FarmTest  

Oplysningerne kan danne grundlag for økonomiske opgørelser f.eks. fordeling af omkostninger mellem bedriftens driftsgrene. Endelig kan tidsregistrering indgå i beregning af løn.

- Afsluttet FarmTest

På store bedrifter med flere ansatte samt i maskinfællesskaber er der et behov for at få overblik over, hvordan tiden anvendes til forskellige opgaver som f.eks. arbejdsforbrug og arbejdseffektivitet. Oplysningerne kan danne grundlag for økonomiske opgørelser f.eks. fordeling af omkostninger mellem bedriftens driftsgrene. Endelig kan tidsregistrering indgå i beregning af løn.

Indholdsfortegnelse Baggrund Undersøgelsens formål Undersøgelsens gennemførelse Sammenligning af undersøgte systemer Vurdering af behovet for tidsregistrering Perspektiver for tidsregistrering

1. Baggrund

På store bedrifter med flere ansatte samt i maskinfællesskaber er der et behov for at få overblik over, hvordan tiden anvendes til forskellige opgaver. Dette overblik kan dels anvendes til at få fokus på arbejdsforbrug og arbejdseffektivitet, dels som grundlag for økonomiske opgørelser f.eks. fordeling af omkostninger mellem bedriftens driftsgrene. Endelig kan tidsregistrering naturligvis danne grundlag for beregning af løn.

På markedet findes der forskellige edb-løsninger til tidsregistrering. Der er behov for at få overblik over anvendeligheden af disse forskellige programmer på en landbrugsbedrift.

2. Undersøgelsens formål

Med udgangspunkt i ovenstående er der gennemført en undersøgelse, som havde til formål at give landmænd og rådgivere et overblik over anvendeligheden af forskellige edb-systemer, som kan anvendes til tidsregistrering på en landbrugsbedrift.

Det var undersøgelsens mål, at oversigten kan anvendes som en del af beslutningsgrundlaget for landmanden, inden eventuel investering i et system til tidsregistrering.

Det skal bemærkes, at der i undersøgelsen er fokuseret på anvendelse i markbruget. Langt de fleste af undersøgelsens resultater vil dog umiddelbart kunne overføres til andre arbejdsopgaver på bedriften.

2.1 Begrænsninger i undersøgelsen

Der er i undersøgelsen kun medtaget de systemer, som vi havde kendskab til blev anvendt på landbrugs- eller gartneribedrifter. Dette betyder, at undersøgelsen ikke skal opfattes som en komplet oversigt over alle de værktøjer, der eksisterer til tidsregistrering. Det skal desuden bemærkes, at ét firma som udbyder tidsregistrering til landbruget ikke ønskede at medvirke i undersøgelsen - se afsnit om deltagende firmaer.

Antallet af landmænd, der i dag anvender systematisk tidsregistrering, er forholdsvis begrænset. Det betyder, at det ikke har været muligt at foretage en egentlig bedømmelse af de enkelte systemer med hensyn til brugervenlighed, service, sikkerhed og brugertilfredshed.

Den gennemførte undersøgelse kan derfor kun anvendes til at få øje på nogle af de muligheder, der i dag eksisterer for tidsregistrering i landbruget, ligesom det er muligt at få et overblik over hvilke faciliteter disse systemer tilbyder brugeren.

til top

3. Undersøgelsens gennemførelse

Undersøgelsen er gennemført efter følgende plan:

3.1 Identifikation af systemer til tidsregistrering

På baggrund af en rundspørge blandt landbrugskonsulenter og søgning på internettet er der blevet fundet frem til en række firmaer, der arbejder med systemer til tidsregistrering, og som har landbrugsvirksomheder blandt kunderne. Der er taget kontakt til disse firmaer, som er blevet spurgt, om de vil deltage i undersøgelsen, og om de ville henvise til kunder som vi kunne interviewe om deres erfaringer med det enkelte system. I bilag 1 er vist en oversigt over de firmaer, som har ønsket at deltage i undersøgelsen.

Firmaet Datalogisk som udbyder Næsgård Tid har ikke ønsket at medvirke i undersøgelsen. Derfor er dette produkt ikke med i undersøgelsen. Landsforeningen Danske Maskinstationer er desuden blevet spurgt om de ville medvirke med deres Agromat-system. Firmaet har imidlertid meddelt, at deres produkt her i foråret endnu ikke var færdigudviklet.

Vi har endvidere valgt ikke at omtale de muligheder, der er for tidsregistrering i Dansk Landbrugsrådgivnings produkt DLBR IT.

