Loven skal være med til at reducere landbrugets udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, og flere af de kvælstofreducerende virkemidler fra aftalen om Grøn Vækst er indarbejdet i loven. Desuden er grænsen for, hvornår en jordbrugsvirksomhed har pligt til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab hævet til en årlig omsætning på 50.000 kr.
Lovændringen indeholder følgende faktuelle ændringer af den eksisterende lov:
- Grænsen for, hvornår en jordbrugsvirksomhed har pligt til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab, er hævet til en årlig omsætning på 50.000 kr. Tidligere var det 20.000 kr.
- Tilmelding til gødningsregistret kan nu ske i hele planperioden og skal ikke længere ske 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Afmelding sker med øjeblikkelig virkning.
- Jordbruger kan reducere kvælstofkvoten i stedet for at etablere efterafgrøder.
- Den særlige frist for at indsende gødningsregnskab 6 mdr. efter ophør ophæves. Ved ophør skal gødningsregnskaber således indberettes til ”normal” tid.
- Ændring af normfastsættelsessystemet (se nedenstående kommentar).
- Ministeren kan fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag. (Se nedenstående kommentarer).
- Ministeren kan fastsætte regler om særlige ordninger, som den enkelte jordbruger kan vælge som alternativ til efterafgrøder (se nedenstående kommentarer).
Teknisk ændring af normfastsættelsessystemet
Fastsættelse af kvælstofnormerne ændres i forhold til i dag således, at kvælstofnormerne pr. ha ikke bliver afhængige af det landbrugsareal, der tages ud af drift til byudvikling veje o.l. Det samme var tilfældet frem til Vandmiljøplan III i 2003, hvor det blev besluttet, at kvælstofkvoten på det areal, der gik ud af drift, kunne tillægges det dyrkede areal. Reelt har bestemmelsen dog aldrig fundet anvendelse på grund af ændringen i arealindberetningen og ophævelsen af brakforpligtigelsen.
Kommentarer til de dyrkningsrelaterede tiltag
Ud fra forbindelse med lovforslaget, svar på spørgsmål under forhandlingerne og i de afgivne betænkninger kan det forventes, hvordan reglerne for de dyrkningsrelaterede tiltag vil blive udformet i den kommende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning.
Følgende tiltag forventes at indgå i de dyrkningsrelaterede tiltag:
1. Regler om efterafgrøder
Reglerne om at erstatte en del af efterafgrødearealet med ”grønne marker” ophæves. Dvs. planteavlsbrug (mindre end 0,8 DE pr. ha) bliver som udgangspunkt underlagt et krav om 10 pct. efterafgrøder og husdyrbrug 14 pct. efterafgrøder. Derudover indføres der krav om yderligere 140.000 ha ekstra efterafgrøder. Kravet om disse efterafgrøder vil ikke blive jævnt fordelt i landet. Kun de såkaldte V1 og V2 oplande får krav om de ekstra efterafgrøder. V1, V2 og V3 oplande er en benævnelse for, hvilket vidensniveau, der er om følsomheden af den marine recipient for oplandet. Kort over V1, V2 og V3 opland ses i figur 1. Kravene om ekstra efterafgrøder (de 140.000 ekstra ha) forventes først indført fra gødningsåret 2011/2012, og de skal derfor rent fysisk først etableres i efteråret 2012. Det er ét år senere end forventet.
Figur 1. Kort over V1-, V2- og V3-opland (dårlig billedkvalitet).
Efterafgrøder kan erstattes med andre tiltag på den enkelte bedrift. Disse tiltag er endnu ikke fastlagt. Efterafgrøder kan erstattes af en normreduktion i en størrelsesorden, der skal give samme reduktion i udvaskningen som efterafgrøder. I stedet for traditionelle efterafgrøder kan der etableres en mellemafgrøde før en vintersædsafgrøde. Muligheden for at anvende mellemafgrøder bliver udmøntet i et pilotprojekt, som vil omfatte hele landet. Det må forventes, at der vil blive et omregningsforhold mellem krav til areal med mellemafgrøder og efterafgrøder. I behandlingen af lovforslaget er det desuden indføjet, at der etableres hjemmel til, at ministeren kan fastsætte ordninger om alternative virkemidler til opfyldelse af det individuelle krav om etablering af efterafgrøder.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at iværksætte særlige ordninger, hvor den enkelte virksomhed vil kunne vælge at anvende alternativer, som kan modsvare den effekt, der opnås ved udlægning af efterafgrøder efter loven. Dermed gives jordbrugsvirksomhederne størst mulig fleksibilitet ved tilrettelæggelse af driften. Som eksempler på sådanne alternativer kan nævnes handel med efterafgrøder inden for samme delvandopland, udtagning af landbrugsjorder, etablering af vedvarende energiafgrøder, gylleseparering med afbrænding af fiberfraktion og etablering af mini-vådområder.
2. Ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder
Forud for forårssåede afgrøder forventes det, at jordbearbejdning ikke må foretages fra høst af forfrugt til 1. november på lerjord, og 1. februar på sandjord. Økologer vil ikke blive omfattet af dette tiltag. Fristen for at kunne nedvisne med f.eks. glyphosat forventes fastsat til den 1. oktober. Det forventes ligeledes, at fristen for jordbearbejdning efter kartoffeldyrkning på sandjord rykkes frem fra 1. februar til 1. november for at få bedre mulighed for at bekæmpe spildkartofler.
3. Omlægning af fodergræsmarker
Det foreslås, at omlægning af fodergræsmarker ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar. Ved denne bestemmelse vil det ikke blive muligt at pløje græsmarker i perioden 1. juni til 1. februar. Det er dog hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at omlægningstidspunktet i forbindelse med omlægning fra fodergræs til fodergræs kan udsættes til 15. august.
