FarmTesten er den sidste nye undersøgelse af arbejdsforbruget ved automatisk malkning (AMS). FarmTesten er en interviewundersøgelse af 57 brugere af AMS.
- Afsluttet FarmTest
|
|
|
| |
|
|
 |
|
 |
Indhold
Sammendrag og konklusion
Denne FarmTest omhandler arbejdsforbrug i automatiske malkesystemer (AMS). Der indgår oplysninger om arbejdsforbruget fra i alt 57 AMS-bedrifter. Oplysningerne om arbejdsforbruget er hovedsageligt indhentet ved telefoninterviews, og de er derved AMS-brugernes subjektive vurderinger af arbejdsforbruget.
I FarmTesten indgår både bedrifter med enkelt- og flerbokssystemer. Der er mange forskellige forhold på de enkelte bedrifter. Der er således inddraget bedrifter med varierende besætningsstørrelse, staldtype og -indretning.
Udsætningsprocent
På bedrifter, som malker alle køer i AMS, og som ikke har foretaget en besætningsnedgang i forbindelse med installering af AMS, er der i gennemsnit udsat 4,6% køer ufrivilligt inden installering af AMS. Tilsvarende har den ufrivillige udsætning efter indkøringen af AMS været 11,2%. De typiske grunde til udsætning af køer var yverform. Med hensyn til yverform var det især tætsiddende patter, højdeforskel på yveret samt lave yvere, som gav problemer med påsætningen i AMS.
Arbejdsforbrug under indkøring
Arbejdsforbruget efter etapevis indkøring er som følger:
Mandetimer pr. dag pr. bedrift
|
1. døgn
|
7 dage
|
14 dage
|
3 måneder
|
|
44
|
24
|
17
|
9
|
På bedrifter, hvor indkøringen ikke blev foretaget i etaper, var det gennemsnitlige arbejdsforbrug 44 timer det første døgn. Arbejdsforbruget i den øvrige del af indkøringsperioden adskilte sig ikke væsentligt fra bedrifter med etapevis indkøring.
Arbejdsforbrug efter indkøringen
Arbejdsforbruget er i gennemsnit reduceret med 43% efter installering af AMS i forhold til arbejdsforbruget inden installeringen. Denne reduktion i arbejdsforbruget var til trods for en gennemsnitlig stigning i besætningsstørrelsen på otte årskøer pr. bedrift. Det må dog konkluderes, at der var stor spredning på reduktion i arbejdsforbruget på de undersøgte bedrifter. På enkelte bedrifter havde AMS resulteret i et højere arbejdsforbrug.
Alarmer
På de undersøgte bedrifter var der i alt 3,4 alarmer i gennemsnit pr. uge. Varierende opsætning af AMS og specifikke forhold på de enkelte bedrifter resulterede i en stor spredning i antallet af alarmer pr. uge.
Bedrifter i undersøgelsen
Tabel 4.1 angiver, hvordan antallet af bedrifter med AMS er fordelt på de enkelte fabrikater i undersøgelsen.
Tabel 4.1 Antal af AMS-bedrifter fordelt på antal malkeenheder og fabrikater af AMS.
Antal
malke-
enheder |
AMS Libertty |
DeLaval |
Fullwood |
Lely |
I alt |
| Enkeltboks |
Flerboks |
Flerboks |
Flerboks |
Flerboks |
| 1 |
1 |
14 |
2 |
3 |
14 |
34 |
| 2 |
|
|
2 |
4 |
13 |
19 |
| 3 |
|
|
|
1 |
1 |
2 |
| 4 |
|
|
|
|
2 |
2 |
| I alt |
1 |
14 |
4 |
8 |
30 |
57 |
Det ses af tabel 4.1, at der i undersøgelsen i alt indgår 57 bedrifter. De fleste bedrifter har enten en eller to malkeenheder, henholdsvis 34 og 19 bedrifter. Der er to bedrifter, som har tre og fire malkeenheder.
14 ud af 15 bedrifter med AMS Liberty har et flerbokssystem. De er fordelt på bedrifterne som følger:
|
Antal bedrifter
|
4
|
6
|
3
|
|
Antal malkebokse pr. bedrift
|
2
|
3
|
4
|
Opstart af AMS
I tabel 4.2 er angivet tidspunkt for installering af AMS på de bedrifter, som indgår i FarmTesten.
