Stigende priser på protein og indkøbte
kraftfodermidler, gør det særdeles interessant at regne på
alternative foderrationer, som er betinget af høj
selvforsyningsgrad med hjemmeavlet grovfoder af høj kvalitet.
Standard foderration baseret på 40 % Græsensilage og 60 % Silomajs,
har været anvendt gennem mange år, men det kan gøres anderledes.
Stigende og svingende foderpriser på verdensmarkedet kræver
nytænkning, hvis resultatet på bundlinjen skal holdes. Hvad betyder
det for økonomien, når der satses på hjemmeavlet grovfoder med højt
energiindhold og/eller et højt proteinindhold?
Se filmen Fokus
på hjemmeavlet grovfoder (4 minutter)
Beregninger fra det virkelige liv
Vi har taget
udgangspunkt i en bedrift fra det vestjyske, hvor man har fokus på
hjemmeavlet grovfoder, og hvor man har både viljen og evnen til at
turde satse på at prøve de nye muligheder af i praksis. Vi har
således ved grundlaget for beregningen taget udgangspunkt i
bedriftens jord- og bonitetsforhold samt markplanen for de seneste
år. Øvelsen går herefter i al sin enkelhed ud på at planlægge på
bedriften som helhed, og tænke alternative foderrationer ind med
høj andel af hjemmeavlet protein, og i videst mulig omfang, styre
udenom de dyre indkøbte kraftfodermidler.
Frisk græs som staldfodring
Hvem kan ikke huske tilbage
i tiden fra dengang, hvor man i sommerperioden fodrede med frisk
græs på stald. Enkelte havde dengang køerne på stald både dag og
nat. Men der var også andre tilfælde, hvor køerne var ude om dagen,
men på stald om natten, og her var det også meget nærliggende, at
hente frisk græs til udfodring sidst på eftermiddagen. Taarup
grønthøsteren var et hit, sidemonteret på traktoren, og
aflæsservognen var spændt fast på trepunktsophænget bagved. Hvis
ikke det blæste ret meget, kunne man være heldig at få det meste af
den afhøstede græs i vognen, og hvis man startede med at fylde
vognen bagfra, kunne man få et ordentligt læs med hjem.
Udfodringen var ofte tidskrævende og besværlig
Hvis der
skulle udfodres i en ældre bindestald, var det forbundet med en del
manuelt arbejde - som regel med trillebør. Men var man så heldig,
at man havde en midterfodergang med plads til en mindre traktor med
aflæsservogn, så kunne den lokale smed ofte være behjælpelig med at
fabrikere en lille fordelervogn i trekantet form, således at
græsset blev fordelt til begge sider under aflæsningen.
|
|
|
Frontskårlægger og
opsamlervogn
Systemet har været lagt på hylden de fleste
steder i en årrække, men på vores bedrift i det vestjyske,
praktiserer man staldfodring med frisk græs igen, nu på anden
sæson, 150 dage om året. Taarup grønthøsteren har fået en plads på
landbrugsmuseet, men i stedet har man investeret i en frontmonteret
skårlægger samt en opsamlervogn til at spænde bag på traktoren,
således at græsset kan hentes i én arbejdsgang.
En stor fordel ved opsamlervognen i forhold til grønthøsteren
er, at opsamlervognen ikke smadrer græsset, og dermed er græsset
stadig en fin og indbydende vare på foderbordet, selv i
regnvejr. Indhentning og udfodring af det friske græs er
således blevet en del lettere og bedre. Fodring med frisk græs er
blot én måde at få større selvforsyningsgrad af grovfoder. Der
findes andre alternativer, såsom fodring med kolbemajs eller
majs/kolbemajs samensileret med foderroer.
I forbindelse med vores beregninger har vi har
opstillet følgende 5 alternativer:
Alternativ 0: Standard foderration med 40 %
græsensilage og 60 % majshelsæd
Denne ration kendes af de fleste, så derfor er den med for
sammenlignings skyld.
Alternativ 1: Fodring med frisk græs på stald i sommer
perioden (150 dage) samt græsensilage og kolbemajs fuldfoder i
vinterperioden (215 dage)
Sommerfoderplanen i alternativ 1 står på frisk græs samt en mindre
fuldfoderblanding baseret på græsensilage og kolbemajs, og
vinterfoderplanen er baseret på græsensilage og kolbemajs som
fuldfoderblanding.
