Generelt om fremgangsmåden ved kemiulykker

Når der går en alarm om kemiulykke, foretager beredskabet (Falck), en række prioriteringer, der kommer til udtryk, efterhånden som redningsmandskabet når frem til ulykkesstedet.

Først skal ulykken begrænses, så antallet af skadede personer minimeres. Derfor ifører redningsmandskabet sig sikkerhedsudstyr i form af kemikaliedragt og luftforsyning, afpasset til det/de kemikalier, som de kan komme i kontakt med.

Ikke alle redningsstationer har alt sikkerhedsudstyr til kemiulykker. Så indtil der er nået mindst to reddere frem med egnet og fuldt sikkerhedsudstyr, bruger de først ankomne redningsfolk tiden til at observere ulykken og afspærre området med afspærringsbånd. Båndet markerer grænsen mellem forurenet og rent område, så ingen uforvarende kommer for tæt på.

For at begrænse ulykken og sikre redningsmandskabet må der først gå to redningsfolk i sikkerhedsudstyr ind, når der er et hold redningsfolk udenfor som backup. De redningsfolk som går ind, åbner først vinduer og døre, inden de begynder at bjærge tilskadekomne, som ikke er berørt af kemikalier.

Herefter bjærges tilskadekomne, som er sølet ind i fx svovlsyre.

Dette er bjærgningsrækkefølgen, uanset at tilskadekomne jamrer højlydt.

Bjærget person fra ”kemikalieulykken”. Den tilskadekomne får fjernet gennemvædet tøj og bliver skyllet grundigt, inden han overføres til ambulancen

Den aktuelle ”ulykke”

Det først ankomne holds observationer og indsats blev meldt tilbage til indsatslederen, (som endnu var undervejs). Han brugte disse informationer til at kontakte kemikalieberedskabet hos Beredskabsstyrelsen. På den måde blev sikkerhedsregler og fremgangsmåde over for svovlsyre afklaret. 

Bjærgning af tilskadekomne blev oplevet som en krævende opgave for mandskabet, både fordi de skulle arbejde i kemikaliedragt med friskluftsudstyr, og fordi en af de ulykkesramte personer vejede over 100 kg. Derudover blev redderne stresset af, at de ”tilskadekomne” jamrede og klagede – bevidst anvendt som stressfaktor.

I alt fire tilskadekomne skulle bjærges ud fra ulykkesstedet, før redningsmandskabet kunne begynde at gøre noget ved den fortsatte udstrømning af svovlsyre fra den defekte tank.

Masser af vand var nødvendigt for at foretage en grundig afskylning af de tilskadekomne. Skylningen skete tæt på overgangen mellem det forurenede og det rene område, hvor ambulancerne holdt.

Øvelsen viste, at det tager lang tid at bjærge ofre for en kemikalieulykke, dels fordi der går meget tid med at begrænse ulykkens omfang, dels fordi redningsfolkene skal sikre sig selv, inden bjærgningsarbejdet kan gå i gang.

Hertil kommer transporttiden til ulykkesstedet og afslutningsvis transporten af tilskadekomne til sygehuset.

Rengøring af bjærget tilskadekommen og redningsmandskab.

Tak for en meget realistisk øvelse til:

Svend Aage Christiansen A/S, Øster Brønderslev (”ulykkessted”)

Falck (Østervrå, Sæby og Frederikshavn)

”Ulykkesofre”