Tabel 4.2 Antal bedrifter, som har installeret AMS fordelt på perioder.
|
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
I alt
|
|
1998
|
|
|
|
1
|
1
|
|
1999
|
2
|
|
3
|
16
|
21
|
|
2000
|
5
|
1
|
5
|
7
|
18
|
|
Jan.-sep. 2001
|
5
|
1
|
|
6
|
12
|
|
Okt.-dec. 2001
|
3
|
1
|
|
|
4
|
|
2002
|
|
1
|
|
|
1
|
Af tabel 4.2 ses, at 40 ud af de i alt 57 bedrifter har installeret AMS i perioden 1998-2000, mens 12 bedrifter har fået installeret AMS de første ni måneder af 2001. På de 52 bedrifter, som har installeret AMS før oktober 2001, må det forventes, at AMS-systemet er indkørt. Desuden må det forventes, at størstedelen af køerne har kælvet, mens AMS-systemet har været i brug.
På de sidste fem bedrifter er AMS installeret inden fem måneder før, at telefoninterviewene blev foretaget. Her er AMS-systemerne muligvis ikke fuldt indkørt, hvilket der må tages højde for i vurdering af resultaterne.
Besætningsstørrelse
Arbejdsforbruget i AMS må antages at være påvirket af besætningsstørrelsen og især af antallet af køer pr. malkeenhed. Det er derfor af betydning at inddrage de gennemsnitlige besætningsstørrelser på de undersøgte bedrifter i vurderingen af arbejdsforbruget.
I tabel 4.3 er angivet den gennemsnitlige besætningsstørrelse på de undersøgte bedrifter opdelt efter fabrikat og antal malkeenheder. I opgørelsen over gennemsnitlige besætningsstørrelser er udeladt de bedrifter, hvor der malkes andre steder end i AMS. Der er i alt udeladt syv bedrifter. Der er ikke udeladt bedrifter, hvor der kun malkes nykælvere og andre problemkøer uden brug af AMS.
Tabel 4.3 Gennemsnitlig besætningsstørrelse på bedrifterne opdelt efter fabrikat og antal malkeenheder.
|
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
Gennemsnit
|
|
Flerboks
|
108
|
(n=14)
|
|
|
|
|
108
|
(n=14)
|
|
En malkeenhed
|
67
|
(n=1)
|
73 (n=2)
|
70 (n=1)
|
70
|
(n=12)
|
70
|
(n=16)
|
|
To malkeenheder
|
|
|
120 (n=2)
|
129 (n=4)
|
114
|
(n=10)
|
118
|
(n=16)
|
|
Tre malkeenheder
|
|
|
|
155 (n=1)
|
180
|
(n=1)
|
168
|
(n=2)
|
|
Fire malkeenheder
|
|
|
|
|
225
|
(n=2)
|
225
|
(n=2)
|
|
Gennemsnit
|
105
|
(N=14)
|
96 (n=4)
|
123 (n=6)
|
104
|
(n=25)
|
106
|
(n=50)
|
Gennemsnitlig besætningsstørrelse eksklusiv bedrifter, hvor der malkes andre steder end i AMS, antal årskøer. Tallet i parentes angiver antallet af bedrifter i gennemsnit.
Af tabel 4.3 ses, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse på bedrifterne er 106 årskøer. På bedrifter med flerboks var den gennemsnitlige besætningsstørrelse 108 årskøer. På bedrifter med enkeltbokse var den gennemsnitlige besætningsstørrelse 70, 118, 168 og 225 årskøer med henholdsvis en, to, tre og fire malkeenheder. Dette viser, at besætningsstørrelsen pr. malkeenhed var størst på bedrifter med en malkeenhed. Det skal desuden bemærkes, at der kun indgår to bedrifter med henholdsvis tre og fire malkeenheder.
Staldsystem
Staldsystemet har betydning for arbejdsforbruget i AMS. Et uhensigtsmæssigt staldsystem vil ofte resultere i et øget arbejdsforbrug. I tabel 4.5 - 4.10 er samlet oplysninger om staldsystemet på de enkelte bedrifter.
Tabel 4.5 Antal bedrifter, hvor AMS er indsat i henholdsvis ny og eksisterende stald. Opdelt efter fabrikat.
|
Fabrikat
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
I alt
|
|
Ny stald
|
7
|
0
|
5
|
12
|
24
|
|
Eksisterende
|
8
|
4
|
3
|
18
|
33
|
Tabel 4.5 viser, at AMS er indsat i en ny stald på 24 af de i alt 57 undersøgte bedrifter (42%). AMS er indsat i eksisterende stalde på 33 bedrifter (58%).
Tabel 4.6 Antal bedrifter med henholdsvis bindestald, dybstrøelse og sengebåsestald før installering af AMS. Opdelt efter fabrikat.
|
Fabrikat
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
I alt
|
|
Bindestald
|
6
|
|
6
|
15
|
27
|
|
Dybstrøelse
|
4*
|
1
|
|
4
|
9
|
|
Sengebåsestald
|
5
|
3
|
2
|
11
|
21
|
*Inklusive en bedrift med både dybstrøelse og sengebåse.