Alternativ 2: Græsensilage og kolbemajs
fuldfoderblanding
Vinterfoderrationen fra alternativ 1, som foderration hele
året
Alternativ 3: Græsensilage og samensileret
majshelsæd/foderroer fuldfoderblanding
Vi har kun få data til rådighed fra tidligere forsøg, og systemet
praktiseres ikke endnu på bedriften, men med udgangspunkt i
bedriften samt tidligere resultater har vi beregnet
alternativet.
Alternativ 4: Græsensilage og samensileret
kolbemajs/foderroer fuldfoderblanding
Vi har ingen data til rådighed fra tidligere forsøg, så dette
system er under udvikling. Systemet praktiseres ikke endnu på
bedriften, men med udgangspunkt i bedriften samt den viden vi har
på nuværende tidspunkt, har vi beregnet alternativet.
|
Foderrationernes
sammensætning
Foderrationen for sommerfodringen med frisk
græs og kolbemajs, samt foderplanen for vinterfodringen med
kolbemajs og græsensilage er sammensat efter besætningens nuværende
foderforbrug af de respektive fodermidler. Analyser af frisk græs
er udtaget 1 gang pr. uge siden starten af maj måned, for at kunne
følge kvaliteten af dette fodermiddel. Analyseresultaterne indgår
ligeledes i et sideløbende projekt omkring hjemmeavlet protein,
hvor der er fokus på proteinudnyttelsen og kvaliteten. Resultaterne
herfra vil blive offentliggjort senere.
De tre alternative foderplaner er optimeret i DLBR NorFor med
udgangspunkt i besætningens ydelsesniveau på 8.600 kg EKM og en
fordeling af dyrene i 5 forskellige ydelsesgrupper samt goldkøer og
højdrægtige. I alle foderrationer fodres der med fuldfoder samt
individuel tildelt kraftfoder afhængig af ydelse. Foderrationen med
græs- og majsensilage er sammensat efter en forudsætning om
tildeling af 40 % græsensilage og 60 % majsensilage.
Næringsstofværdier for samensileret kolbemajsensilage og roer er
vurderet på baggrund af forventede værdier, estimeret ud fra
værdier fra samensileret majsensilage og roer.
Se foderrationerne
Foderrationerne er et forslag til sammensætning af
foderet. I praksis afhænger foderrationen af ensilagens kvalitet og
næringsstofsammensætning, samt tilgængeligheden af de forskellige
grovfodermidler på den enkelte bedrift.
Forudsætninger i øvrigt for stalden
|
Konventionel brug
Sengebåsestald
150 Årskøer Jersey
130 Årsopdræt Jersey
Ingen slagtekalve
8600 kg EKM
Arla´s afregningsmodel
Konstant tilvækstværdi på køer kr. - 1479,- pr. år
Konstant DB for opdræt kr. 73 pr. år
Grovfoderpris: 1,20 kr. pr. FE
Priser på indkøbte fodermidler:
Nugældende priser på indkøbte fodermidler for den aktuelle
bedrift
A-blanding: 2,36 kr. pr. FE (kontrakt 2008/2009)
Rapskage: 1,74 kr. pr. FE (kontrakt 2008/2009)
Soyaskrå: 1,98 kr. pr. FE (kontrakt 2008/2009)
Melasse: 1,90 kr. pr. FE (Dagspris)
Roepiller: 2,05 kr. pr. FE (Dagspris)
Mineraler/vitaminer: kr. 170 pr. årsko
Dyrlæge og diverse omkostninger: kr. 1.075 pr. årsko
|
Forudsætninger for marken
-
110 HA
-
Markplanen er optimeret ud fra køernes
foderbehov i de enkelte alternativer. På det overskydende areal har
vi valgt vårbyg som afgrøde
|
Se kalkuleforudsætninger
for marken
Se markplan
Økonomisk oversigt over alternativerne
I tabel 1 vises
den økonomiske oversigt efter beregning af de valgte
forudsætninger. Det er alternativ 1 med frisk græs som
staldfodring, der giver det bedste produktionsresultat. I forhold
til alternativ 0 er der 98.000 kr. at hente pr. år. Næstbedst er
alternativ 4, samensileret kolbemajs og foderroer, hvor der 54.000
kr. at tjene på baggrund af forudsætningerne. Grunden til at
alternativ 1 bliver så meget bedre, skyldes dels sparede
maskinsomkostninger og omkostninger til plastik på de 18 ha med
frisk græs.
