Reviderede afgrødekalkuler for energipil for henholdsvis direkte flisning og helskudshøst gør det muligt at indsætte sine egne forudsætninger til beregning af dækningsbidraget i energipil.

Energipil dyrkes pt. kun på et mindre areal i Danmark. Dette gør det vanskeligt at lave en generel afgrødekalkule for pil. Vi har derfor valgt at lave et regneark, hvor man selv kan regne ud, hvilket økonomisk resultat man kan forvente ud fra følgende forudsætninger:

1. Levetid for pilekulturen
2. Aftalt pris pr. GJ (tilbud fra f.eks. fjernvarmeværk, f.eks. 40-45 kr. pr. GJ)
3. Udbytteniveau (typisk mellem 8 og 14 tons tørstof pr. ha i en velpasset pilekultur)
4. Vandprocent (friskhøstet flis har 45-55% vandindhold, mens tørret flis ligger mellem 25-35% vandindhold)
5. Transport (15-20 kr. pr. m³)
6. Diverse omkostninger til etablering, pleje og høst af pilekulturen.

Regnearket giver mulighed for at vælge, om den første høst er i år 3 eller 4, og om der skal høstes hvert 2., hvert 3. eller hvert 4. år. Desuden kan man tilpasse kulturens levetid, dog maks. 30 år. Husk at tilpasse kulturens levetid sådan, at der høstes i sidste år - ellers bliver det beregnede dækningsbidrag for lavt. Hvis der f.eks. høstes første gang i år 4 og derefter hvert 3. år, så skal levetiden sættes til f.eks. 19, 22 eller 25 år osv. Endvidere er der i regnearket mulighed for at justere priser på diverse omkostninger og at vælge omkostninger til og fra ud fra de specifikke forudsætninger.

Der praktiseres i dag to høstmetoder: Direkte flisning og helskudshøst. Ved direkte flisning høstes og flises pilen i én arbejdsgang og leveres kort efter med 45-55% vandindhold. Ved helskudshøst samles de høstede stammer sammen i stakke og flises først senere, når helskuddene er tørret ned til en vandprocent på 25-35%.

I juli 2008 er regnearket opdateret med nye priser på diverse omkostninger, og gødningspriserne er opdateret igen i maj 2009. Der er desuden tilføjet en mulighed for at regne med gødskning i både høståret og året efter høst.

I tabel 1 er vist beregnede dækningsbidrag for piledyrkning ved hhv. direkte høst og helskudshøst, idet der er regnet med to forskellige niveauer af hhv. udbytte, afregningspris og gødningsudgift. Det fremgår tydeligt, at de valgte forudsætninger er afgørende for det økonomiske resultat. Følgende kommentarer kan knyttes til nogle af de væsentligste forudsætninger:

• Afregningspris: Efter en årrække med relativt konstante priser er flisprisen i de seneste 1-2 år steget en hel del. Selvom der er nogen forventning om fortsat stigende flispriser, er der usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i afregningsprisen for flis.

• Udbytteniveau: Der foreligger desværre kun et meget begrænset datagrundlag for at forudsige høstudbyttet på forskellige jordtyper og ved forskellige gødningsniveauer under danske forhold. Et udbytte på minimum 8 tons tørstof/ha/år forventes dog at være realistisk på de fleste jordtyper, mens 14 tons tørstof/ha/år formodentlig kun vil kunne opnås på gode jorde.

• Gødskning: I kalkulerne er regnet med gødskning med handelsgødning, og gødskningen udgør en betydelig omkostning (839 kr./ha i de beregnede eksempler). Hvis der benyttes en mindre gødningsmængde, eller hvis der benyttes slam som gødningskilde, kan denne udgift reduceres og evt. vendes til en mindre indtægt, hvilket kan påvirke dækningsbidraget meget.

• Transport: Der er for direkte høst medregnet en marktransport (fra høstmaskinen til fast vej) à 80 kr./ton tørstof. I visse tilfælde vil marktransporten ved direkte høst kunne spares, hvilket vil forbedre dækningsbidraget væsentligt (556-973 kr./ha ved udbytter på 8-14 tons ts/ha/år). Ved høst af helskud vil der typisk ikke være nogen marktransport.

• Høstinterval: Der er for direkte høst regnet med høst først gang i år 4 og derefter høst hvert 3. år og en samlet levetid for kulturen på 22 år. For helskudshøst er der regnet med høst første gang i år 4 og derefter hvert 4. år og en samlet levetid for kulturen på 22 år. Dækningbidraget øges generelt, når intervallet mellem høst øges fra 2 til 3 eller 4 år, men ændringen er moderat i forhold til betydningen af de førnævnte variable.

• Stordriftsfordele: Der udvikles fortsat bedre og mere effektivt udstyr til piledyrkning, og udviklingen vil givetvis accelerere ved en øget dyrkning af pil. Denne udvikling forventes på sigt at reducere omkostningerne til f.eks. høst. Samtidig vil der givetvis kunne opnås betydelige stordriftsfordele ved at dyrke større, sammenhængende arealer af pil, hvilket også vil bidrage til et forbedret dækningsbidrag. Omvendt vil dyrkning af pil på små arealer være relativt omkostningstung, dels pga. mindre effektiv udnyttelse af maskiner, og dels fordi at forholdet mellem pilearealet og det ubeplantede areal (forager, transportveje m.m.) vil ændres i retning af lavere produktion på det samlede areal.

På grund af de mange faktorer, som ikke kendes nøjagtigt for piledyrkning, er det vanskeligt at lave en mere præcis og generel forudsigelse af det økonomiske resultat ved piledyrkning, og det store spænd i beregnede dækningsbidrag afspejler også usikkerheden. Ved at anvende egne forudsætninger i kalkulerne vil man dog i nogen grad kunne indkredse det forventede dækningsbidrag.

Tabel 1 . Dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) ved piledyrkning med hhv. direkte høst og helskudshøst efter finansiering af stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger. Dækningsbidraget er beregnet ved forskellige forudsætninger. Se teksten vedr. forudsætninger.