FarmTest - - Maskiner og planteavl nr. 65
Oprettet: 05-07-2007
Sprøjteteknik i jordbær
Demonstrationerne viste, at en rækkesprøjte med fem dyser i hver skærm giver optimal mulighed for afsætning af sprøjtevæske på hele planten.
Ved to demonstrationer af sprøjteteknik i jordbær blev væskens afsætning vurderet ved brug af vandfølsomt papir samt med sporstof og ultraviolet lys. Demonstrationerne viste, at en rækkesprøjte med fem dyser i hver skærm giver optimal mulighed for afsætning af sprøjtevæske på hele planten. Væskemængden bør være 400 l/ha. I små planter kan mængden reduceres til 300 l/ha. Der anbefales dyser med en spredevinkel på 80 grader, da sprøjtevæsken koncentreres ind i planten. Lavdriftdyser anbefales for at reducere afdriften.
Jordbær er en højværdiafgrøde, hvor dyrkningssikkerheden og bærrenes kvalitet i høj grad er afgørende for det økonomiske resultat. Dyrkningssikkerhed og kvalitet sikres blandt andet gennem en ret intensiv anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
Af hensyn til såvel miljø, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø ønskes forbruget af pesticider og tabet til omgivelserne minimeret. I denne FarmTest er der blevet gennemført en række forsøg og demonstrationer for at vise reduktionsmulighederne i praksis.
I skemaet herunder vises erfaringerne - gode som dårlige - med de sprøjter, der indgik i FarmTesten. Der er lagt vægt på, at planterne bliver dækket godt, og at nedtrængning i planten er stor. Afsætning af sprøjtevæske i arealet mellem rækkerne trækker ned i vurderingen. Hver sprøjtetype vurderes ud fra egnethed til sprøjtning af jordbærkulturer.
Der gives op til 5 stjerner for mest egnede sprøjtetype.
|
Rækkesprøjte med afskærmning
|
|
Fordele / Ulemper
|
Væsken fordeles både ovenfra og fra siden.
God nedtrængning i planterne.
Der sprøjtes kun i rækkerne.
Begrænset spild i gangarealerne.
Med en afgrødeåbner kan basis af planten sprøjtes.
|
|
|
Bedste indstilling
|
Fem dyser pr. række, 80 grader spredevinkel, direkte mod rækken.
Lavdriftdyser.
Op til 400 l/ha. Mindre væske i tidligt vækststadie.
|
Karakter: * * * * *
|
|
Bomsprøjte med droplegs
|
|
Fordele / Ulemper
|
Væsken placeres både ovenfra og fra siden. God nedtrængning i planterne.
Kræver præcis kørsel og plantning af rækker. Benene skal monteres på
bommen, og kan være i vejen ved bomfoldning.
|
|
|
Bedste indstilling
|
Fladsprededyse på bom 110 el. 80 grader spredevinkel. Lavdriftdyser med 80 grader spredevinkel på benene.
Op til 400 l/ha. Mindre væske i tidligt vækststadie.
|
Karakter: * * * *
|
|
Bomsprøjte med luftassistance (Hardi Twin)
|
|
Fordele / Ulemper
|
Vanskeligt at styre luftstrømmen så planterne åbnes, og væsken kan trænge ned (kræver erfaring). Indstilles luften forkert, blæses bladene sammen.
Giver større nedtrængning i planten end uden luft. Sprøjter også på jorden mellem rækkerne.
|
|
|
Bedste indstilling
|
Fladsprededyser. 400 l/ha. Store væskemængder øger ikke indtrængningen. Væsken løber blot af bladene.
|
Karakter: ***
|
|
Bomsprøjte
|
|
Fordele / Ulemper
|
Væsken placeres overvejende ovenpå bladene. Rammer kun blomsterne, hvis de er synlige. Ringe nedtrængning i planten. Sprøjter på jorden mellem rækkerne.
|
|
|
Bedste indstilling
|
Lavdriftdyser, max 50 cm bomhøjde.
400 l/ha. Store væskemængder øger ikke indtrængning, væsken løber blot af bladene.
|
Karakter: *
|
Læs hele FarmTest-rapporten:
Her kan du blandt andet læse om:
|
Baggrund for FarmTesten |
|
Nye svenske undersøgelser |
|
Se resultater på vandfølsomt papir |
|
Se billeder af fluorescerende sporstof hvor sprøjtevæsken er afsat |

|
Sidst bekræftet: 17-11-2010
Oprettet: 05-07-2007
Revideret: 05-07-2007
|