Indhold

• Indledning

• Åndedrætsværn
  - Filtrerende åndedrætsværn
  - Luftforsynet åndedrætsværn
  

• Høreværn
  - Støjbelastning

• Øjenværn/øjenskyller
  - Øjenværn
  - Øjenskyller

• Handsker

• Overtræks-/beskyttelsesdragter - "Engangsdragter"
  - Overtræksdragter
  - Beskyttelsesdragter

• Sikkerhedsfodtøj
  - Sikkerhedssko-/støvletter
  - Sikkerhedstræsko
  - Sikkerhedsstøvler

• Skiltning - afmærkning - afspærring
  - Skiltning
  - Afmærkning
  - Afspærring
  - Specielt materiel
  - Hvor skal der skiltes?

• Faldsikring

• Skemaer

• Flere informationer om værnemidler i landbruget?
  - Besøg Arbejdstilsynet

Indledning

Formålet med denne oversigt over forskellige typer af værnemidler er at orientere om mulighederne for at finde egnede beskyttelsesprodukter.

Endvidere redegøres for, hvad de forskellige betegnelser betyder, når man skal vælge et personligt værnemiddel.

Inden det endelige valg, bør nedenstående vurderes.

For eksempel udfra leverandørens anvisninger for de enkelte stoffer og materialer, eller maskinens og værktøjets betjeningsvejledninger.

• Skal bruges, hvor der er et lovbefalet krav.
  
  
• Bør bruges, hvor det kan øge sikkerheden og trygheden for brugeren.
  
  
• Skal så vidt muligt være personligt udstyr. Herved opnås:
  - Mindre spild når der passes bedre på tingene.
  - Det passer optimalt til den enkelte bruger.
  - Det er nemmere at sikre en korrekt vedligeholdelse og rengøring (personlig interesse).
  
  
• Skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren.
  
  

• Arbejdstageren skal instrueres i korrekt brug af udstyret.

Til top

Åndedrætsværn

Åndedrætsværn kan hovedopdeles i 2 kategorier:

1. Filtrerende åndedrætsværn

2. Luftforsynet åndedrætsværn

Indenfor hver kategori findes mange typer og varianter.

Filtrende åndedrætsværn med hjælpeventilator.

Ved filtrerende åndedrætsværn renses den eksisterende luft i rummet, hvor man befinder sig.

Ved luftforsynet åndedrætsværn tilføres luften eksternt via kompressor eller trykluftbeholder, og man er således uafhængig af rummets egen luft.

Filtrerende åndedrætsværn
Må bruges i op til 3 timer på en arbejdsdag. Ved arbejde over 3 timer skal luften trækkes igennem ved hjælp af en ventilator.

Filtrerende engangs- og halvmasker beskytter ikke, hvis personen har skæg. Der er 2 hovedgrupper af filtre:

• A. Partikelfilter
• B. Gasfilter

A. Partikelfilter
Partikelfiltre renser (tilbageholder) luften for partikler. Udover bogstavet P for partikelfilter ses bogstavet S (solid) ved engangsfiltre som tilbageholder faste partikler. Partikelfiltrene renses undertiden for våde partikler (aerosoler) og røgformige partikler. Her anvendes L for liquid i betegnelsen. Ved engangs- masker anføres S og L udover P, hvis masken kan tilbageholde væskepartikler.

Partikelfiltre klassificeres i 3 klasser alt efter tæthedsgraden.

• P1 tilbageholder partikler > 1F = 1/1000 mm
• P2 tilbageholder partikler > 0,3F = 0,3/1000 mm (min. krav i stalde)
• P3 tilbageholder stort set alle partikler

Er der tilføjet et L, er den egnet til brug ved f.eks. højtryksrensning, da den tåler væskeformige forhold.

Ved desinfektion med midler, hvor der er krav om filtre af typen A (organiske gasser) eller B (uorganiske gasser), skal der vælges A2, B2 osv.

Til brug i stalde skal der mindst anvendes en P2 maske.

Som partikelværn findes engangsmasker (korttidsmasker) og konventionelle masker, hvori partikelfiltret kan udskiftes. Engangsmasker er nemme og hurtige at bruge. Ulempen er, at man ikke kan foretage en personlig tætheds- prøve.

B. Gasfiltre
I alle gasfiltre er der aktiv kul, hvorpå de gasformige forbindelse bindes (absorberes). Gasfiltrene kan være selektive eller kombinationsfiltre. Gasfiltrene gøres selektive ved, at kullet impregneres med forskellige stoffer.

