2009 – efter tre års brug
Figur 28: Silo 1 Figur 29: Silo 2
Silo 1 har igen i år været anvendt til majs, mens silo 2 har været anvendt til helsæd. Silo 1 blev inspiceret oktober 2009 og silo 2. maj 2009. Der har i det forgangne år ikke været foretaget reparationer på hverken silo eller overfladebehandlinger.
Plastfolien har ligesom tidligere år været ført helt til bunden i siderne, således at kun meget lidt af væggene var i direkte berøring med ensilagen. Der har ikke været anvendt folie i bunden.
Resultater – vægge (silo 1 og 2) 2009:
Der ikke konstateret væsentlige forandringer af væggene i forhold til 2008-inspektionen. Der er endnu ikke tegn på nedbrud af beton overhovedet, og umiddelbart virker de fleste overfladebehandlingsprodukter stadig intakte. Generelt set er betonen i meget fin stand efter tre års brug, hvilket sandsynligvis skal begrundes med, at plastfolien meget omhyggeligt er ført helt til bunden.
Mange af de synlige produkter ændrede karakter allerede efter et års brug, idet de er ”krakeleret” og virker sprøde. Dette gælder i udpræget grad felt C, vest – NDO-Seal vendende mod øst. Denne overfladebeskyttelse er total sprød og kan børstes af med hånden. Felt F, vest – Vespox, vendende mod øst lider under samme problem, men knap helt så udpræget som NDO. Årsagen hertil er uvis, men det er meget sandsynlig, at disse produkter ikke tåler UV-lys i samme grad som de øvrige produkter.
Figur 30+31: Vespox samt NDO Seal kan på overflader vendende mod øst, børstes af med en hånd
Billeder og kommentarer for de enkelte produkter findes ved at klikke på produktet i oversigten.
Resultater – bund (silo 1) 2009:
Overfladebeskyttelsesprodukterne kan nu ikke ses mere. Bunden har, modsat væggene, ikke været beskyttet af plastfolie, hvorfor ensilagesaft i kombination med den mekaniske påvirkning fra udtagning af ensilage, har nedbrudt/slidt beskyttelsen væk.
Det kan ikke med det blotte øje konstateres, hvorvidt de imprægneringsprodukter, som ikke lægger sig udenpå betonen, men derimod trækker ind i selve betonen og forstærker/forsegler denne indefra, stadig er intakte. Dette gælder for produkterne Controll Betongtett (A), Reebolith (E). Disse produkter burde have en længere ”holdbarhedsperiode” på bunden end de øvrige produkter, der slides bort under udtagning af ensilage. Effektiviteten/tilstedeværelsen af disse produkter er forsøgt påvist ved syretest, men en retvisende reaktion kunne ikke registreres. På de fleste felter var der slet ingen reaktion, selv om overfladen var åben og nedbrudt, mens der i andre tilfælde var tydelig reaktion. Årsagen hertil er uvis, men en mulighed kan være, at betonoverfladen er ”beskyttet” af snavs, således at syren ikke kommer i rigtig berøring med betonen. Nogle steder virkede overfladen nærmest lidt fedtet.
Figur 32: Overfladebeskyttelsen kan ses mere på bunden.
Generelt et er bunden mod syd meget pæn og uden nedbrud i betonoverfladen. Flere steder fremstår betonen faktisk som ny. Derimod er der kraftigere tæring i overfladen jo længere man går mod nord. Dette forhold er tilsyneladende uden indflydelse af overfladebeskyttelsen, idet ingen af beskyttelsesprodukterne ser ud til at have nogen effekt på bunden overhovedet. Der kan i den nordlige ende (den angrebne ende) ikke skelnes mellem de behandlede områder – de er alle lige angrebet.
Figur 33+34: Bunden mod nord er væsentlig mere nedbrudt end mod syd.
