås.
Ved brug af hjemmeavlet såsæd skal der betales forædlerafgift. Afgiften er en betaling for forædlernes arbejde, og er med til at sikre, at der forsat kommer nye og bedre sorter på markedet. Afgiften varierer efter sort, men svarer i korn til beskedne 30-40 kr. pr. ha. Se mere på www.sortsejere.dk.
Store kerner giver størst sikkerhed for et topudbytte . Landsforsøg gennemført i 2007-2008 i vårbyg v i ser, at såning af kerner under 2,2 mm kan koste op til 2-3 hkg pr. ha i forhold til såning af kerner over 2,5 mm. I vinterhvede har tilsvarende forsøg vist et merudbytte på over 4 hkg pr. ha ved såning af ke r ner over 2,8 mm i forhold til såning af usorteret udsæd. Du bør derfor frarense de små kerner, hvis du renser din egen såsæd.
Drop stubbearbejdningen! Hvor der pløjes , er en stubharvning kun aktuel, hvis der er problemer med snegle eller gold hejre. Stubbearbejdningen koster ca. 100 kr. pr. ha og øger ikke udbyttet.
Reducer bearbejdningsdybden mest muligt og spar penge på brændstof. De nyeste undersøgelser viser, at arbejdsdybden ved stubbearbejdning spiller en meget stor rolle. Det kan koste op til tre gange så meget brændstof at fordoble harvedybden. Også pløjedybden påvirker brændstofforbruget kraftigt, og alene en korrekt indstilling af ploven kan give en brændstofbesparelse på 25 %.
Farmtest viser i øvrigt, at pløjning kræver ca. 20-30 % mere brændstof pr. hektar end en stubharvning med stive tænder og uden gennemskæring i samme dybde.
For at spare brændstof bør du derfor:
- Undlade at bearbejde jorden dybere end nødvendigt.
- Køre med så få motoromdrejninger som muligt.
- Køre i så højt et gear, som traktoren kan trække redskabet i.
- Begrænse hastigheden ved pløjning, da kast af jorden koster unødig energi.
Du kan se mere i denne FarmTest.
Gødskning »
Korriger for højere høstudbytte
Efter to år med pæne udbytter i vinterraps og vintersæd er der flere bedrifter end tidligere, der kan dokumentere højere udbytter end normen og dermed få ekstra kvælstof til bedriften. Selve korrektionen er ukompliceret, og bør ikke afholde dig fra at udnytte denne mulighed for at tjene lidt ekstra i marken i 2010. Dokumentationen skal være faktura på salg af afgrøden (opgjort i renvarevægt). Salg til andre landbrug og afgrøder, der er opfodret på egen bedrift, kan altså ikke indgå i dokumentationen. Vinterraps er på næsten alle bedrifter inkl. husdyrbrug en salgsafgrøde, hvor der foreligger gyldig dokumentation for udbytte, så det er nærliggende at starte her.
Værdien af ekstra kvælstofgødning afhænger af, hvor kraftig undergødskning i forhold til den økonomisk optimale mængde, der er tale om på din bedrift. Ved de aktuelle prisniveauer for kvælstofgødning og salgsafgrøder er nettoværdien af ekstra N mellem 5 og 10 kr. pr. kg på de fleste bedrifter. Det giver et potentiale i størrelsesordenen 200 kr. pr. ha, hvis altså man har mulighed for at udbyttekorrigere.
Her kan du se mere om korrektion for højere udbytte.
Placering af gødning
Placer handelsgødningen og nedfæld gylle til vårsæd. Det giver et sikkert merudbytte, og ofte kan du flytte lidt kvælstof til afgrøder som vinterhvede, vinterraps og rajgræs, der betaler bedre for det. Adskillige forsøg har vist, at der i vårbyg kan opnås et merudbytte på 2-3 hkg pr. ha, hvis handelsgødningen placeres. Merudbyttet modsvarer så rigeligt ekstraudgiften til gødningsplaceringen, selv om den nedsatte kapacitet i forbindelse med såarbejdet indregnes - også ved de lave kornpriser, vi oplever lige nu. Hvis du har mulighed for det, bør du derfor altid placere din handelsgødning i forbindelse med såning af vårsæd.
Du kan øge merudbyttet yderligere, hvis du placerer svovlsur ammoniak og udnytter den forsurende effekt. Landsforsøg gennemført i 2008-09 viser statistisk sikre merudbytter ved placering af svovlsur ammoniak i sammenligning med placering af traditionel NS-gødning.
Gylle er guld!
Især for planteavlere er gylle guld. Flere steder i landet leveres gyllen til spotpris, og der er yderligere penge at tjene ved at fordele gyllen på et større areal og herigennem opnå en bedre udnyttelse af bl.a. gyllens fosfor. Den reelle besparelse for planteavleren afhænger af, hvordan afregningsbetingelserne er for gyllen. En besparelse på helt op til 1.200 kr. pr. ha er mulig for planteavlere, hvis gyllen leveres frit udspredt på marken. Skal planteavleren f.eks. betale 15 kr. pr. ton gylle for udspredning reduceres fortjenesten til ca. 750 kr. pr. ha, ved udspredning af 30 ton pr. ha.
