Feedback Form

FarmTest Kvæg  - 17 

Oprettet: 16-08-2004
Revideret: 01-02-2007

FarmTest - El- og vandforbrug ved malkning 

BEMÆRK: se nyere version fra 2010 her

Større malkestalde med mere teknik og indførelsen af automatisk malkning (AMS) bevirker et større forbrug af el og vand ved malkning. Det er vigtigt at optimere alle delelementer for at få et optimalt udbytte af en investering i et malkesystem. Kontinuerlig kontrol af forbruget sikrer, at man hurtigt kan reagere, hvis der er afvigelser fra det normale forbrug.

OBS: Målingerne er udført på de modeller der var på markedet i 2003. Siden er der kommet nye modeller fra alle fabrikater, og forbruget på disse modeller kan afvige fra de målte i denne undersøgelse!

- Afsluttet FarmTest


Vandure monteret på vandtilførsel på DeLaval VMS.
Vandure monteret på vandtilførsel på DeLaval VMS.
Elmåler monteret i elskab på Gascoigne Melotte.
Elmåler monteret i elskab på Gascoigne Melotte.

 

 

Indholdsfortegnelse

Baggrund
Tidligere undersøgelser har vist et stort forbrug af blandt andet el ved malkning med AMS. Der er siden sket en videreudvikling af AMS-modellerne, og nye er på markedet.

Formålet med denne FarmTest var at bestemme el- og vandforbrug ved malkning. Det var primært forbruget ved AMS, der var interessant at undersøge, da denne form for malkning sker hele døgnet, og dermed er der også et løbende forbrug.

I undersøgelsen blev døgnforbruget pr. ko, forbrug pr. malkning og forbruget pr. tons mælk (udmalket) ved de forskellige AMS-systemer sammenlignet. Til sammenligning blev der foretaget målinger på sildebensmalkestald og på to forskellige malkekarruseller.

Resultater
Målingerne i denne FarmTest viste en stor variation i el- og vandforbrug mellem forskellige fabrikater af malkeanlæg og indbyrdes blandt de enkelte fabrikater.

Antallet af køer pr. malkeenhed, antallet af malkninger og antal kilo mælk pr. malkeenhed varierer ligeledes og giver derfor i nogle tilfælde endnu større variation.

Det er vigtigt at optimere driften, så el- og vandforbrug ligger på et lavt niveau, kombineret med at udnyttelsen af teknikken ligger på et højt niveau.

Forbrug pr. tons mælk
Forbruget af el og vand i forhold til mælkemængden er et godt udtryk for effektiviteten.

Forbrug af vand pr. tons mælk varierede mellem 170,3 og 947,7 liter for AMS, hvilket er en meget stor variation. Generelt var der et større forbrug på DeLaval VMS på grund af forbrug af vand til gulvspuling. Malkeenheder med en lille mælkemængde havde et forholdsvist stort forbrug af vand pr. tons mælk.

Målinger på sildebensmalkestald viste det mindste forbrug af vand pr. tons mælk, og sammenlignet med malkekarrusellerne var det et markant lavere forbrug.

Figur 1. Vandforbrug pr. tons mælk
Figur 1. Vandforbrug pr. tons mælk.

 

Strangko 2×12 sildeben med fast exit.
Strangko 2×12 sildeben med fast exit.
DeLaval udvendig malkekarrusel.
DeLaval udvendig malkekarrusel.

 

Elforbruget pr. tons (udmalket) mælk for AMS varierede mellem 15 og 83,5 kWh.

Elforbruget pr. tons mælk var stabilt lavt ved Lely Astronaut, hvilket skyldes et lavt døgnforbrug kombineret med forholdsvis meget mælk pr. malkeenhed.

Besætning 4 (Galaxy), besætning 11 og 12 (Gascoigne Melotte) havde ligeledes et lavt forbrug på grund af deres frekvensstyrede vakuumpumper.

 Figur 2. Elforbrug pr. tons mælk.
Figur 2. Elforbrug pr. tons mælk.

 

Lely Astronaut.
Lely Astronaut.
To boks Galaxy system opstillet parallelt.
To boks Galaxy system opstillet parallelt.

 

Elforbruget pr. tons mælk i sildebensmalkestald og 26 pladsers malkekarrusel var meget lavt, henholdsvis 18,5 og 20,9 kWh. Dette er på samme niveau som de AMS-systemer, der bruger mindst energi. Malkekarrusel med 40 pladser havde et forbrug på 37,7 kWh pr. tons mælk.

Vandforbrug
Vandforbruget bør optimeres og holdes på et så lavt niveau som muligt. Et stort vandforbrug bevirker store udgifter til lagring og udkørsel af vand og eventuelt til vand, hvis det benyttes fra offentlig forsyning.

- Hovedvask og korte vask
Antallet af hovedvask og korte vask har stor indflydelse på vandforbruget. Hovedvask foretages typisk tre gange i døgnet. Det vil sige for hver ottende time, dog vælger enkelte kun at vaske to gange i døgnet. Færre hovedvask betyder også større risiko for en reduceret kvalitet af mælken (kimtal). Det er vigtigt, at man ikke går på kompromis med mælkekvaliteten for at spare vand.