Af tabel 4.6 ses, at 27 af de i alt 57 bedrifter havde bindestald inden installering af AMS. Ni bedrifter havde dybstrøelse, mens 21 bedrifter havde sengebåsestald inden installering af AMS. Dette viser, at ca. halvdelen af køerne skulle tilvænnes et nyt staldsystem samtidig med indkøring af AMS-systemet.
Tabel 4.7 Antal bedrifter med henholdsvis dybstrøelse og sengebåse efter installering af AMS. Opdelt efter fabrikat.
|
Fabrikat
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
I alt
|
|
Dybstrøelse
|
|
1
|
|
6*
|
10
|
|
Sengebåsestald
|
12
|
3
|
8
|
24
|
47
|
*Inklusive en bedrift med både dybstrøelse og sengebåse.
Det ses af tabel 4.7, at størstedelen af AMS-anlæggene er installeret i sengebåsestalde.
AMS-enhed i et sengebåsesystem
Tabel 4.8 Antal bedrifter, som praktiserer henholdsvis styret, delvist styret og fri kotrafik efter indkøring af AMS-systemet. Opdelt efter fabrikat.
|
Fabrikat
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
I alt
|
|
Styret kotrafik
|
14
|
4
|
1
|
2
|
21
|
|
Delvis styret kotrafik
|
1
|
|
2
|
4
|
7
|
|
Fri kotrafik
|
|
|
5
|
24
|
29
|
På bedrifter med AMS Liberty praktiseres hovedsageligt styret kotrafik, mens der på bedrifter med Lely og Fullwood hovedsageligt praktiseres fri kotrafik. I tabel 4.8 indgår delvist styret kotrafik. Denne form for kotrafik indebærer, at der er styret kotrafik på nogle tidspunkter på dagen, som for eksempel ved fodring. Desuden kan delvist styret kotrafik betyde, at kotrafikken er styret i bestemte staldafsnit og fri i andre staldafsnit.
Kotrafikken i stalden kan have betydning for fordelingen af arbejdet i AMS. Ved styret kotrafik vil antallet af køer, som skal hentes til malkning, normalt være lavere end ved fri kotrafik.
Tabel 4.9 Antal bedrifter, som har indrettet forseparering. Opdelt efter fabrikater
|
Fabrikat
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
I alt
|
|
Forseparering
|
15
|
|
|
|
15
|
|
Ingen forseparering
|
|
4
|
8
|
30
|
42
|
Med forseparering menes en seperationsenhed, som fraseparerer køer, der ikke skal malkes, det vil sige køerne ledes ikke gennem malkeenheden. Det ses af tabel 4.9, at forseparering udelukkende er installeret på bedrifter med AMS Liberty (36%).
Eksempel på staldindretning med forseparationsenhed før
malkeenhed.
Tabel 4.10 Antal bedrifter, som har indrettet separationsboks. Opdelt efter fabrikat
|
Fabrikat
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
I alt
|
|
Separationsboks
|
14
|
1
|
5
|
22
|
42
|
|
Delvis seperationsboks
|
|
|
|
1
|
1
|
|
Ingen seperationsboks
|
1
|
3
|
3
|
7
|
14
|
Det ses af tabel 4.10, at der er indrettet separationsboks på i alt 42 af de 57 bedrifter (74%). Den ene bedrift med delvis separationsboks har to AMS-enheder, hvor der er indrettet separationsboks til den ene.
Eksempel på indretning af separationsboks
Arbejdsforbrug ved indkøring af AMS
Antal involverede personer i indkøringen
I tabel 4.17 er angivet antallet af personer, som har været involveret i indkøringen af AMS på bedrifterne. Der er ikke medregnet medhjælp fra AMS-firmaerne.
Tabel 4.17 Antal involverede personer i indkøring af AMS. Opdelt efter fabrikat og antal af malkeenheder
|
Fabrikat
|
AMS Liberty
|
DeLaval
|
Fullwood
|
Lely
|
Gennemsnit
|
|
En malkeenhed
|
3,6
|
3,0
|
4,0
|
3,3
|
3,5
|
|
To malkeenheder
|
|
3,5
|
4,7
|
3,4
|
3,6
|
|
Tre malkeenheder
|
|
|
3,0
|
5,0
|
4,0
|
|
Fire malkeenheder
|
|
|
|
10,5
|
10,5
|
I tabel 4.17 indgår ikke hjælpere fra AMS-firmaerne.