3.2 Overblik over faciliteter i de enkelte systemer

For at få et overblik over hvilke muligheder de enkelte systemer indeholder, er der aflagt et besøg hos det firma, som udbyder produktet. Her har det været muligt at se alle de muligheder som det enkelte produkt indeholder. Dette har været vigtigt, da det i mange tilfælde har været sådan, at de enkelte kunder langt fra har udnyttet alle muligheder i systemerne. Det er ligeledes de enkelte firmaer, der har givet de nødvendige oplysninger til, at det har været muligt at foretage en vurdering af omkostningerne ved de enkelte systemer.

3.3 Indhentning af brugererfaringer med systemerne

De enkelte firmaer har henvist til kunder - fortrinsvis landbrugsvirksomheder, som anvender systemet i den daglige drift.

Brugerne er blevet besøgt med henblik på at identificere i hvilket omfang de anvender systemet, og om det har været muligt at identificere fordele og ulemper ved de enkelte systemer. I bilag 3 er vist de hovedspørgsmål, der har været drøftet ved besøgene.

Som tidligere nævnt er antallet af landmandsbrugere begrænsede, hvorfor der ikke kan drages endegyldige konklusioner om de enkelte systemer på basis af disse erfaringer.

3.4 Sammenligning af mulighederne i de enkelte systemer

Efter gennemførelse af interviewet hos brugerne er der foretaget en sammenligning mellem de enkelte systemer med henblik på mulighed for indberetning, niveauer for registrering samt forskel i pris under forskellige forudsætninger. Denne sammenligning er beskrevet i de følgende afsnit.

til top

4. Sammenligning af undersøgte systemer til tidsregistrering

I det følgende er de undersøgte systemer sammenlignet med de forhold, som det vurderes er vigtigt at have kendskab til, når der skal vælges system.

I nedenstående oversigt er vist en kort beskrivelse af hvordan de enkelte systemer er bygget op.

4.1 Detaljeringsniveau

Det er muligt at gennemføre tidsregistreringen med vidt forskellig grad af detaljering. Nogle vil måske kun vide, hvordan fordelingen er mellem stald, mark og andre opgaver, mens andre ønsker at kende tidsforbruget på hver enkelt opgave f.eks. mejetærskning pr. mark. Overordnet set kan tidsregistrering inddeles i følgende fire enheder:

Hvem

Her skal det registreres hvilken medarbejder, der udfører opgaven. Her vil det normalt kun være nødvendigt med et niveau.

Hvad

Her skal registreres, hvilken opgave det er som udføres. Her kan der anlægges mange forskellige niveauer - lige fra simpel opdeling på mark, stald og diverse til nøjagtig registrering af: Hvilket arbejde udføres - f.eks. pløjning, med hvilket redskab og med hvilken traktor.

Hvor

Her kan registreres, hvor aktiviteten fandt sted. Det kan være hvilken bedrift i maskinfællesskabet, hvilken kunde (hvis der udføres maskinstationsarbejde), hvilken driftsgren på bedriften f.eks. vårbyg.

Hvor meget

Her kan tidsforbruget registreres, men det kan også være aktuelt at anføre evt. mængder - det kan være hektar behandlet eller antal tons, der er udbragt. Der er også mulighed for at registrere maskintimer.

I nedenstående oversigt ses, hvordan disse forskellige enheder kan håndteres i de undersøgte systemer.

til top

4.2 Metode til indberetning

Indberetning af data til systemet kan ske på forskellige måder. Der kan være tale om indtastning i eget pc-system, indtastning via internettet, via mobiltelefon, PDA eller andre systemer. I nedenstående oversigt er vist, hvordan indtastningen af data kan foretages af de enkelte systemer.

4.3 Anvendelse af data

Som skrevet i indledningen kan registreringer om tidsforbrug bruges til mange forskellige formål på bedriften. Nogle vil kun anvende dem til vurdering af, hvordan lønomkostninger skal fordeles, mens andre vil anvende dem til lønafregning eller til afregning af mellemværende inden for eksempelvis maskinfællesskaber. I nedenstående oversigt er vist, hvordan data fra de enkelte systemer kan trækkes ud eller overføres til andre systemer.

4.4 Pris for systemet

I nedenstående eksempel er vist en prismodel for to forskellige bedriftstyper. Grundlaget for prisberegningen er angivet til bilag 2.

4.5 Generelle erfaringer omkring tidsregistrering

Overordnet set har alle besøgte brugere været godt tilfredse med det system de anvender. I det følgende videregives nogle af de brugererfaringer der er samlet op ved undersøgelsen.