Der kan altså være relativt mange penge at spare, og ofte kan både planteavleren og husdyrbrugeren tjene på sådan en gylleaftale. Beregninger viser, at en gylleaftale sagtens kan være til gavn for begge parter. Der kan nemt hentes over 500 kr. pr. ha til deling mellem ejendommene. Her kan du læse mere om mulighederne . Gylle kan dog og så blive for dyrt, f.eks. hvis transportafstanden er stor. Se mere om omkostningerne til transport af gylle.
Udnyt så vidt muligt de kølige dage, når gyllen skal udbringes. Der er penge at tjene ved at reducere ammoniakfordampningen.
Luk for slæbeslangerne i køresporet og øg udnyttelsen af gyllen.
For planteavleren
Planteavleren skal endvidere overveje følgende muligheder for besparelser:
- Anvende billigere gødningstyper
- Reducere mængden af næringsstoffer og dermed billigere gødningstyper
I DLBR-Mark kan der foretages en egentlig optimering af valg af gødningstyper, hvor computeren regner sig frem til den billigste kombination af gødninger under hensyntagen til behov, pris og prisen for udspredning. Der kan nemt være over 300 kr. pr. ha at hente i forhold til en færdigformuleret NPKS gødning.
Du bør kun overveje at spare på fosfor og kalium i handelsgødning, hvis dine fosfor- og kaliumtal er over det anbefalede minimumsniveau.
Læs mere om mulighederne for at spare på udgifterne til gødning.
Planteværn »
Ukrudtsbekæmpelse vårsæd
Spar på dosis i veletablerede marker. Eksempelvis kan en veletableret vårbygafgrøde yde det meste ukrudt god konkurrence, og afgrøden tager ikke skade af, at der f.eks. er en smule mælder tilbage. Ukrudtsprøjtningen i vårsæd koster typisk 75-150 kr. pr. ha. Kan dosis f.eks. reduceres 20 %, er besparelsen 15-30 kr. pr. ha.
Svampebekæmpelse i vårbyg
Følg udviklingen af sygdommene nøje i din mark og spar om muligt tid og penge ved at bekæmpe svampe med kun en behandling i sorter med god resistens mod bygrust.
Vækstregulering af vårbyg
De seneste års forsøg har vist, at svampekæmpelsen alene reducerer tendensen til aks- og strånedknækning lige så meget som vækstregulering med Moddus M, der nu er eneste mulighed til vækstregulering. En behandling med 0,4 liter Moddus M pr. ha koster 226 kr. pr. ha – penge, som du ligeså godt kan spare.
Følg indberetningerne i sæsonen via planteavlskonsulenternes varslings-/registreringsnettet.
Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd
Vurder situationen i marken i foråret og tjen penge gennem en målrettet indsats og en kritisk stillingstagen til, hvor stor en del af marken der bør genbehandles. Den tid du bruger i marken inden sprøjtningen er godt givet ud. En opfølgning med Hussar eller Monitor koster alene 130-170 kr. pr. ha. Se flere eksempler på priser for genbehandling om foråret.
Svampebekæmpelse i vinterhvede
Følg udviklingen af sygdomme nøje i din mark og reducer om muligt dosis og tilpas bekæmpelsesstrategien til den lavere kornpris. Da kornprisen var 135 kr. pr. hkg , var den optimale dosis svampemiddel 50 % af normaldosis. Med den nuværende kornpris er den optimale dosis nærmere 25-35 % af den normale dosis. Forskellen mellem 25 og 50 % normaldosis kan nemt være 100 kr. pr. ha – afhængigt af middel.
Følg indberetningerne i sæsonen via planteavlskonsulenternes varslings/registreringsnet.
Handel »
Få en højere pris for dit korn og undgå fradrag ved at sælge til en nabo.
Grovvareforretningens avance på 10-15 kr. pr. hkg kan deles, så den kommer både køber og sælger til gode. Her kan der hurtigt tjenes over 500 kr. pr. ha til deling mellem to landmænd.
Indhent altid flere tilbud, når du sælger dine afgrøder og køber gødning eller planteværnsmidler. Der kan være mange penge at spare, ligesom der kan være store forskelle imellem grovvareselskabernes takster og priser. Her kan du se mere om forskelle i takster og priser.
Du bør altid få aftalt alle handels- og leveringsbetingelser forud for leveringen af din høst. En aftale om afregning af korn eller raps bør altid være skriftlig og underskrevet af begge parter. For at lette drøfte l serne mellem landmand og kornfirma samt mellem landmænd, er der udarbejdet en tjekliste og tilhørende hjælpeskemaer.