Der har i gennemsnit været 3,8 personer involveret i forbindelse med indkøring af AMS. Derudover har firmafolk i mere eller mindre grad bistået med hjælp. Det ses af tabel 4.17, at der forholdsvist har været flere personer involveret i indkøringen af AMS på bedrifter med en malkeenhed i forhold til bedrifter med flere malkeenheder. Dette kan blandt andet skyldes, at malkeenhederne på bedrifter med mere end en malkeenhed ikke nødvendigvis er indsat på nøjagtig samme tidspunkt. Derved er den arbejdskrævende indkøringsfase på disse bedrifter spredt ud over en længere periode.
Arbejdsforbrug under indkøringsfasen
Det er forsøgt at undersøge antallet af forbrugte mandetimer over indkøringsperioden. I opgørelsen indgår ikke bedrifter med flere malkeenheder, hvor malkeenhederne ikke er indsat på samme tid. På disse bedrifter blev malkeenhederne indsat med et mellemrum fra 1 til 25 måneder.
I tabel 4.18 er det gennemsnitlige arbejdsforbrug angivet i mandetimer pr. dag over indkøringsperioden. I opgørelsen indgår ikke arbejdsforbrug til fodring af køer, men udelukkende arbejdsforbrug som kan henføres til malkning, håndtering af køer og lignende. Tabellen er opdelt i bedrifter, hvor indkøringen er foregået etapevis og, hvor alle de ønskede køer er indsat i AMS-systemet på en gang.
Det kan være vanskeligt at afgøre, om indkøring på en bedrift er foregået i etaper, da der på mange bedrifter blev afgoldet mange køer inden installering af AMS. Derved har der på opstartstidspunktet været færre malkende køer end normalt. I disse tilfælde indgår bedrifterne ikke som etapevis indkøring.
Tabel 4.18 Gennemsnitlig arbejdsforbrug til malkning, håndtering af køer og lignende i forbindelse med indkøring af AMS-systemet henholdsvis det første døgn, efter 7 dage, 14 dage og 3 måneder. Tabellen er opdelt i bedrifter, hvor indkøringen er foregået etapevis og bedrifter, hvor alle køer er indsat på en gang. Værdierne er angivet i mandetimer pr. dag. Der er desuden angivet henholdsvis 10 og 90% fraktilen. Tallet i parentes angiver antallet af bedrifter gennemsnittene er taget ud fra. Der er udeladt bedrifter, som malker et væsentligt antal køer andre steder end i AMS. Desuden er udeladt bedrifter med flere malkeenheder, som ikke er indsat på samme tid. Der er desuden udeladt en bedrift, som af hensyn til indretnings- og fodringsmæssige forhold ikke kan regnes som værende repræsentative.
|
Arbejdsforbrug, mandetimer pr. dag
|
|
|
1 døgn
|
Efter 7 dage
|
Efter 14 dage
|
Efter 3 måneder
|
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
|
Etapevis indkøring
|
16,0
|
44,2
(16)
|
85,5
|
5,0
|
24,1 (16)
|
50
|
3,4
|
16,6 (15)
|
40
|
1
|
8,6 (13)
|
20,8
|
|
Køer indsat på en gang
|
20,4
|
43,5
(22)
|
72,0
|
6
|
21,7 (21)
|
36
|
4,2
|
15,3 (22)
|
29,5
|
1,7
|
8,0 (14)
|
17,1
|
Af tabel 4.18 ses, at det gennemsnitlige arbejdsforbrug det første døgn var 44,1 mandetimer på bedrifter, hvor indkøringen er foregået etapevis. Der blev foretaget etapevis indkøring på 20 ud af 49 bedrifter.
På de resterende 29 bedrifter, hvor der ikke blev foretaget etapevis indkøring, var arbejdsforbruget 44 mandetimer det første døgn. Etapevis indkøring medførte tilsyneladende ikke et væsentligt øget arbejdsbehov i den efterfølgende indkøringsperiode. Af de angivne fraktiler ses, at variationen i arbejdsforbruget pr. dag i indkøringsperioden ikke afviger væsentligt mellem etapevis indkøring og alle køer indsat på en gang.
På bedrifter, hvor der blev foretaget etapevis indkøring, blev indkøringen foretaget fra 2 til 20 hold.
Det var generelt de interviewede AMS-brugeres opfattelse, at etapevis indkøring af AMS-systemet er at foretrække. På mange bedrifter var en etapevis indkøring dog ikke mulig på grund af ombygninger og lignende.
