Feedback Form

 349 

Oprettet: 25-11-2010

FarmTest: Snittevogne til græs 

En ny FarmTest har undersøgt snittekapacitet og ensilagekvalitet på 5 snittevogne i forhold til finsnitter. Snittevognene lever alle op til forventningerne.

Selvom græs fra snittevogn er grovere end græs fra finsnitter, kan god management i køresiloen sikre en fin ensilagekvalitet.  

For at undersøge, hvilken kapacitet, snitlængde og ensilagekvalitet, der kan opnås ved brug af snittevogne, er der gennemført en FarmTest i sommeren 2010, hvor fem forskellige snittevogne er testet og sammenlignet med en selvkørende Claas Jaguar 840 finsnitter. De testede vogne var:

  • Krone ZX 550 GL
  • Lely Tigo 70 R Combi
  • Pöttinger “Jumbo” 10010 Combiline
  • Schuitemaker Rapide 2085 W med doserevalser
  • Strautmann Giga Vitesse CFS 4401

Der blev målt nettokapacitet i skårlagt og fortørret græs, målt momentbehov på PTO, målt partikelstørrelsesfordeling i det snittede græs. Prøver blev ensileret i poser og analyseret for foderværdi, syreindhold, ammoniakkvælstof og pH. Der blev desuden lavet modelberegninger for markkapacitet ved forskellige transportafstande mellem mark og lager.

Farmtesten viste, at snittevogne kan være et godt alternativ til brug af finsnitter, når der ikke er for langt fra mark til lager.

Græsset snittes ikke så fint som med en finsnitter. Græsset skal derfor pakkes ekstra omhyggeligt. Analyserne af ensilagens gæringskvalitet viste et lavere pH og et højere indhold af mælkesyre i græsensilage fra finsnitter end fra snittevogne. Resultaterne viste samlet, at der kan fremstilles græsensilage med en udmærket gæringskvalitet med snittevogne, når græsset er fortørret til mindst 30 pct. tørstof. Men græsset er mindre ensilérbart, når det er høstet med snittevogn, og det kan give større risiko for dårlig ensilagekvalitet, hvis græssets tørstofindhold er lavt.

Alle snittevogne i FarmTesten levede op til forventningerne.

Læs hele FarmTesten.

 

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 11-11-2011 Oprettet: 25-11-2010 Revideret: 25-11-2010

Forfatter

Specialkonsulent
Michael Højholdt
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden
Specialkonsulent, teamleder
Rudolf Thøgersen
Kvæg, Team Foderkæden
Jens Johnsen Høy
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.