Gasfilter klassificeres ligeledes i 3 klasser, alt afhængig af hvilken koncen- tration de kan klare.

Filtrerende åndedrætsværn med gasfilter er forsynet med en ring og et bogstav samt en farve, der angiver typen af gasser, som filtret kan bruges ved.

HUSK altid at disse filtre KUN må anvendes, såfremt følgende er opfyldt:

1. Typen af de skadelige stoffer er kendt.
   
   
2. Der er mere end 17% O₂ (ilt).
   
   

3. Koncentrationen af de skadelige stoffer
   ikke overskrider filtrets evne.
   
   

4. Der er tale om lugtbare stoffer.
   
   

5. Der ikke er CO (kulilte) til stede.
   
   

6. Der er foretaget en personlig tæthedsprøve, og den er fundet tilfredsstillende.

    

• Filtre/masker skal udskiftes når forureningen kan lugtes eller modstanden bliver for stor.
  
  
• Masker bør opbevares i lufttætte kasser og væk fra sollys og stærk varme.
  
  
• Masker bør vaskes i sæbevand og desinficeres med jævne mellemrum.
  
  
• Masker bør være personligt udstyr.

Man kan bruge hjelm eller hætte i stedet for de tætsiddende masker. Hjelmen eller hætten behøver ikke at slutte tæt til ansigtet, da ventilatoren sikrer et lille overtryk inden i disse, så hvis man har skæg, vil denne type være at fore- trække under alle omstændigheder.

Luftforsynet åndedrætsværn
Dette udstyr haves hos Falck, gødningsfirmaer samt firmaer, der servicerer gylleanlæg og flere af de kontrollanter, der står for 10-års beholderkontrol af gylletanke.

Til top

Høreværn

Støj er en ubehagelig lyd. Når lyd bliver til støj, bør man bruge høreværn. Støj måles i dB (decibel). Hvis støjniveauet er over 80 dB(A), eller den i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, skal arbejdsgiver stille høreværn til rådighed, og brugeren skal instrueres i korrekt brug. Er støjniveauet over 85 dB(A) er den ansatte forpligtet til at bruge egnet høreværn. Ingen person må udsættes for en støjbelastning over 85 dB(A) på arbejdspladsen (i gennemsnit på en 8 timers arbejdsdag).

Støjbelastning
En støjbelastning på 85 dB(A) svarer til følgende ækvivalente belastninger:

Høreværn kan opdeles i 2 hovedgrupper:

1. Ørepropper (dæmpningsniveau 20-35 dB(A))
2. Hørekopper (dæmpningsniveau 15-40 dB(A))

Inden for hver gruppe findes igen mange typer/varianter. Den mest anvendte prop er PU-proppen, der er lavet af polyurethan. Skumproppen har en god dæmpning i det lavfrekvente område (bedre end de fleste hørekopper). Der findes skumpropper, der er monteret på bøjle eller snor, og det letter ofte brugen af hørepropper.

Hørekopper findes som passive og aktive kopper. Det aktive høreværn er elektronisk og kan forstærke lyden (talen) og derved lette kommunikationen, når man bruger høreværn. Høreværnet lukker automatisk af for impulsstøj. Når elektronikken er slukket, fungerer høreværnet som et passivt høreværn. Den passive hørekop findes i mange varianter, specialiseret til forskellige arbejdssituationer. Sidste nyt er aktivt høreværn med radio.

Aktiv hørekop	Passiv hørekop med radio

Vigtigt!
Høreværn skal anvendes hele tiden, når der er behov for det. Kort tids manglende brug nedsætter effekten betydeligt. F.eks. vil den effektive dæmpning ved 2.000 HZ reduceres fra ca. 40 dB til 20 dB, hvis høreværnet kun bruges i 99% af tiden.

Til top

Øjenværn/øjenskyller

Øjenværn
Der findes 2 typer øjenværn.

1. Briller
2. Skærme (ansigtsværn)

Sikkerhedsbriller bør have et sideskjold og være egnet til formålet. Der findes 3 typer linser, der alle har stor brudstyrke:

1. Glas (kvarts)
2. Polycarbonat
3. Acetat

Kvartsglasbrillen bruges, hvor linsen nemt ridses. Polycarbonat bruges til slibeopgaver og delvis til kemikalier. Acetat bruges til kemikalier.