Det ses af tabel 4.18, at arbejdsforbruget i indkøringsperioden falder forholdsvist hurtigt efter opstart af AMS. Arbejdsforbruget til malkning og håndtering af køer var efter 14 dage kun en tredjedel af arbejdsforbruget det første døgn.
I tabel 4.19 er angivet det gennemsnitlige arbejdsforbrug til malkning og håndtering af køer over indkøringsperioden for henholdsvis en, to malkeenheder af enkeltbokstypen og en malkeenhed af flerbokstypen. I tabel 4.19 indgår ligeledes ikke arbejdsforbrug til fodring af køer, men udelukkende arbejdsforbrug i forbindelse med malkning og indkøring.
Tabel 4.19 Gennemsnitlig arbejdsforbrug til malkning, håndtering af køer og lignende i forbindelse med indkøring af AMS-systemet henholdsvis det første døgn, efter 7 dage, 14 dage og 3 måneder for en malkeenhed af flerbokstypen, en malkeenhed af enkeltbokstypen og to malkeenheder af enkeltbokstypen. Tabel 5.19 er ligeledes opdelt efter etapevis indkøring. Værdierne er angivet i mandetimer pr dag. Der er desuden angivet henholdsvis 10 og 90% fraktiler for gennemsnittene (se afsnit 4). Tallet i parentes angiver antallet af bedrifter gennemsnittene er taget ud fra. Der er udeladt bedrifter, som malker et væsentligt antal køer andre steder end i AMS. Desuden er udeladt bedrifter med flere malkeenheder, som ikke er indsat på samme tid. Der er desuden udeladt en bedrift, som af hensyn til indretnings- og fodringsmæssige forhold ikke kan regnes som værende repræsentative.
|
Arbejdsforbrug i indkøringsperioden, mandetimer pr. dag
|
|
|
1 døgn
|
Efter 7 dage
|
Efter 14 dage
|
Efter 3 måneder
|
|
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
|
En malkeenhed, flerboks
|
|
Etapevis indkøring
|
Ingen bedrifter
|
|
Køer indsat på en gang
|
20,4
|
43,9
(12)
|
74,7
|
12,0
|
25,6
(11)
|
45,0
|
6,2
|
17,5
(13)
|
29,0
|
5,6
|
11,0
(7)
|
17,0
|
|
En malkeenhed, enkeltboks
|
|
Etapevis indkøring
|
16,8
|
33,4
(7)
|
50,4
|
7,2
|
21,3
(7)
|
40,0
|
4,4
|
14,1
(7)
|
28,0
|
1,0
|
7,8
(6)
|
17,5
|
|
Køer indsat på en gang
|
40,0
|
49,7
(7)
|
58,8
|
6,0
|
17,7
(7)
|
27
|
4,0
|
13,3
(6)
|
24,0
|
1,7
|
6,0
(5)
|
12,8
|
|
To malkeenheder, enkeltboks
|
|
Etapevis indkøring
|
20,8
|
52,6
(9)
|
97,8
|
5,6
|
26,3
(9)
|
62,4
|
3,7
|
18,8
(8)
|
49,6
|
2,8
|
9,1
(7)
|
22,2
|
|
Køer indsat på en gang
|
19,2
|
27,3
(3)
|
36,8
|
8,0
|
16,7
(3)
|
24,0
|
5,2
|
9,7
(3)
|
14
|
1,7
|
2,3
(2)
|
2,85
|
Bemærk! Kun få bedrifter med to malkeenheder, som har indsat alle køer på en gang.
Tabel 4.19 viser tilsyneladende ingen proportionalitet mellem arbejdsforbruget under indkøringsperioden og antallet af malkeenheder og derved antallet af køer, der skal oplæres i systemet. Det skal dog bemærkes, at det er få bedrifter med to malkeenheder, som har indsat alle køer på en gang.
Arbejdsforbrug efter indkøring af AMS
Arbejdsforbruget på et kvægbrug kan defineres som den tid, hvor en person skal være tilstede i stalden og udføre en bestemt handling. I forbindelse med AMS vil en stor del af arbejdsforbruget bestå af opsyn og overblik af besætningen, og ikke nødvendigvis en decideret fysisk arbejdshandling. Derfor er det svært at vurdere arbejdsforbruget i forbindelse med AMS. I det efterfølgende er der kun medregnet arbejdsforbruget til pasning af malkekøer. Der indgår ikke arbejdsforbrug til pasning af kalve og opdræt.