• Det er vigtigt at motivere medarbejderne for en nøjagtig tidsregistrering.
• Det har sparet meget kontorarbejde at overgå til automatisk elektronisk registrering via mobiltelefon eller egen pc.
• Der er vigtigt, at medarbejderne selv hurtigt kan se deres indtastninger.

til top

5. Vurdering af behovet for tidsregistrering

Før beslutningen om at investere i et system til tidsregistrering tages, er det helt afgørende at gøre sig målet med tidsregistreringen klar. Hvad er det du vil opnå ved at registrere tidsforbrug?

• Grundlag for lønberegning?
• Fordeling af omkostninger mellem produktionsgrene, afgrøder eller marker?
• Grundlag for omkostningsfordeling i maskinfællesskab?
• Fokus på arbejdsforbrug og arbejdseffektivitet?

Når du har gjort dig dit mål klart, skal du overveje, hvilken detaljeringsgrad du ønsker. Jo flere ting du vil kunne se ud af din tidsregistrering, des mere detaljeret skal den være. Jo mere enkel din registrering skal være, des færre detaljer vil du kunne få ud af registreringen. Her gælder det om at være realistisk også i forhold til medarbejderne.

Undersøgelsen har vist, at der ligger en ganske betydelig opgave i fra ledelsens side at få medarbejderne til at være tilpas omhyggelige med tidsregistreringen. Det er klart, at det er anderledes nemt at motivere deltagerne til tidsregistrering, hvis det er den, som danner grundlag for lønberegningen.

5.1 Samlet vurdering af de afprøvede systemer

Med udgangspunkt i ovenstående er der i nedenstående oversigt givet en vurdering af, hvordan de enkelte systemer kan anvendes under forskellige forhold. Der er ligeledes givet en vurdering af fordele og ulemper som de umiddelbart opleves. Det skal understreges, at undersøgelsen ikke har omfattet et tilstrækkeligt antal brugere til, at den kan sige noget generelt om eventuelt kvalitetsforskelle mellem de forskellige systemer.

Som det fremgår af ovenstående er der nogen forskel mellem de enkelte systemer. Det fremgår også af oversigten, at det kun er Brugerdata og EasyTime blandt de undersøgte systemer, der er direkte udviklet til at kunne håndtere de krav til registrering af arbejdet i marken som er beskrevet i punkterne hvem, hvad, hvor og hvor meget.

De kunder, der har deltaget i interviewene, har alle lagt vægt på, at enkelhed og sikkerhed i indberetningen har stor betydning. Undersøgelsen har ikke givet et entydigt svar på, hvorvidt indberetning via egen pc, arbejdssedler, PDA eller mobiltelefon er det mest anvendelige. Nogle af deltagerne har dog oplyst, at de finder tidsforbruget ved indberetning via mobiltelefon som et irritationsmoment - dette til trods for at en indberetning kan klares på cirka 1 minut. Dette skyldes muligvis, at den adspurgte brugers mobiltelefon er af ældre dato, idet nyere telefoner fra Nokia og Sony Ericsson kan gøre dette på den halve tid pga. nye og hurtigere processorer. Og i fremtiden hvor billedbehandling også kan ske fra mobiltelefonen, vil vi helt sikkert se endnu hurtigere processorer i mobiltelefonerne. Mobiltelefonen er den absolut billigste edb-terminal der findes i anskaffelsespris og er ofte ikke en udgift, idet medarbejderen i forvejen har den i lommen.

til top

6. Perspektiver for tidsregistrering

For mange kan det være vanskeligt og besværligt at komme i gang med tidsregistrering, fordi det er endnu en arbejdsrutine, der skal indarbejdes. Det synes dog oplagt i en tid, hvor der bliver endnu mere fokus på knaphed på arbejdskraft. Det er afgørende for den enkelte virksomhed, at arbejdstiden anvendes mest effektivt og derfor vil tidsregistrering i fremtiden også blive en del af den moderne landmands tilværelse. Udfordringen vil bestå i dels at motivere medarbejderne, dels i at vælge et niveau der på den ene side giver de nødvendige oplysninger, på den anden side er tilstrækkeligt enkelt, så det ikke bliver en unødvendig daglig byrde.

Heldigvis er der god grund til at tro, at den teknologiske udvikling hurtig vil gøre arbejdet både lettere og endnu mere præcist. Inden få år vil det således være muligt at anvende GPS-teknologien i kombination med traktorcomputeren og digitale markkort, således at arbejdets art og sted helt automatisk registreres.

Bilag:

	Bilag 1: Oversigt over deltagende firmaer
	Bilag 2: Prisberegning for de enkelte systemer
	Bilag 3: Spørgeramme til brugere af systemerne

til top