Omkostningerne til udstyret med skårlægger og opsamlervogn er
indregnet i kalkulen for frisk græs. I den aktuelle situation er
der tale om en investering på ca. 300.000 kr., og i vores beregning
belaster det økonomien med 60.000 kr. pr. år til forrentning,
afskrivning og vedligehold. Til gengæld aflastes
fuldfoderblanderen, så afskrivningsperioden må antages at være
længere, ligesom omkostninger til vedligehold er mindre. Disse
faktorer er svære at sætte eksakte tal på, men skal blot nævnes, da
det har betydning for den samlede økonomi på bedriften, både på
kort og lang sigt. Maskinstationsomkostninger til ensilering af
græs, har vi derimod med sikkerhed kunnet fjerne fra kalkulen med
frisk græs, så total set er der mere end 1.000 kr. at spare pr HA
med frisk græs frem for græs til ensilering. Yderligere skal
nævnes, at opbevaringskapaciteten kan minimeres, ligesom
ensileringstabet der i denne situation kan sættes til 0 kr. I
alternativ 3, samensileret majshelsæd og foderroer, var det
nødvendigt med større andel af indkøbte fodermidler for at kunne
optimere foderrationen. Det ses tydeligt på bundlinien, hvor
resultatet kun er 33.000 kr. bedre end alternativ 0. Det betyder
også, at det vil være en rigtig god ide at tænke samensileret
kolbemajs/foderroer ind i planlægning, og vi ser frem til at følge
udviklingen hen over efteråret, men det er klart at
forudsætningerne skal være til stede på den enkelte bedrift. Der
skal planlægges ud fra besætningsstørrelse og den aktuelle
markdrift, hvor det nødvendige areal skal være til rådighed. At
alternativ 3 i dette tilfælde viser sig at være knap så godt som
forventet, betyder ikke at det generelt vil være sådan. I en
hvilken som helst anden situation, kunne det godt se anderledes ud,
da der er mange faktorer som spiller ind, når foderoptimeringen
skal udarbejdes. I dette tilfælde er der tale om en Jersey
besætning, men vi vil også i det videre forløb afprøve systemet i
besætninger med tung race, for at se om der evt. kan være en
forskel, racerne imellem.
|
Tabel 1
|
Økonomisk oversigt
|
|
|
Alt. 0
|
Alt. 1
|
Alt. 2
|
Alt. 3
|
Alt. 4
|
|
Mælk leveret
|
23.787
|
23.787
|
23.787
|
23.787
|
23.787
|
|
Mælk hjemmeforbrug
|
348
|
348
|
348
|
348
|
348
|
|
Tilvækstsværdi
|
-1.479
|
-1.479
|
-1.479
|
-1.479
|
-1.479
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udbytte i alt
|
22.656
|
22.656
|
22.656
|
22.656
|
22.656
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foderforbrug
|
-10.707
|
-9.547
|
-9.729
|
-10.307
|
-9.828
|
|
heraf tilskudsfoder
|
-5.818
|
-3.731
|
-3.987
|
-4.503
|
-3.741
|
|
heraf grovfoder
|
-4.082
|
-5.612
|
-5.396
|
-4.607
|
-5.264
|
|
heraf andre fodermidler
|
-807
|
-204
|
-347
|
-1.197
|
-823
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mineraler/ vitaminer
|
-170
|
-170
|
-170
|
-170
|
-170
|
|
Dyrlæge/ diverse omk.
