Udbyttemålerne har en tilstrækkelig nøgagtighed til udbyttekortanalyse, som er et godt supplement til brovægten til vurdering af udbyttemængderne på markniveau.
To forskellige systemer til udbyttemåling på mejetærskere er undersøgt under markforhold i høsten 2009. Det ene system måler udbyttet ved hjælp af en såkaldt prelleplade. Det andet system anvender fotoceller. Begge systemer måler også afgrødens vandindhold og korrigerer udbyttemålingen herefter. Systemernes udbyttemåling er kontrolleret med brovægt. Måling af vandindhold er kontrolleret ved laboratoriemålinger.
De landmænd, der lagde maskiner til FarmTesten , bruger udbyttemålere med det formål at lave registreringer af udbyttet per mark. Det samlede tidsforbrug til daglig vedligeholdelse, kalibrering og anvendelse vurderes at være ens for de to systemer.
Data fra udbyttemålere kan anvendes til at kortlægge udbyttevariationen på markniveau og øge kendskabet til markernes potentiale. Udbyttekort er relativt nemme at konstruere og kan udgøre et værdifuldt værktøj ved optimering af sædskiftet. Det er hensigtsmæssigt, at landmanden hver dag sørger for at få høstdata overført fra mejetærskeren til computeren, da det efterfølgende er lettere at bruge data korrekt.
Praktisk anvendelse af data fra udbyttemåler kan imidlertid være begrænset af besværligheden ved overførsel af data til de kortprogrammer, som landmanden bruger, og derfra videre til andre landbrugsmaskiner. FarmTesten viste, at de to systemer af udbyttemålere ikke måler udbyttet tilstrækkeligt præcist til, at målingerne kan anvendes til afregning af salgsafgrøder. I dag afregnes korn helt overvejende efter vejning på brovægt med en fejlmargen på ±20 kg. Udenlandske undersøgelser viser, at systemerne med kalibrering kan opnå en nøjagtighed, der er udmærket som grundlag for sædskifteoptimering og udarbejdelse af udbyttekort.
Se hele FarmTesten.
