Feedback Form

LBM - Arbejdsmiljø  

Oprettet: 21-05-2002

Maskineftersyn og checklister 

Maskineftersyn og checklister

- kort redegørelse



Krav om maskineftersyn og skriftlige checklister

I arbejdsmiljølovgivningen findes generelle regler for eftersyn og vedligeholdelse af tekniske hjælpemidler. I disse regler stilles forskellige krav til den, som udfører eftersynet, bl.a. at han skal være "sagkyndig" eller "særlig sagkyndig" (hejse-, løfteredskaber, spil og trykbeholdere).

Den "sagkyndige" skal have:

  • Kendskab til maskinens/redskabets tekniske opbygning og funktion.
  • Den nødvendig uddannelse i service og vedligeholdelse af redskabet.
  • De nødvendige instruktionsbøger, servicemanualer mv. til rådighed.
  • Det nødvendige værktøj og måleudstyr til at udføre eftersynet.
  • Kendskab til sikkerhedskrav og -funktioner for redskabet/maskinen, herunder hvordan afskærmninger og andet sikkerhedsudstyr fungerer samt kassere kritiske komponenter.

Hvis du som landmand har grundigt teknisk kendskab til maskine og maskinsikkerhed og mener, at du forsvarligt kan gennemgå maskinen, så kan du optræde som 'sagkyndig'. Hvis ikke du har et grundigt kendskab, så skal checket udføres af en smed eller leverandør. Det vil som oftest gælde for hejse-, løfteredskaber, spil og trykbeholdere.

Til top

Hvordan kommer jeg i gang?

Registrer dine maskiner med anskaffelsesdato og check de tilhørende betjeningsvejledninger/ brugsanvisninger. Hvis de ikke findes, skal en ny anskaffes hos leverandøren. Du kan også selv udarbejde en liste over de ting på maskinen, der skal gennemgås og være i orden.

Betjeningsvejledningen giver svar om sikkerhed
I alle betjeningsvejledninger findes oplysninger om hvordan sikkerheden overholdes på den enkelte maskine. Følg den beskrevne metode for den sikkerhedsmæssige gennemgang af maskinen.

Alle maskiner skal gennemgås mindst én gang årligt.

Opret maskinerne i grupper
Det er relevant at indføre/beskrive maskinerne i grupper, f. eks. de maskiner, hvor anvendelsen slutter i foråret i én gruppe, maskiner der bruges om sommeren i en anden gruppe, høstmaskiner i en tredje gruppe osv. De maskiner der bruges året rundt, samles så i den sidste gruppe (f.eks. traktorer).

Opdelingen af maskinerne i grupper giver den fordel, at du kan gennemføre en samlet gennemgang af hver gruppe af maskiner. Herved kan gennemgangen systematiseres, så alle de aktuelle maskiner huskes.

Hvordan kan jeg bedst overse og opbevare materialet?
Hvis man samtidig opretter et ringbind, en hængemappe, en kasette eller lignende til såvel betjeningsvejledninger som checklisten for denne gruppe af maskiner, så har man det hele samlet.

Hvad går et maskincheck egentlig ud på?
Når maskinen er gennemgået for de sikkerhedsmæssige forhold (se betjeningsvejledningen), og tingene er fundet i orden, indskrives datoen for gennemgangen samt signatur for "den sagkyndige", og der foretages ikke yderligere.

Hvis der er ting, som ikke er i orden, og det har betydning for sikkerheden, så skal tingene bringes i orden. Dato og signatur anføres.

Er der ting, som ikke umiddelbart kan ordnes og skal rettes repareres, så beskriv hvad der skal ordnes, og hvem der skal tage sig af dette. Det kan skrives på en separat liste eller med en nummerhenvisning. På den måde kan du altid se hvilken maskine det omfatter, hvad der er udført, med dato og signatur.

Til top

Tekniske hjælpemidler og maskiner
- hvad siger loven?

Med hjemmel i arbejdsmiljølovens §46 er der for visse tekniske hjælpemidler fastsat regler for vedligeholdelse og eftersyn.

