FarmTest Kvæg  - 21 

Stalde med præfabrikerede drænede gulve, samt stalde med ringkanalanlæg og syretilsætning viser de laveste ammoniakemissioner.

De største emissioner blev målt for staldene med henholdsvis pladsstøbt betongulv og deltaskraber samt spalter og bagskyl. Stalde med præfabrikerede drænede gulve samt stalde med ringkanalanlæg og syretilsætning havde de laveste ammoniakemissioner.  

- Afsluttet FarmTest

Præfabrikeret, drænet gulv før og efter skrabning	Spaltegulv med bagskylsanlæg

Indholdsfortegnelse

	FarmTestens gennemførelse
	Resultater fra stalde med fast gulv
	Resultater fra stalde med spaltegulv og gyllekanal
	Resultater fra stalde med spaltegulv og ringkanalanlæg
	Samlet oversigt over ammoniakemissionerne
	Samlet oversigt over metanemissionerne
	FarmTest Kvæg nr. 13 erstattes
	Læs/køb rapporten

FarmTestens gennemførelse
I takt med skærpede miljøkrav stilles der større krav til en mindre emission fra stalde med husdyrproduktion. Med baggrund i dette har formålet med denne undersøgelse været at få klarlagt niveauet af emission fra forskellige nyere staldtyper til kvæg. I undersøgelsen er der målt emissioner fra ni kvægstalde. De ni kvægstalde har forskellig indretning og gødningshåndtering. Staldende kan inddeles i tre grupper. Første gruppe består af stalde med fast gulv, anden gruppe af stalde med spaltegulv og gyllekanal og endelig tredje gruppe af stalde med spaltegulv og ringkanalanlæg. Der blev endvidere forsøgt med tilsætning af henholdsvis svovlsyre og additiv til gyllen til gruppen af stalde med spaltegulv og ringkanalanlæg. Ens for de målte stalde var, at malkekøerne ikke var på græs i sommerhalvåret. I tabel 1 er en oversigt over produktionsdata i de målte stalde for 2002- og 2003-målingerne. Til orientering er også den målte gennemsnitstemperatur i måleperioden angivet. I tabellen er data for 2003 markeret med fed skrift.

til top

Tabel 1. Sammendrag af produktionsdata for 2002- og 2003-målingerne. Data fra 2003 er markeret med fed skrift.

til top

Resultater fra stalde med fast gulv
I figur 1 er resultaterne af ammoniak- og temperaturmålingerne fra de fire stalde med fast gulv vist.

Figur 1. Målt ammoniakemission som funktion af staldtemperatur i stalde med fast gulv.

I stalden med pladsstøbt betongulv og deltaskraber var gulvet meget ujævnt, og der var ikke dræn. Det var umuligt for skraberen at skrabe det ujævne gulv helt rent, hvilket resulterede i pytter af ajle. Dette kan være forklaringen på, at emissionen ved temperaturer over 20 °C var højere fra denne stald end fra stalden med spaltegulv og bagskyl.

til top

I stalden med fast gulv af støbeasfalt og fald mod et langsgående dræn midt i gangen var emissionen godt halveret set i forhold til stalden med betongulv uden dræn. Undersøgelsen bekræfter således en hollandsk undersøgelse, som viste betydningen af et veldrænet gulv. Denne viste, at 3 % fald mod et dræn i midten af gangarealet mere end halverede emissionen i forhold til et fladt gulv. I den hollandske undersøgelse fandt man, at skrabning hyppigere end hver anden time ikke reducerede emissionen mere end ca. 5 %.