Sikkerhedsbriller fås til mange specialopgaver. Sikkerhedsbriller kan leveres med styrke i. Der findes sikkerhedsbriller med fast styrke.

Der findes sikkerhedsbriller, man kan have uden på egne briller, f.eks. cyclopbrillen, der dækker hele øjenregionen og slutter helt tæt.

Skærmen beskytter ikke kun øjenregionen, men hele ansigtet. Visir til skærmen kan fås i forskellig længde og materiale.

Øjenskyller
Er uheldet indtruffet, og man har fået noget i øjnene, er det vigtigt, hurtigst muligt at få det ud igen. Nedenfor er angivet lægeanbefalede tider:

Grundet ovenstående skylletider bør øjenskyllevæske være placeret tæt på risikofyldte arbejdspladser.

Handsker

Handsker kan med fordel opdeles efter den funktion, handskens brug tjener.

Der er vigtigt at vælge den rigtige handske til formålet. Kun herved opnås et tilfredsstillende arbejdsredskab. Handsker bør opbevares tørt og køligt og uden direkte sollys.

Det er stort set problemfrit at vælge den rette handske til et givent arbejde inden for grupperne 1-3, hvorimod det kan være uhyre vanskeligt for ikke at sige umuligt at finde den rette handske til kemiske stoffer og kemikalier. Det sidste skyldes, at handskerne er afprøvet overfor rene stoffer og mono- forbindelser og under specifikke fysiske forhold, såsom temperatur og tryk.

I tilknytning til f.eks. leverandørbrugsanvisning har leverandøren af farlige stoffer og materialer pligt til at angive hvilke typer handsker, der skal anvendes ved håndtering af det pågældende produkt.

Testresultaterne angives i såkaldte resistenslister, der fortæller om handske- materialets holdbarhed og modstand over for et stofs gennemtrængelighed (penetrering) - jo højere tal desto bedre modstand.

Når der er tale om blandinger og forbindelser, der består af flere komponenter, kan man ikke bruge resistenslisterne direkte.

NB!
Handsker bør rengøres/vaskes efter brug. Dette vil alt andet lige forlænge levetiden og gøre det mere behageligt at bruge handsken næste gang. Handsken skal udskiftes, når der er huller, rifter eller lignende. Under gummi- handsker og lignende typer handsker kan man med fordel anvende tynde bomuldshandsker. Det forøger komforten.

Til top

Overtræks-/beskyttelsesdragter
- "engangsdragter"

Der findes 2 kategorier dragter til at tage uden på det normale arbejdstøj.

1. Overtræksdragter
2. Beskyttelsesdragter

Overtræksdragter
Her er ingen krav om test/afprøvning. Materialet er ofte bomuld eller polypropylen. Anvendes som smudsafvisende dragt og til ikke-farligt støv. Normalt 100% åndbart materiale.

Beskyttelsesdragter
En beskyttelsesdragt skal have gennemgået en given test for at måtte bære betegnelsen "Beskyttelsesdragt". Der findes forskellige kategorier af beskyt- telsesdragter:

1. Korttidsdragt (engangsdragt)
2. Stænkdragt
3. Delvis gasdragt
4. Total gasdragt.

Under "gruppe 1" findes den kendte Tyvek dragt, der er en beskyttelsesdragt, som beskytter mod mange kemikalier, farligt støv og stænk fra væsker. Dragten er delvis permeabel, det vil sige, at den er delvis åndbar. Dragten er antistatisk.

Stænkdragter under "gruppe 2" er støvtætte, sprøjtetætte og væsketætte. Ud over "gruppe 1" beskyttelsen kan dragterne beskytte mod uorganiske syrer og baser, patogener, mange blandingskemikaler m.m. Dragten er ikke permeabel, og man kan derfor ikke ånde igennem.

"Gruppe 3 og 4" dragterne bliver ikke omtalt her, da de ligger udenfor normal landbrugsbeskyttelse.

Bemærk!
I forbindelse med brug af motorsav skal anvendes særlige bukser med skærehæmmende indlæg, som hindrer kæden i at trænge igennem og ødelægge/såre benet ved uheld med saven. Desuden skal brugeren anvende hjelm, høreværn og øjenværn.

Sikkerhedsfodtøj

Der findes 3 typer sikkerhedsfodtøj:

1. Sikkerhedssko/-støvletter
2. Sikkerhedstræsko
3. Sikkerhedsstøvler.

Alle typer er monteret med ståltåhætte (200 Joule). Nogle modeller har gennemgående stålsål mod optråd af søm og lignende.