Selve vaskeproceduren for hovedvask kan enten være en 3- eller 5-trins vask. Skiftet fra en 5- til en 3-trins vask kan reducere vandforbruget. I Danmark er gældende regler, at der skal bruges en 5-trins vask, men der udføres p.t. forsøg med 3-trins vask. Målet er at undersøge, om 3-trins vask er tilstrækkeligt.

Brugen af CIP-anlæg kan reducere omkostningerne til hovedvask betydeligt. CIP-va¬skeanlæg genbruger en del af skyllevandet, og dermed er der basis for at spare på blandt andet vandet. Denne form for hovedvask bør udvikles, så den kan bruges på AMS.

- Gulvspuling
Automatisk gulvspuling af malkeboks kan være nødvendigt for at opretholde en god hygiejne, men det kræver samtidig også en del vand. Denne FarmTest har vist et forbrug på i gennemsnit 278 liter pr. døgn pr. malkeboks med gulvspuling.
Det er vigtigt at få finjusteret systemet, så gulvet kun spules, når det er nødvendigt. Typisk vil frekvensen af gulvspulingen være styret af antal malkninger, det vil sige for eksempel gulvspuling for hver femte malkning.

Elforbrug
De største "forbrugere"
De største "forbrugere" af el ved malkning er vakuumpumpen, kompressor, vandvarmer og vaskeautomat (i nævnte rækkefølge).

- Frekvensstyret vakuumpumpe
Undersøgelsen viste, at brugen af frekvensstyret vakuumpumpe giver en stor reduktion af energiforbruget. På for eksempel DeLaval VMS viste undersøgelsen en forskel på 20 kWh pr. døgn mellem frekvensstyret og ikke frekvensstyret vakuumpumpe.

Med en besparelse på 20 kWh pr. døgn, en pris på 15.000 kr. for en frekvensstyring og 7 % i rente er tilbagebetalingstiden ca. 4,8 år for frekvensstyringen.

- Kompressor
Utætheder i luftsystemet eller for højt arbejdstryk kan være en årsag til et stort elforbrug. Det er vigtigt løbende via manometer og timetæller på kompressor at kontrollere forbruget. Dette bør suppleres med en decideret måling af utætheder i systemet.

- Vandvarmer
Opvarmning af vand er energikrævende, og derfor skal systemet justeres. Dels så vandet ikke opvarmes mere end nødvendigt, og så den opvarmede vandmængde passer til forbruget. Forvarmet vand fra varmegenvindingsanlæg kan ligeledes nedsætte elforbruget.

- Vaskeautomat
En del af vaskeautomaterne er med en integreret vandvarmer. Der bruges dermed en del energi til opvarmning af vandet før vask.


Fejl på nye anlæg
Der blev i undersøgelsen fundet fejl på alle nye malkeenheder af alle fabrikater af AMS. Ved montering bør der installeres el- og vandmålere på alle tilslutninger, så forbruget allerede fra opstart kan kontrolleres.

Delaval VMS.
Delaval VMS.
Gascoigne Melotte.
Gascoigne Melotte.

 

Kontrol er godt!
Ved løbende kontrol af el- og vandforbruget har man hele tiden "fingeren på pulsen" og kan følge forbruget. En hurtig indgriben kan sikre, at udgifterne kan minimeres.

  • Der bør monteres vandure på vandforsyningen til malkeanlæg.

  • Husk, at der kan være brug for flere vandure til for eksempel varmt vand, koldt vand, gulvspuling etc.

  • På forsyning til varmt vand skal der monteres vandur, som kan klare de høje temperaturer

  • Det lokale elselskab kan montere en elmåler på malkeanlægget og måle elforbruget.

  • Alternativt monteres en permanent elmåler i eltavlen, så forbruget altid kan følges.

  • Ved ny- eller ombygning kan elmålere i eltavlen monteres for forholdsvis få penge i forbindelse med andet installationsarbejde.
    En ekstra elmåler koster ca. 2.000 kr. pr. stk. eksklusiv montering.

 

Læs rapporten, også på engelsk

punkttegn El- og vandforbrug ved malkning
FarmTest - kvæg nr. 17
punkttegn Electricity and Water Consumption at Milking
FarmTest - Cattle nr. 17
Att.: latest version from 2010

 

Køb rapporten
Rapporten koster 125 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles:

punkttegn Via Netbutikken i LandbrugsInfo.
punkttegn Via e-mail byggeri-teknik@vfl.dk 
punkttegn Eller ved henvendelse til Videncentret, Byggeri og Teknik på tlf. 8740 5000.

 

 

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 01-02-2007 Oprettet: 16-08-2004 Revideret: 01-02-2007

Forfatter

Konsulent
Inger Dalgaard
Kvæg, Team Bedriftledelse
Jan B. Rasmussen