Denne FarmTest er en opfølgning og opdatering af tidligere FarmTest af måtter og madrasser.
- Afsluttet Farmtest
 |
 |
|
Hårde madrasser og ru topduge giver hårafslid
I denne Farmtest er madrasser i køernes sengebåse blevet undersøgt.
|
Indholdsfortegnelse
Baggrund
17 kvægbesætninger er besøgt i forbindelse med denne FarmTest. Ved besøget blev der indsamlet erfaringer med madrasser i køernes sengebåse, dels ved interview af landmanden og dels ved observationer i forbindelse med besætningsbesøg. Der blev primært set på madrassernes holdbarhed og funktion. Yderligere blev der foretaget telefoninterview af 19 landmænd, der har haft måtter og madrasser i køernes sengebåse i længere tid. De 19 landmænd deltog også i FarmTest kvæg nr. 1 - 2000: Måtter og madrasser i sengebåse - del III.
De to tidligere FarmTest om måtter og madrasser:
Denne FarmTest er en opfølgning på og opdatering af tidligere FarmTest om måtter og madrasser. Da måtter på det danske marked ikke har den samme blødhed som madrasser, er der i denne FarmTest udelukkende testet madrasser.
til top
Resultater
Madrassernes funktion
Madrassens funktion er at give koen et blødt og eftergivende leje i sengebåsen. Resultatet af en knætest på madrasserne viste, at de kanalsyede madrasser generelt vurderes hårdere end to- og tre lags (fler-lags) madrasser.
Samtidig skal madrassen være skridsikker, men topdugen må ikke være for ru. Den kan nemlig være årsag til hårafslid på koens haser. Topdugens ruhed blev vurderet og resultatet er vist i figur 1.1.
Figur 1.1: Vurdering af topdugens ruhed opdelt efter fabrikat. Kanalsyede madrasser (K), to-lags madrasser (2-L) og tre-lags (3-L).
| Et blødt og eftergivende leje sikrer, at koen træder ned i madrassen, hvormed skridsikkerheden øges. |
| Sammenholdes madrassens hårdhed med topdugens ruhed gav det følgende resultat opdelt efter madrastype: |
| Kanalsyede madrasser |
Flere lags madrasser |
- Mindst slidende og mest bløde var High Comfort
- Mest slidende og mindst bløde var Pasture Mat
|
- Mindst slidende og mest bløde var M35R*
- Mest slidende og mindst bløde var Latex madras*
|
*) Udgået af markedet
|
|
Hårafslid
I samtlige besætninger blev der fundet hårafslid på køernes haser i mere eller mindre grad. I besætningen med færrest hårafslid havde 5 % af køerne hårafslid. Omvendt var der en besætning, hvor 50 % af køerne havde hårafslid på haserne.
En sammenhæng mellem størrelsen på hårafslid og typen af madras er vist i figur 1.2.
Figur 1.2: Størrelse på hårafslid opdelt efter type af madras.
| En sammenligning af størrelsen på hårafslid med madrassens hårdhed og topdugens ruhed viste, at topdugens ruhed generelt er større årsag til hårafslid end madrassens hårdhed. |
Figur 1.3: Sår på køernes haser. |
Figur 1.4: Hårafslid på køernes haser. |
| Der er dog også andre årsager til forekomsten af hårafslid på køernes haser. |
Fire vigtigste opmærksomhedspunkter, hvis der er hårafslid i besætningen er:
 |
Er lejet for ru? |
 |
Er strøelsen "skærende" og /eller er der for lidt strøelse? |
 |
Er der overdreven brug af hygiejnemidler og hvilke midler? |
 |
Er sengebåsen indrettet efter køernes størrelse?
|
|
Tidligere undersøgelser viser, at liggetiden øges og ståtiden forkortes jo blødere et underlag koen tilbydes i sengebåsen. Det gør sig også gældende ved, at koen foretrækker sengebåsen med madrasser og strøelse, fremfor sengebåsen med madrasser uden strøelse.
Problemet med snittet halm er, at det kan "skære" og dermed være årsag til hårafslid og sår. Det er derfor vigtigt, at der i sengebåse, hvor der strøs med snittet halm, vælges en "blød" stråtype uden for mange "snitflader", eksempelvis vårbyg. Er strøelsen spåner eller savsmuld er det ligeledes vigtigt, at den er splintfri og uden store træstumper.
I rene og tørre senge er der som udgangspunkt ingen grund til at bruge hygiejnemidler. Hygiejnemidler udtørrer og enkelte kan sågar virke ætsende på koens yver, patter og haser.
