Kalvene lukker mindre ud
Af Martin Wegge
"Det er muligt at få kalvene til at udskille mindre N og P og samtidig have en rigtig god tilvækst," mener Per Spleth fra DLBR Slagtekalve.
DLBR Slagtekalve sætter i et nyt projekt fokus på hvor meget N og P kalve har nødig at udskille. Formålet med projektet er at få et grundlag for at vurdere N- og P-balancerne i slagtekalveproduktionerne og inspirere producenter til at bruge foder der nedsætter udskilningen af N og P fra kalvene.
De første resultater er i kassen og viser ikke overraskende at der er en sammenhæng mellem N og P i forhold til den mængde foder kalvene har sat til livs. Det interessante er imidlertid, at knap halvdelen af de 37 bedrifter, der er med i opgørelsen, er i stand til at producere kalve og samtidig udskille mindre end 30 kg. N pr. kalv.
"Hvis producenten fodrer fornuftigt og samtidig besidder en god management er det bestemt muligt at komme under 30 kg N pr. kalv og det er en god tommelfingerregel, " forklarer Per Spleth.
Det kan ifølge slagtekalveeksperten ske ved at producenterne bruger blandinger der indeholde en lavere andel protein, helst 15-17 procent. Det er handler i høj grad om at kende kalvenes proteinbehov, fastslår Per Spleth.
Også i forhold til fosfor kan det lade sig gøre at mindske udskilningen. Producenterne skal ifølge Per Spleth helst bruge mindre en 3,6 gram fosfor pr. foderenhed, og det kan stadig lade gøre at have en god tilvækst.
"Så kan man lige sig godt bruge blandinger med en mindre andel fosfor pr. foderenhed, " siger Per Spleth.
Figuren viser udskillelsen af N og P i KG pr. produceret kalv sammenholdt med forbruget af FE pr. produceret kalv. Data kommer fra produktionsopgørelser i mere end 30 besætninger
Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne publikation.