Teknik til håndtering af roer ved samensilering af roer og majs
- Afsluttet FarmTest

FarmTesten følger arbejdsgangen i såvel høst- som ensileringsperioden og er derfor inddelt i 2 afrapporteringer, som løber over perioden 2007/2008.

Del 1:

Billede 1. Thyregods helplantehøster i aktion.

Konklusion
Del 1 konkluderer følgende:

• Roerne skal være rene
• Roerne skal knuses men ikke moses
• Store krav til logistik
• Tørstof % må ved indlægning ikke komme under 24 %

Baggrund
Når prisen på korn stiger, øges interessen for selv at kunne producere størst mulig andel af foderrationen. Derfor er der flere landmænd, der igen ønsker at få roerne i sædskiftet. Der er imidlertid følgende ønsker til håndtering og fodring med roer:

• Håndteringen af roerne skal være så enkel som muligt
• Roer skal kunne indgå i foderrationen gennem hele året
• Indholdet af jord skal være på et acceptabelt lavt niveau

Vigtige forudsætninger for en optimal samensilering

1. Målet er, at den færdige blanding består af 1/3 roer + top og 2/3 majs. Medtages toppen ikke, kan der være flere roer i stakken, da risiko for saftafløb derved mindskes. Størrelsen på udbyttet har også en betydning. Ved højt udbytte i roe + top og lavt i majs, skal man derfor måske op på 4 ha majs eller mere for hver ha roe.
2. Det er meget vigtigt, at roerne er meget rene, når de skal samensileres med majs. Hvis roemarken er fyldt med ukrudt, bliver udbyttet lavt, og det er meget vanskeligt at rense roerne tilstrækkeligt.
3. Roerne skal skæres eller knuses ved indlægning i stakken. Roestykkerne bør ikke være større end en knytnæve, for at undgå sortering ved foderbordet. Findeles roerne meget er der risiko for saftafløb. Det optimale vil være at alle roestykker er som fra en gammeldags roeskærer, men det kniber med kapaciteten. Roestykkerne forbliver saftspændte i stakken.
4. Det er meget vigtigt med pålidelige maskiner i hele håndteringen af roer og majs, ikke mindst på grund af alle de enheder der skal køre på samme tid. Ved lageret skal der være tilstrækkelig plads til alle køretøjerne, og antallet af redskaber til komprimeringen skal være tilstrækkelig, når der kommer store mængder afgrøder hele tiden. Det er vigtigt, at der er et lag majs i bunden, og at der ligeledes afsluttes med et lag majs. Når der startes, kan det måske være en god ide, alligevel at starte på samme tid, og så lægge de første læs roer i et depot i tilfælde af et mindre problem for roeoptageren, så går det hele ikke i stå.

Billede 2. Det er meget vigtigt at have tilstrækkelig kapacitet til at komprimere de store mængder afgrøder, der kommer hver time.

Beregning af blandingsforhold
Landskonsulent Karsten A. Nielsen fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret i Skejby har lavet et enkelt men godt regneark til beregning af tørstofindholdet i forskellige blandinger ved samensilering af foderroer med henholdsvis majshelsæd og kolbemajs. Ved at åbne regnearket nedenfor er det muligt at ændre på de indtastede oplysninger om udbytte, blandingsforhold og top. Ved de indtastede oplysninger ligger tørstofindholdet i den indlagte masse på 25,0 %. Foreløbige erfaringer viser, at grænsen for saftafløb ligger på ca. 23 %. Det betyder, at roe- og topandelen ikke må være meget større. Hvis toppen ikke medtages stiger tørstofindholdet til 27,2 % i stakken.

Indtast dine egne tal i regnearket

Maskiner til helplantehøst af roer

Der er endnu kun et begrænset antal maskiner til rådighed, som kan høste top og rod samtidigt. Derfor bør man sikre sig, at der er materiel til rådighed i eget område, der kan håndtere roer på en måde, så roden bliver tilstrækkelig fri for jord og småsten renses fra under optagningen. Dette gælder, uanset om man vælger at bjærge både rod og top eller kun bjærger roden til samensilering.

Billede 3. Et kig ind i tanken på Thyregods helplantehøster, hvor top og den knuste rod igen mødes. Der er monteret presenning på bundkæden for at undgå spild.

Billede 4. Lag på lag - staldgødningssprederen i baggrunden har lige lagt et lag top og rod, hvorpå der lægges et lag majs. Kapaciteten på komprimeringen er meget vigtig. Det er en god ide, hvis der som her kan læsses af hen over stakken, men kun hvis der ikke slæbes jord med op i stakken. Derfor er det vigtigt med fast bund omkring stakken.

Billede 6. Der er lavet ekstra rensning af roer, før de læsses og knuses. Det tager tid, men har også resulteret i et lavt indhold af jord og sand.

Hos en landmand i det vestlige Sønderjylland, blev roerne taget op et par dage, før roerne skulle snittes med en Thyregod T5 optager, der smed toppen på jorden. Roerne blev lagt på fast underlag i nærheden af plansiloen. For at rense roerne yderligere, blev de kørt over en tromlerenser. Derefter blev roerne læsset i en Strautmann staldgødningsspreder med spredetallerkner. Rundt ved spredetallerknerne er der monteret et meget kraftigt stykke gummi, der forhindrer dem i at smide roestykkerne langt væk. Staldgødningssprederen både knuser og fordeler roerne i stakken.

Normalt når roerne tages op, er det for at bruge dem i løbet af de næste 5 til 6 måneder. Derfor er optagerne bygget til en skånsom håndtering af roerne.

Når roerne skal samensileres med majs, er det renhed og ikke lagerfasthed der er vigtigst, derfor skal roeoptagerne indstilles eller udstyres, så de kan rense roerne mere effektivt end en traditionel optager.