Forkert indretning af sengebåsen vil ofte betyde, at koen ikke kan lægge sig naturligt. Koen kan eksempelvis komme til at glide det sidste stykke og derved slide på hasen og knæ. Yderligere vil en ko, der ikke ligger behageligt i sengebåsen, ofte ligge uroligt, hvorved skader kan opstå, såfremt underlaget ikke er tilstrækkeligt blødt. Skaderne vil specielt opstå på haser og hofter, hvor koens knogler sidder tæt på huden, skaderne forværres jo mere ru underlaget er.
Nakkebommens placering havde stor indflydelse på forekomsten af hårafslid
- forekomsten af hårafslid og sår var størst, når nakkebommen var trukket langt tilbage. |
Holdbarhed på måtter og madrasser
I de 17 besøgte stalde var madrasserne i sengebåsene mellem ½ og 10 år gamle. Der blev observeret skader på madrasserne i 3 besætninger. Skaderne var revner på topdugen og i en besætning skyldtes skaderne monteringen. I de 2 besætninger, hvor topdugen revnede, var samtlige topduge udskiftet i stalden. Topdugen var begge steder 3 år gammel, da skaderne opstod, og derved dækket af garantien.
Telefoninterview af 19 landmænd, der deltog i "FarmTest kvæg - nr. 1 - 2000: Måtter og madrasser i sengebåse - del II" viste, at holdbarheden af henholdsvis måtter og madrasser, der havde været i sengebåsene mellem 6 og 11 år var acceptabel. De 19 landmænds erfaringer er vist i tabel 1.2.
| Tabel 1.2:. 19 landmænds erfaring med måtter og madrasser. |
| Måtter |
Gummiet gav sig med tiden. Måtten blev tyndere, fladere og mindre blød. Det overskydende gummi blev blot skåret væk. |
| Madrasser; fler-lags |
Madrasserne havde med tiden ændret facon. Skumgummiet var deformeret og fladt, og madrassen fladere og hårdere, hvor koen lå samt højere under bøjlen. Øverste gummimåtte havde bevaret faconen i alle besætninger. |
| Madrasser; kanalsyede |
I 1/3 af besætningerne var madrassen med tiden blevet fladere og hårdere, hvor koen lå samt højere under bøjlen. I de resterende besætninger var der ingen faconændring at se. Topdugen var i 50 % af besætningerne uforandret trods brug, og i de øvrige 50 % var der alt fra små rifter til store huller i topdugen. I én besætning havde det været nødvendigt at udskifte topdugen i hele stalden. |
til top
Renhed i stald
En topdug, der er skridsikker og samtidig let at holde ren, er optimal. En overflade, der er let at gøre ren, er kendetegnet ved, at den er plan og uden "revner", så skidt ikke kan samle sig.
Et underlag, der er nemt at holde rent, vil resultere i renere sengebåse og dermed renere køer.
I de 17 besøgte besætninger blev sengebåsene skrabt rene 2 - 5 gange dagligt. For alle køer blev renhed af yver, lår og bagben vurderet. Der var forskel på renheden i de enkelte besætninger, men det var ikke muligt at finde forskelle, der kunne henføres til typen af madras. Renhed i besætningen er og bliver et spørgsmål om management.
Fig. 1.5: Hygiejnevurdering af køer i FarmTesten opdelt efter type af madras. Skala 1 - 4, hvor 1 = ren og 4 = beskidt.
| Generelt: Jo renere gangareal, des renere sengebåse og dermed også renere køer. |
til top
Anbefalinger
Når du skal vælge en ny madras:
 |
Lav en knætest (fald på knæ fra 20 cm højde): Det må ikke gøre ondt! |
 |
Lav en gnubbetest med dine knoer: Tryk til, gnub 5 gange og se på dine knoer - de må ikke "brænde" eller være "tyndslidte" |
 |
Vurder madrassens skridsikkerhed |
 |
Vurder om madrassen er let at holde ren. En mindre ru overflade er lettere at rengøre end en mere ru overflade. |
Når madrassen er i brug:
 |
Tilfør ny strøelse hver dag, min. 500 g tør og ren strøelse pr. sengebås pr. dag |
 |
Skrab ned fra sengebåsen, min. 2 gange dagligt og gerne oftere |
 |
Fastmonteret skraber på gulvet, uanset om det er fast gulv eller spaltegulv, giver renere sengebåse og køer |
 |
Ved at holde stald og sengebåse så tør som mulig, fjernes også de vigtigste vækstbetingelser for bakterier. |
|
RED SENGEN TIL KOEN, SÅ DU OGSÅ SELV VILLE LIGGE DER!
|
Læs rapporten
til top