I denne undersøgelse blev der målt ammoniakemission fra to typer af præfabrikerede, drænede betongulve. Emissionsværdierne for de to typer af drænede gulve var meget identiske. Begge har emissionsværdier fra 15 til 35 gram ammoniak pr. ko pr. dag i temperaturintervallet 5 til 20 °C. Emissionsværdierne ved de præfabrikerede, drænede gulve var således halveret set i forhold til det pladsstøbte faste gulv og halveret set i forhold til stalde med ringkanalanlæg. De præfabrikerede, drænede betongulve var meget rene og tørre, hvilket samtidig gav en god hygiejne i stalden.

til top

Resultater fra stalde med spaltegulv og gyllekanal
I figur 2 er resultaterne af ammoniak- og temperaturmålingerne fra de to stalde med spaltegulv og gyllekanal vist.

Figur 2. Målt ammoniakemission som funktion af staldtemperatur i stalde med spaltegulv over gyllekanal.

I stalden med spaltegulv og 40 cm gyllekanal skrabes der med et linespilsanlæg. Ammoniakemissionen ligger på et relativt lavt niveau sandsynligvis som følge af den hyppige udmugning. I den traditionelle stald med spaltegulv, 1,20 meter dybe kanaler og bagskyl var ammoniakemissionen på et lavt niveau ved lave temperaturer. Emissionen var stærkt temperaturafhængig, da emissionen var 5-6 gange højere ved 23 °C frem for 8 °C.

til top

Resultater fra stalde med spaltegulv og ringkanalanlæg
I figur 3 er vist resultaterne af ammoniak- og temperaturmålingerne fra stalde med spaltegulv og ringkanalanlæg. Resultaterne for ammoniakmålinger ved tilsætning af syre og additiv til ringkanalanlæg er ligeledes vist i figuren.

Figur 3. Målt ammoniakemission som funktion af staldtemperatur i stalde med ringkanalanlæg.

Stalden med ringkanalanlæg viste den kraftigste stigning i emission ved stigende temperatur, idet emissionen var otte gange højere allerede ved 13 °C i forhold til ved 2 °C. Daglig omrøring af gyllen og manglende flydelag må forventes at føre til frigivelse af relativt store mængder kvælstof i form af ammoniak inde i stalden. Den daglige omrøring har til formål at bevare en homogen gylle, som er let at håndtere.

Tilsætning af ca. 5 kg koncentreret svovlsyre pr. ton gylle medførte, at pH i ringkanalen faldt til 5,5. Dette gav tilsyneladende en kraftig reduktion af emissionen, når der blev målt ved temperatur på 13-15 °C. Målinger med syretilsætning ved højere temperatur var planlagt i dette forsøg, men 17 °C var den højeste temperatur, der blev målt ved. Ved 17 ^oC var emissionen 50 % lavere set i forhold til den målte emission i stalden uden syretilsætning (13 ^oC). Resultater fra tilsvarende undersøgelser med forsuring af gylle i slagtesvinestalde, hvor temperaturen ligger over 17 °C, har vist reduktioner på 60-80 %.

til top

I en tilsvarende stald med spaltegulv og 1,20 meter dybe kanaler udført som et ringkanalanlæg blev der målt ammoniakemission. Spalterne blev automatisk skrabt med et linespilsanlæg. Ammoniakemissionen lå på et forholdsvist højt niveau ved lave temperaturer, mens emissionsniveauet ved høje temperaturer var lavt. Emissionsniveauet bestemmes blandt andet ud fra ventilationen i stalden. I denne stald var luftindtaget i staldens sider begrænset på grund af næsten lukkede gardiner. Dette kan være årsag til det lave emissionsniveau om sommeren. Det forventes, at skraber ovenpå spalterne har en positiv effekt, da tørre arealer vil mindske ammoniakfordampningen. Målingerne i denne stald viser, at ammoniakemissionen derved er uafhængig af temperaturen.

Der blev målt emissioner i endnu en stald med ringkanalanlæg. Ved stigende temperatur blev der målt øget ammoniakemission. Forskellen i emissionen i den kolde og varme periode synes dog ikke så kraftig, som for de tidligere omtalte stalde. Der blev fundet en til to gange højere værdier for emission ved en staldtemperatur på 17 °C i forhold til staldtemperaturer på 6 °C. Forskellen mellem de to stalde kan skyldes forskelle i management, fodring, mv.