Sikkerhedssko-/støvletter
Sikkerhedssko-/støvletter har hælafrundede, skridhæmmende og antistatiske såler. De fleste modeller har også stødabsorberende mellemsål.

• Der findes klasse I for fodtøj fremstillet af læder, og klasse II af gummi og polyurethan

Sikkerhedstræsko
Der findes 2 typer træsko, der begge har skridhæmmende PU-såler (polyurethansåler). Den ene type har en stiv finérbund, mens den anden har læderindersål og er helt bøjelig. Begge typer fås med og uden hælkappe.

Sikkerhedsstøvler
Sikkerhedsstøvler findes i mange varianter til forskellige arbejdssituationer, både med hensyn til skaftelængde og materiale. Lette sikkerhedsstøvler vejer omkring 1 kg. Støvler, der anvendes ved kemikalieudbringning må ikke anvendes til andre formål.

Sikkerhedsstøvle med stålindlæg i snude og sål

Til top

Skiltning - afmærkning - afspærring

Skiltning
Sikkerhedsskiltning er arbejdspladsens færdselsregler.

Der findes 4 skiltetyper:

1. Advarsel, trekantet, sort symbol på gul baggrund.

2. Påbud, rundt, hvidt symbol på blå baggrund.

3. Forbud , rundt med rød kant, sort symbol på hvid baggrund.

4. Henvisning , firkantet, 2 typer:

1. Brand, hvidt på rød baggrund
2. Nød, hvidt på grøn baggrund

Ikonerne/symbolerne er vedtaget internationalt og kan derfor læses/tydes af de fleste.

Materialet kan være PVC, aluminium og selvklæbende. Mange skilte fås reflekterende, hvilket øger muligheden for at se dem i mørke.

Normal størrelse er A4, men kan fås i andre størrelser A3, A5, A6.

Advarsel	Påbud	Forbud	Henvisning	Henvisning

Afmærkning
Afmærkning kan enten males eller tapes på. Klare linier i form af afmærkning sikrer færdselsveje og synliggør forhindringer.

Det er kutyme at bruge ensfarvet afmærkning til anbefaling og henvisning, og 2 farver (sort/gul) ved advarsel, f.eks. forhindringer, kanter og ujævnheder.

Afspærring
Anvendes for at hindre adgang til et område. Fås i farverne gul/sort og rød/hvid og som afspærringsbånd, kæder og guirlander.

Specielt materiel

• Overvågningsspejl
• Sikkerhedsspejl
• Trafikspejl = sikkerhedsspejl med rød/hvid kant.
  

Spejle kan "kigge om hjørner" og øger trafiksikkerheden på steder med blinde vinkler.

Hvor skal der skiltes?

• På gylletanken og sprederen
• Ved trafik med dyr og maskiner
• På traktorer og redskaber ved kørsel på offentlig vej
• På giftskabe og kunstgødningsdepoter
• Ved brandslukningsmateriel og trykflasker.
  

Til top

Faldsikring

Ved arbejde på tage, og i højder hvor der er over 2 meter frit fald, findes en række specifikke krav til faldsikring.

Ved reparation, rengøring og vedligeholdelse i højden, skal man sikre sig ved brug af gangbroer, tagstiger, rækværk, stillads, personløft eller faldsikring i form af liner.

Personløft
Ofte er leje af en personløft en fleksibel og sikker løsning.

Gangbro og tagstiger
Ved arbejder på eksisterende tage, kan man sikre sig ved brug af gangbro eller tagstiger, kombineret med sikkerhedsnet.

Faldsikringssele
Men i de tilfælde hvor man skal bevæge sig meget omkring, kan en sele med wire eller gjord der har automatisk ud/indrulning og indbygget falddæmper være en løsning.

Der findes mange kombinationer på dette udstyr. Fælles for faldsikringsudstyr gælder at der skal foretages et årligt eftersyn af en kompetent person der er uddannet til denne kontrol.

Skemaer der kan printes ud

I det efterfølgende skemaerne:

• Værnemidler - anvendelse og placering
  
  
• Check din egen bedrift - hvor anvendes udstyret?

NB. Skemaet "Check din egen bedrift..." kan udfyldes direkte på skærmen i de områder der er markeret med "Udfyld".