Tabel 4.20 Opgørelse af det gennemsnitlige arbejdsforbrug til pasning af køer henholdsvis før og efter installering af AMS og det gennemsnitlige sparede arbejdsforbrug. Bedrifterne er opdelt efter AMS-type og antal malkeenheder. Der er desuden opgivet henholdsvis 10% og 90% fraktiler.
|
|
Antal malke-enheder
|
Antal bedrifter
|
Arbejdsforbrug, minutter pr. dag
|
Reduceret
arbejdsforbrug.
Minutter pr. dag
pr. bedrift
|
|
Før AMS
|
Efter AMS
|
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
10%
|
Gns.
|
90%
|
|
Flerboks
|
1
|
13
|
366
|
439
|
480
|
180
|
303
|
468
|
12
|
136
|
210
|
|
Enkeltboks
|
1
|
18
|
282
|
367
|
459
|
171
|
240
|
339
|
0
|
127
|
210
|
|
Enkeltboks
|
2
|
17
|
390
|
634
|
788
|
180
|
291
|
486
|
138
|
343
|
444
|
|
I alt/gns.
|
|
|
300
|
481
|
618
|
180
|
275
|
429
|
21
|
206
|
327
|
Af tabel 4.20 ses det, at det gennemsnitlige arbejdsforbrug til pasning af køer var 481 minutter pr. dag før installering af AMS. Efter installering af AMS var arbejdsforbruget til pasning af køer reduceret til 275 minutter pr. dag i gennemsnit. Dette viser, at arbejdsforbruget er reduceret med 206 minutter pr. dag eller 43%.
Det skal bemærkes, at der er store spredninger på arbejdsforbrugene. Der er forholdsvis større spredning på reduceret arbejdsforbrug på bedrifter med to malkeenheder af enkeltbokstypen i forhold til andre AMS-systemer. Dette skyldes blandt andet, at der indgår en bedrift, hvor der er sket en betydelig besætningsnedgang samtidig med, at der er skiftet fra bindestald til en arbejdsvenlig løsdriftsstald. Dette betyder, at arbejdsforbruget i kvægholdet på denne bedrift er reduceret kraftigt.
Som følge af den store spredning på de anførte gennemsnit i tabel 4.20 er det svært at vurdere det reelle niveau af arbejdsforbruget og arbejdsreduktionen i AMS.
I figur 6 er arbejdsforbruget til pasning af køer før installering af AMS på x-aksen og arbejdsforbruget til pasning af køer efter indkøring af AMS på y-aksen. Der er desuden indtegnet en diagonal, som angiver uændret arbejdsforbrug.
Figur 6 indeholder bedrifter med varierende størrelse og besætningsstørrelse før og efter installering af AMS. Punkterne i figur 6 er således ikke korrigeret for eventuel besætningsændring i forbindelse med skiftet til AMS.
Figur 6. Arbejdsforbrug efter indkøring af AMS som funktion af arbejdsforbruget før AMS.
Figur 6 viser, at arbejdsforbruget til pasning af køer var lavere efter indkøring af AMS i forhold til før AMS på bedrifterne. Dette ses ved, at de fleste punkter ligger under diagonalen, som angiver uændret arbejdsforbrug. Der er dog bedrifter, som ikke har reduceret arbejdsforbruget efter installering af AMS og enkelte bedrifter, som har øget arbejdsforbrug i AMS i forhold til før installering af AMS.
Fordeling af arbejdet i AMS
Installering af AMS bevirker, at fordelingen af arbejdet til pasning af malkekøer ændres. I figur 9 er angivet fordelingen af arbejdet til pasning af køer i AMS. En opgørelse af fordeling af arbejdet i AMS er dog meget vanskelig, da arbejdsopgaverne i AMS er svære at opdele. For eksempel passes ofte kalve samtidig med, at nykælvere og problemkøer malkes. Der vil desuden ofte være forskel i fordelingen af arbejdet de forskellige AMS-fabrikater imellem. Dette skyldes, at systemerne er indrettet forskelligt, for eksempel giver systemet fra AMS Liberty muligheder for at udføre computerarbejde samtidig med manuel malkning. Der indgår i alt 49 bedrifter i figuren.
Fordeling af arbejdet i AMS.
Det ses af figur 9, at ca. en tredjedel af arbejdsforbruget bruges til at hente køer, manuel malkning og computerarbejde. Ligeledes bruges ca. en tredjedel af arbejdsforbruget til de arbejdsopgaver, som ikke umiddelbart relaterer sig til malkearbejdet, såsom fodring og strøning. Den resterende andel af arbejdet anvendes til rengøring i AMS, opsyn og diverse andre arbejdsopgaver.