I stalden med ringkanalanlæg blev der forsøgt med tilsætning af et additiv til gyllen. Tilsætning af et additiv til ringkanalanlægget havde ingen effekt i dette forsøg. Ammoniakemissionen faldt ikke ved tilsætning af additiv, men falder oveni kurven for målingerne uden tilsætning af additiv. Der er således intet i måleresultaterne, der tyder på, at brug af det pågældende additiv havde en effekt på emissionen. Der er dog kun udført én måling ved tilsætning af additiv. Resultaterne må derfor betegnes som noget usikre. Der forventes en opfølgning på dette i 2004. Ved tilsætning af additiv forventes gyllen at blive mere homogen. Det kan betyde, at omrøring i kanalen kan reduceres. Mindre omrøring kan betyde fald i ammoniakemissionen.

til top

Samlet oversigt over ammoniakemissionerne
Samtlige måleresultater for ammoniakemission er vist i figur 4.

Figur 4. Målt ammoniakemission som funktion af staldtemperatur for alle undersøgte stalde.

Af figuren kan det ses, at der generelt er en højere ammoniakfordampning ved høje staldtemperaturer. Dette er i overensstemmelse med andre undersøgelser, hvor der ofte angives en eksponentiel sammenhæng mellem staldtemperatur og ammoniakemission. De højeste emissioner blev målt for staldene med henholdsvis pladsstøbt betongulv og deltaskraber samt spalter og bagskyl. Stalde med præfabrikerede, drænede gulve samt stalde med ringkanalanlæg og syretilsætning havde de laveste ammoniakemissioner.

til top

Denne undersøgelse har vist, at ammoniakemissionen er meget temperaturafhængig, men ligeledes afhængig af staldens indretning og gødningssystem. Der bør foretages målinger i flere stalde med samme gødningssystem for at få et billede af den variation i emissionen, der kan skyldes forskelle i fodring og management. Endvidere vil kontinuerlige målinger over længere tid i samme stald være medvirkende til at give et billede af variationen i emissionen over året. Hvis gentagne målinger viser store forskelle i emission ved forskellige gulvtyper, vil der være behov for revision af normtal for husdyrgødning.

til top

Samlet oversigt over metanemissionerne
Metanemissionen viser ikke den samme temperaturafhængighed, som der blev fundet ved ammoniakemissionen. Det er i sig selv ikke overraskende, idet hovedparten af metanemissionen sker i koens vom. Denne temperatur er ikke afhængig af omgivelsernes temperatur.

Metanemissionen er størst ved høje temperaturer i de stalde, som har den højeste ammoniakemission, det vil sige i stalden med fast gulv støbt på stedet og i stalden med spaltegulv med bagskyl. Lavest metanemission er konstateret i stalde med præfabrikerede gulve og i stald med ringkanal med syretilsætning.

Samtlige måleresultater for metanemissionen er vist i figur 5.

Figur 5. Målt metanemission som funktion af staldtemperatur for alle undersøgte stalde.

til top

FarmTest Kvæg nr. 13 erstattes
Målet har været at supplere resultaterne fra undersøgelse af emissionen fra kvægstalde publiceret i FarmTest kvæg rapport nr. 13 fra 2003. Nærværende rapport indeholder både nye måleresultater og resultaterne fra FarmTest Kvæg nr. 13. FarmTest Kvæg nr. 13 bliver derved erstattet af denne FarmTest Kvæg nr. 21.

Læs rapporten

Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde FarmTest kvæg nr. 21 - 2004 .

Bemærk, at rapporten er en PDF-fil, der kræver programmet Acrobat Reader. Programmet kan downloades her.


Køb rapporten
Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles:

• Via Netbutikken i LandbrugsInfo.
• Via e-mail byggeri-teknik@vfl.dk .
• Eller ved henvendelse til Landscentret, Byggeri og Teknik på tlf. 8740 5000.

Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik.

til top