Disse tekniske hjælpemidler er anført i bilag til bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler. (De relevante i landbrug er med fede typer).

  1. Centrifuger, presser til bearbejdning af jern, metal og lignende
  2. Arbejdsredskaber, der anvendes til løft af byrder samt mobile arbejdsredskaber
  3. Motorkædesave, transportredskaber, stilladser
  4. Boltepistoler (ikke aflivningspistoler), containere, dampkedler og elevatorer
  5. Traktorer, selvkørende motorredskaber, gaffeltruck, hejseredskaber mv.
  6. Køleanlæg, naturgasanlæg, trykbeholdere

Ud over de krav, som findes i arbejdsmiljølovgivningen, findes der krav om vedligeholdelse og eftersyn af tekniske hjælpemidler i anden lovgivning, f.eks. færdsels-, elektricitets- og gaslovgivningen.

Hvilke eftersyn hvornår?
Dagligt eftersyn laves på alle maskiner og redskaber inden de tages i brug. Specielt skal man være opmærksom på, om skærme og andet sikkerhedsudstyr er på plads og i orden.

Instruktionsbogen skal oplyse om, hvad der skal checkes ved det nødvendige daglige eftersyn.

Til top

Almindeligt eftersyn af maskinerne

Eftersyn dagligt eller inden det skal i brug:

  • Kraftoverføringsaksler (skærme)
  • styrtsikre førerværn (rust og tæringer)
  • motorkædesave (bremsefunktion)
  • aflivnings-boltpistoler
  • mejetærskere, skive/rotorhøster (knivbefæstigelse og sikkerhedsdug)
  • hånddrevne donkrafte (ventil).
  • elektrisk håndværktøj (ledninger).

Eftersyn regelmæssigt er væsentligt for at redskabet holdes i forsvarlig stand (Udføres af en sagkyndig)

Markredskaber, hvor sidefløje kan løftes op med spil eller hydraulik, løfteudstyr på kombinerede såmaskine/harve, tipudstyr på roe- og kartoffeloptagere, hejsespil på redskaber, hejsespil på ovenudtagere i ensilagesiloer.

Til top

12 måders hovedeftersyn
- (Udføres af leverandøren eller anden sagkyndig)

Transportredskaber
Traktorer, bånd- og kædetransportører, udmugningsanlæg, åbne fordertransportanlæg, kopelevatorer, skovspil, andre trækspil, containerhejs, tipvogne.

Løfteredskaber ( hvor byrden understøttes af redskabet)
Læssemaskiner, "bobcats", rendegraver, minilæsser, gaffeltruck, teleskoplæsser, Skovningsmaskiner. Løfteborde, værkstedsdonkrafte (med motor), personløftere,

Endvidere alle hejseredskaber, taljer og spil hvor byrden løftes "frithængende".

Hejseredskaber, som er omfattet af reglerne om 10 års eftersyn (En særlig sagkyndig)
Alle hejseredskaber, der anvendes udendørs: Taljer, kraner, traktorkraner, kraner på vogne og maskiner, ikke hejseredskaber på indregistrerede last- og varevogne.

Andre tekniske hjælpemidler (Udføres af særlig sagkyndig, der er anerkendt hertil af Arbejdstilsynet).
Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg og kompressorer skal besigtiges udvendigt og efterses hvert fjerde år. Ammoniaknedfælder armatur og tilbehør (slanger) Eftersyn hvert andet år inden nedfældningssæsonen.

Til top


Checkliste for maskiner

  • Checkliste for maskiner skema, godt til print

  • Checkliste for maskiner som Word dokument
    (kan gemmes på din pc ved at højreklikke på linket og vælge "Gem destination som")

Bemærk! PDF-filer kræver programmet Acrobat ReaderHent Acrobat Reader her

Til top

Siden er redigeret den 15. mai 2002


Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 07-05-2012 Oprettet: 21-05-2002 Revideret: 21-05-2002

Forfatter

Morten Svane