Alarmopkald
En væsentlig begrundelse for investering i et AMS-system er ofte ønsket om at opnå en mere fleksibel arbejdsdag. Det er derfor interessant at se på antallet af alarmer, da dette ofte betyder, at der skal udføres en aktiv handling af en person inden for forholdsvis kort tid. Ved stigende antal alarmer mindskes AMS-brugerens fleksibilitet. Dette er især af betydning på bedrifter, hvor alarmerne kun kan afhjælpes af få personer.
På de adspurgte bedrifter blev der i gennemsnit svaret, at der var 3,4 alarmer pr. uge. Der var dog stor variation i antallet af alarmer på bedrifterne. Tabel 4.21 viser fordelingen over antallet af alarmer imellem de undersøgte bedrifter.
Tabel 4.21 Antallet af alarmer pr. uge pr. bedrift
|
Antal alarmer pr. uge
|
Antal bedrifter
|
Antal af bedrifter
|
|
< 1
|
14
|
25%
|
|
1-2,9
|
27
|
48%
|
|
3-4,9
|
6
|
11%
|
|
5-9,9
|
4
|
7%
|
|
10-20
|
3
|
5%
|
|
>20
|
2
|
4%
|
|
I alt
|
56
|
100%
|
Det ses af tabel 4.21, at 25% af de adspurgte bedrifter har svaret, at der i gennemsnit forekommer mindre end én alarm pr. uge, mens 48% svarer, at det gennemsnitlige antal af alarmer er mellem en og tre pr. uge. Modsat har 9% af bedrifterne mere end ti alarmer pr. uge, hvilket resulterer i en betydelig afhængighed af AMS-systemet.
Det var generelt opfattelsen, at antallet af alarmer svinger meget. Der kunne således i nogle tilfælde opstå perioder med betydeligt flere alarmer end normalt. Der er desuden forskel i antallet af alarmer fabrikaterne imellem, dog er datagrundlaget i denne undersøgelse ikke ensartet nok til at lave en sikker sammenligning mellem de enkelte fabrikater.
Opsætningen af AMS-enheder, forskellig brug af systemet, staldindretninger etc. er meget forskellige og påvirker i høj grad antallet af alarmer i AMS. Dette gælder mellem de enkelte fabrikater samt også indbyrdes mellem AMS-enhederne af de forskellige fabrikater. Der kan til- og fravælges forskellige typer alarmer på den enkelte malkeenhed, og det er muligt at fravælge særlige typer af alarmer på forskellige tidspunkter af døgnet, for eksempel om natten. Desuden påvirker management i høj grad antallet af alarmer i AMS. Hyppig rengøring og tilsyn kan reducere antallet af alarmer.
I tabel 4.22 er opstillet de hyppigste årsager til alarmere på de undersøgte bedrifter.
Tabel 4.22 Typiske årsager til alarmer i AMS. Antal bedrifter angiver antallet af AMS-brugere, som har svaret, at den enkelte årsag er typisk. Flere svar pr. bedrift er mulig.
|
Typiske alarmer
|
Antal bedrifter
|
|
Tekniske fejl (edb, mælkemåler osv.)
|
20
|
|
Køer, som ikke vil ud af malkeboks
|
15
|
|
Slange i stykker eller utætheder
|
12
|
|
Tre mislykkede påsætninger
|
12
|
|
Beskidt laser
|
11
|
|
Pattekop i stykker/i klemme/filter
|
6
|
|
Diverse (fluer, menneskelige fejl, kotrafik)
|
4
|
Det ses, at den mest typiske årsag til alarmer ved AMS kan henføres til tekniske fejl. Desuden er typiske årsager til alarmer på bedrifterne køer, som ikke vil ud af malkeboksen, slanger der er i stykker eller utætte og tre mislykkede påsætninger i træk.
Diskussion af resultater
Denne undersøgelse er foretaget som en interviewundersøgelse. Metoden er anvendelig til forholdsvis hurtigt at skabe et overblik over udvalgte forhold. Som følge af, at en interviewundersøgelse bygger på subjektive vurderinger, bevirker dette, at nøjagtigheden af resultaterne kan være reduceret.
Ved en interviewundersøgelse af arbejdsforbrug ved AMS er der risiko for, at arbejdsforbruget enten undervurderes eller overvurderes. Dermed er der mulighed for, at resultatet kan bevæge sig i begge retninger. Vi har vurderet, at bevægelser i begge retninger i arbejdsforbruget til dels opvejer hinanden.
Hvis der skal laves en komplet og detaljeret opgørelse af arbejdsforbruget ved AMS, kan det for eksempel ske ved at følge en driftsleder på en AMS besætning døgnet rundt med et stopur, og dermed få en meget nøjagtig opgørelse af arbejdsforbruget. Denne metode kræver dog en stor indsats, både i mandetimer og andre udgifter. Dette har ikke været muligt i denne FarmTest.
