Selv om vaskerobotter bliver stadig billigere og mere effektive, vil der fortsat være brug for manuel højtryksrensning, når maskiner, siloer og stalde skal vaskes. Dette rengøringsarbejde er belastende for både krop, hud og lunger. Derfor skal tiden med tændt højtryksrenser gøres så kort som mulig, dels gennem fornuftig tilrettelæggelse af arbejdet, dels ved brug af det bedst egnede udstyr.

Udstyr til højtryksrensning
Det er billigere at udskifte eksisterende udstyr (eller supplere med ekstraudstyr) til den højtryksrenser, man allerede har, end det er at købe en helt ny højtryksrenser. Nye modeller har nok et andet udseende, men er dybest set ikke produktudviklet i de sidste mange år.

Udstyr til højtryksrensere kan kombineres på tværs af fabrikater. Et nyt ergonomisk håndtag med lavt holdetryk kan således monteres på højtryksrensere af andre mærker. Herefter kan lanser med varierende dyser eller længder anskaffes fra forskellige udstyrsproducenter og monteres på håndtaget. Skulle der mangle et mellemstykke, tilbyder producenter af højtryksrensere typisk en løsning.

Åndedrætsværn mod aerosoler
De bittesmå aerosoler som højtryksrenserens dyser laver, hænger i staldluften omkring halvanden time efter rengøringen, selv om de knap kan ses.

Aerosoler er små vanddråber, der indkapsler bakterier, svampe, kemikalier, støv, rust og lignende. Fordi de er våde og bittesmå, ryger de dybt ned i lungerne, samtidig med at de er en belastning for øjnene. Øjengenerne mærkes hurtigt, hvorimod effekten på lungerne er mere snigende: Lungefunktionen formindskes, uden at man mærker det, før man kommer op i halvtredserne eller tresserne.

Derfor bør man altid bære åndedrætsværn, når man højtryksrenser, for at forebygge skader, der kan forringe ens livskvalitet alvorligt i 45 – 65 års alderen.

Staldstøv kan indeholde mikroorganismer med smitsomme sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker (salmonella, Q-feber, MRSA m.fl. Derfor skal åndedrætsværnet forsynes med et P3SL-filter (spørg hos forhandleren).

Indledende grovvask med lavtryksspuling gør det lettere at holde ansigtsskærmen ren under den efterfølgende højtryksrensning. Ansigtsskærmen kombineret med et engangsfilter (FFP3SL) er en billig løsning, som passer til en rengøringstid under 3 timer, fig.1.

fig. 1

Skal der højtryksrenses mere end 3 timer i løbet af en dag, skal der bruges et turboåndedrætsværn fra starten, fig. 2.

fig. 2

Fremgangsmåde ved vask af stalde

• Ryd op, skrab løst skidt væk, sørg for gode lys - og afløbsforhold

• Sørg for grundig iblødsætning med overbrusningsanlæg, havevander el.lign. i 6-12 timer.

• Begynd med lavtryksspuling, fx 6 bar og 40-80 liter vand i minuttet som grovvask. Det belaster krop og lunger mindst.

• Vurdér om fladerne er så rene, at der kan lægges sæbe ud, eller om det skal vente til efter højtryksrensning.

• Tag ansigtsskærm, åndedrætsværn, høreværn, regntøj, handsker og skridsikre støvler på, inden højtryksrenseren startes.

• Højtryksrens gulv, væg, inventar, loft og til sidst gulvet igen. Skift lanselængder undervejs. Vælg længder, så du undgår dels at gå med hænderne over hovedet, dels at stå foroverbøjet. Skift af lanse giver samtidig en kort pause for musklerne.

• Afløsning af kolleger eller længere pauser er gavnligt, når der skal højtryksrenses i mere end en time ad gangen.

• Lad ventilationsanlægget køre på maksimumydelse for at fjerne aerosoler og øge sigtbarheden.

Regntøjet skal være komfortabelt og trækkes uden på de skridsikre støvler og handskerne. Brug bomuldshandsker og termotøj under regntøjet, så sveden ikke gør det klamt at være i.

Behovet for høreværn afhænger af, om højtryksrenseren er stationær, dvs. placeret uden for det rum, der skal renses, eller om der bruges en mobil højtryksrenser. I sidstnævnte tilfælde er høreværn et must.