|
-1.075
|
-1.075
|
-1.075
|
-1.075
|
-1.075
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DB pr. årsko
|
10.704
|
11.864
|
11.682
|
11.104
|
11.583
|
|
DB pr. årsopdræt
|
73
|
73
|
73
|
73
|
73
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Antal årskøer
|
150
|
150
|
150
|
150
|
150
|
|
Antal årsopdræt
|
130
|
130
|
130
|
130
|
130
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DB kvæg i alt pr. årsko
inkl. opdræt
|
10.768
|
11.927
|
11.745
|
11.167
|
11.646
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DB kvæg i alt
|
1.615.158
|
1.789.071
|
1.761.779
|
1.675.055
|
1.746.942
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DB Mark i alt
|
641.816
|
599.308
|
584.444
|
654.621
|
613.164
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gødningsproduktion
|
238.605
|
238.605
|
238.605
|
238.605
|
238.605
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DB ejendom i alt
|
2.495.579
|
2.626.984
|
2.584.828
|
2.568.281
|
2.598.711
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Maskinomkostninger
inkl. vanding
|
-486.416
|
-519.509
|
-526.387
|
-525.486
|
-534.884
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Produktionsresultat *)
|
2.009.163
|
2.107.475
|
2.058.441
|
2.042.795
|
2.063.827
|
*) Produktionsresultatet alternativerne
imellem bygger på bedriften nugældende kontraktpriser på indkøbte
fodermidler der er særdeles attraktive
Prisudsving på foder kan hurtigt ændre billedet
En af de afgørende faktorer for lønsomheden er priserne på indkøbte
fodermidler, ligesom udgifterne til maskinstation heller ikke er
uden betydning. I forbindelse med vores projekt, har vi brugt
programmet Bedriftsplan til en del af beregningerne. Derudover er
tallene samlet i et regneark, så der er sammenhæng, -
foderrationer, markkalkuler , markplan og priser imellem. Det er
således hurtigt at ændre på de valgte forudsætninger og følsomheden
kan beregnes. Hvad nu hvis priserne på indkøbte fodermidler stiger
med 10, 20 eller 30 %? - Eller kunne det tænkes at priserne kunne
falde igen? Ved at ændre på priserne i regnearket, får vi hurtigt
et svar. Maskinstationspriserne ændrer sig også løbende, og har
ligeledes betydning i forhold til planlægning. Det handler om at
være på forkant med udviklingen, og de forskellige scenarier kan
hurtigt afprøves i et regneark. I figur 1 vises et eksempel på
følsomheden overfor prisstigninger på indkøbte fodermidler ud fra
de valgte foderrationer. Det er naturligvis vigtigt at optimere
foderrationer individuelt og med hensyn til priserne på de enkelte
fodermidler, der er gældende på den enkelte bedrift. Konklusionen
er, at der er muligheder for at tjene mange penge på en høj
selvforsyningsgrad. Det handler om at få sat gang i processen med
nytænkning indenfor hver enkelt bedrift.
Figur 1

Vi anbefaler
Når priser på protein og dermed
suppleringsfoder er stærk stigende, er det meget nødvendigt, at
lægge vægt på en stor andel af hjemmeproduceret grovfoder og dermed
også kvaliteten.
Foderrationer, hvor man kan øge foderoptagelse af
kvalitetsgrovfoder, står derfor meget stærkt i fremtiden, og bør
have en stor opmærksomhed i den kommende planlægningsperiode.
Protein og Energi
Når priser på protein er høj, bør
andelen af græs i foderrationen øges. Systemer, hvor man på en
rationel og effektiv måde kan praktisere staldfodring med frisk
græs, er blevet aktuelle igen. Frisk græs har blandt andet en anden
proteinværdi end græsensilage, og vi undgår et ensileringstab på
lager. Til gengæld kræver det en udpræget sans for styring i det
daglige, hvor kvaliteten af det friske græsprodukt kan være
svingende, særligt når der skiftes mellem markerne.
|
|
|
Med hensyn til forsyning af energi, så bliver
rationer med kolbemajs meget interessant i forhold til majshelsæd.
Men man skal være opmærksom på, at fodring med kolbemajs kræver en
stor græsandel i foderrationer, for at den kan fungere i vommen på
koen.
Foderroer banker på igen
Nye systemer, hvor vi kan
samensilere foderroer med majshelsæd eller kolbemajs, gør det
muligt at anvende foderroer hele året rundt. Foderroer vil derfor
igen få en større udbredelse, når landmændene får fortrolighed med
det nye produkt og når de har et udfodringssystem der kan håndtere
det. Systemet kræver nemlig, at der er tilstrækkelig med ædepladser
i stalden, eller at de fodres flere gange dagligt eller
restriktivt.
Overvej derfor nu:
-
jeres foderstrategi i den nuværende
situation
-
m
uligheden for mere
græs i foderration, da kløvergræsarealer med fordel kan udlægges i
efteråret
-
muligheden for at høste majs som kolbemajs
frem for helsæd. Det kræves dog, at der er tilstrækkelig med foder
og græs
-
muligheden for at sammensætte en foderration
og markplan med foderroer på menuen
|
Se filmen Fokus
på hjemmeavlet grovfoder (4
minutter)
Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved
Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af
denne publikation.