En stor andel af arbejdsforbruget ved AMS består af opsyn og overvågning af køer. Det kan være svært at opgive et entydigt arbejdsforbrug for dette. Desuden betyder alarmer, at andre gøremål må afbrydes, hvilket kan være uheldigt og ofte resultere i transporttid til stalden. Arbejdsforbruget stiger derfor ved øget antal alarmer. I tilfælde af mange alarmer om natten vil et øget arbejdsforbrug virke ekstra ubelejligt.
AMS-brugerne har investeret et betydeligt beløb i AMS-systemet. Dette kan betyde, at faktorer som arbejdsforbrug generelt kan undervurderes, da der ofte er meget fokus på systemet. Endvidere vil arbejdsforbruget sandsynligvis falde yderligere over en længerevarende periode i takt med, at driftslederen bliver mere og mere fortrolig med systemet.
Installeringen af AMS er på mange bedrifter foretaget samtidig med opførelse af en ny og mere arbejdsvenlig stald. Det ændrede staldsystem har derfor ofte medført en reduktion i arbejdsforbruget. Dette betyder, at den registrerede reduktion i arbejdsforbrug ved installering af AMS ikke nødvendigvis alene kan tilskrives AMS-systemet.
Ifølge en del AMS-brugere er arbejdsforbruget efter installering af AMS ikke reduceret væsentligt. Dog havde AMS-systemet resulteret i mindre fysisk arbejde, hvilket bevirkede, at arbejdsdagen føltes mere afslappende. AMS-systemet havde, ifølge flere AMS-brugere, bevirket, at arbejdsdagen var blevet væsentlig mere fleksibel.
Arbejdsdagen efter installering af AMS blev dog ikke vurderet som mere fleksibel på alle bedrifter. På enkelte bedrifter blev AMS-systemet opfattet som en belastning og meget arbejdskrævende. På disse bedrifter var der mange tekniske fejl, som resulterede i et øget antal alarmer og derved større arbejdsforbrug og afhængighed af AMS-systemet. Dette viser, at et teknisk velfungerende system er nødvendigt for, at der kan opnås en reduktion i arbejdsforbruget i AMS.
I afsnit 4.2 omtales ufrivillig udsætning af køer som følge af AMS-systemet. Dette er et meget varierende parameter, da der løbende sker udsætning af besætningen. Det er således vanskeligt at afgøre, om ufrivillig udsætning af en ko reelt ville have fundet sted alligevel af andre årsager. Der er store forskelle på driftslederne, da nogle driftsledere holder på en given ko længere end andre driftsledere. Desuden vil den enkelte kos genetisk niveau, holdbarhed og lignende påvirke beslutningen om en eventuel udsætning.
I alle besætninger er der nogle køer, som er mindre velegnede til AMS-systemet. Udsættes mange problemkøer, mindskes arbejdsbehovet til hentning af køer, manuel malkning med videre. Høj udsætning af køer er ikke i alle tilfælde optimalt, da det øger omkostningerne til indkøb af kvier eller køer.
I undersøgelsen indgår spørgsmålet om; indkøringen foregik i etaper eller, om alle køer samlet blev sat ind i AMS-systemet. Det er dog ikke entydigt muligt at dele bedrifter op i to forskellige indkøringsstrategier. I mange tilfælde afgoldes en stor del af køerne inden opstart af AMS. Derved er der på installeringstidspunktet færre malkende køer end normalt. Dette letter uden tvivl arbejdsforbruget ved indkøring af AMS-systemet på trods af, at indkøringen ikke decideret er foregået i etaper.
Opsætningen af AMS-systemet påvirker i høj grad antallet af alarmer. Det skyldes blandt andet, at det er muligt at fra- og tilvælge forskellige typer alarmer på den enkelte malkeenhed. Det er desuden muligt at fravælge særlige typer af alarmer på forskellige tidspunkter af døgnet, for eksempel om natten. Desuden påvirker management i høj grad antallet af alarmer i AMS. Eksempelvis kan hyppig rengøring af laser og eftersyn af slanger etc. reducere antallet af alarmer.
Forfattere
Konsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening samt landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner
Læs rapporten
Arbejdsforbrug ved automatisk malkning (1,6 Mb)
FarmTest - Kvæg nr. 8 - 2002
Rapporten koster 100 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles:
- Via Netbutikken i LandbrugsInfo
- via e-mail lbm@vfl.dk
- eller ved henvendelse til Landskontoret for Bygninger og Maskiner på tlf. 8740 5000.