Billede 7. Endnu et lag roer er knust og fordelt.

Der er udtaget fire analyser fra hver af de to først omtalte maskiner. Værdierne vises som gennemsnit:

Begge stakke indeholder et letfordøjeligt foder med et lavt indhold af råaske.
Prøverne fra den stak der indeholder roer optaget af Thyregod´s helplantehøster, og hvor toppen er med i stakken, har et lidt højere indhold af protein. Men da sorter og høsttidspunkter ikke er sammenlignet, skal de to stakke ikke sammenlignes men blot vise, at det er muligt at samensilere roer og majs med et lavt indhold af råaske. De to ejendomme ligger i det vestlige Sønderjylland.

Videoklip: Knusning og fordeling går hurtigt og nemt med staldgødningssprederen. Videoklip kræver, at programmet QuickTime er installeret. Download en gratis version af QuickTime her Videoklip (3.370 Kb) (videosekvensen varer 10 sekunder)

En landmand i det sydlige Sønderjylland har i samarbejde med Smedeager Smed- og maskinforretning udviklet en roeskærer/knuser, der er monteret for enden af læsseelevatoren på en roerenser, der fyldes med traktor eller gummiged. Renser og knuser har ifølge landmanden kapacitet til at følge en stor majs-snitter.

Fordele og ulemper ved de to maskinsæt

Logistik
Det er helt klart, at logistik samt kapacitet og driftsikkerhed på de to maskinsæt til høst af foderroer og majs er en stor udfordring den dag, hvor samensileringen skal gennemføres. Derfor skal der være klare aftaler om, hvem der gør hvad, og hvornår det skal gøres.

Thyregod oplyser, at kapaciteten på deres helplantehøster ligger på 0,6 ha i timen, derfor skal kapaciteten på majs-snitteren ligge på mellem 1,8 og 2,4 ha i timen. Kører de to maskinsæt uden stop, kommer der mellem 130 og 150 tons afgrøder hjem til lagret i timen. Derfor bør der kun anvendes vogne, som kan aflæsse afgrøderne, mens de kører i siloen eller hen over markstakken.

I forbindelse med de demonstrationer som Thyregod lavede i efteråret 2007, var der flere der mente, at kapaciteten var for lav, så udnyttelsen af snitterne blev for dårlig. Derfor vil der til 2008 sæsonen sikkert også være nogen der prøver med alternative maskiner, for eksempel en 6-rækket optager. Den kan måske tage 1 ha roer op i timen, dertil skal der så snittes mellem 3 og 4 ha majs, det giver ca. 220 tons afgrøder i timen der skal jævnes og trykkes.

I forhold til almindelig ensilering af majshelsæd skal der være en ekstra gummiged eller stakudjævner til udlægning af afgrøderne i tynde lag og til at komprimere lagene. Det er en fordel, at der kan indlægges i to siloanlæg samtidigt, og det er vigtigt, at der er rigelig plads med fast bund omkring lagret.

DEL 2

Teknik og metoder til samensilering af roer og majs er undersøgt på syv ejendomme i efteråret 2008. Formålet har været at belyse fordele og ulemper ved forskellige teknikker og metoder til håndtering af roer og majs i kæden fra mark til ensilagestak. Følgende hovedresultater fra FarmTesten skal her trækkes frem:

• Der skal udvises omhyggelighed i forbindelse med indlægning af roer og majs i ensilagestakken
• Af hensyn til at sikre en ensartet fordeling og opblanding af roer og majs i hele ensilagestakken er det afgørende, at der er en sikker styring af de mængder af henholdsvis roer og majs, der løbende køres i stakken - føreren af gummigeden i stakken er her nøgleperson og "dirigent"
• Majs er relativ let at fordele og jævne ud i ensilagestakken med skovlen på en gummiged - det samme er derimod ikke tilfældet med roerne
• Bedste metode til indlægning af roer i ensilagestak er almindelige staldgødningsspredere med to lodretstående spredervalser
• Blot at skubbe roerne ind i stakken, med gummiged eller traktor med dozer-blad, kan ikke anbefales og må betragtes som en nødløsning - fordelingen bliver meget ringe på denne måde
• Det er almindeligt at medtage roetoppen, og høst heraf sker i reglen i forbindelse med roeoptagningen.
• Roerne knuses (deles i få stykker), og det sker mest rationelt med roeoptageren under optagningen
• Roerne er kilde til forurening af ensilagen med sand; mængden af sand kan efter alt at dømme reduceres noget ved at sørge for, at roerne aftoppes tæt på toppen af roen - en vis andel af roer med hvid top gør ikke noget
• Roer og toppe kan give saftafløb, hvorfor der i bunden af stakken skal lægges et lag majs på 30-50 cm
• Der er konstateret saftafløb fra ensilagestakkene på de fleste af ejendommene
• Forholdet mellem arealet med roer og arealet med majs har typisk ligget mellem 1:4 og 1:6
• Sten på størrelse med roer kan begrænse roeoptagerens kapacitet, da de kommer i klemme i knuseren
• Knusere med en eller to roterende valser knuser roerne lige godt
• Det samlede udbytte af roer og majs set under ét varierede, ejendommene imellem, fra 9500 FE til 16.850 FE per ha
• Maskinomkostningerne til samensilering af roer og majs varierede fra ca. 2000 kr./ha til 2600 kr./ha
• Per foderenhed ensilage varierede maskinomkostningerne fra 15,2 øre per FE til 25,7 øre per FE.

Denne FarmTest er anden del af en undersøgelse af teknik til håndtering af roer ved samensilering af roer og majs, som blev igangsat i efteråret 2007.

Læs hele FarmTesten her. (1 mb)