Feedback Form

FarmTest Kvæg  - 11 

Oprettet: 12-11-2003
Revideret: 18-11-2003

FarmTest - CIP-vaskeanlæg 

De seneste år er opmærksomheden på energibesparende og miljøvenlige driftsanlæg steget markant. Der kan være mange penge at spare ved at vælge et besparende anlæg. Vask af malkeanlæg og køletank er meget ressourcekrævende. Strangkos Milk-Cip-anlæg (Cleaning in place) lover besparelser på op til 70 % på vand og 20 % på el. Denne undersøgelse belyser om tallene holder stik.  

- Afsluttet FarmTest 

250 liter Milk-Cip
Foto: 250 liter Milk-Cip 

125 liter Milk-Cip
Foto: 125 liter Milk-Cip  

 
Indhold

punkttegn

Undersøgelsens resultater

punkttegn

Tilfredshed med anlæggene

punkttegn

Hygiejne

punkttegn

Økonomi

punkttegn

Læs rapporten

punkttegn

Køb rapporten

punkttegn

Projektdeltagere  

 

FarmTesten af CIP-anlæg indeholder en afprøvning af fire vaskeanlæg til malkestalde og køletanke.

punkttegn To CIP-anlæg i to størrelser på henholdsvis 125 og 250 liters vandbeholdere.
punkttegn To konventionelle vaskeanlæg, der svarer til størrelsen af malkestaldene, hvor CIP-anlæggene er installerede.

Det er en praktisk undersøgelse, hvor vand-, el- og kemikalieforbruget blev registreret.

Undersøgelsen viste, at der er en økonomisk gevinst på CIP-anlæggene i forhold til de konventionelle vaskeanlæg.

Gevinsten afhænger af anlægsstørrelse, men ligger mellem ca. 12-18.000 kr. årligt, set over en 10-årig afskrivningsperiode.

Det skal dog bemærkes, at investeringsomkostningerne på CIP-anlægget er ca. tre gange højere end på det konventionelle anlæg.


Undersøgelsens resultater

Figur 1 og 2 viser vand- og elforbruget pr. vask til malkestalden.

Vandforbruget pr. vask til malkestalden (2kb)
Figur 1.: Vandforbruget pr. vask til malkestalden. 
 
Elforbruget pr. vask til malkestalden (2kb)
Figur 2.: Elforbruget pr. vask til malkestalden.
 
Det ses, at vandforbruget for CIP-anlægget ligger betydeligt lavere end det tilsvarende konventionelle anlæg. Der opnås en besparelse på henholdsvis 65 % og 60 %.

Elforbruget ligger relativt tæt med en fordel til det lille CIP-anlæg og det store konventionelle. Her skal der tages højde for mindre afvigelser i måleresultaterne på de konventionelle anlæg.

Det bør bemærkes, at vand- og elforbruget ikke har nogen sammenhæng med malke­staldens størrelse.

Figur 3 og 4 viser vand- og elforbruget pr. vask til køletanken.

Vandforbruget pr. vask til køletanken. (2kb)
Figur 3.: Vandforbruget pr. vask til køletanke.. 
 Elforbruget pr. vask til køletanken (2kb)
Figur 4.: Elforbruget pr. vask til køletanke.
 
Der opnås også store vandbesparelser på tankvasken. Her ligger forskellen på henholdsvis 58 % og 63 %. Tages der højde for tankstørrelsen, bliver besparelserne på henholdsvis 48 % og 78 % for et CIP-anlæg i forhold til et konventionelt anlæg.

Elforbruget er stort set identisk for alle fire anlæg. Der skal tages højde for mindre afvigelser i elmålingerne på de konventionelle anlæg.

Der ses en sammenhæng mellem vandforbruget og størrelsen på tanken ved CIP-anlægget. På den konventionelle tankvask er der ingen sammenhæng mellem vandforbruget og tankstørrelsen. Med et vandforbrug på 483 liter til en 6.000 liters tank kan det antages, at der med stor sandsynlighed er fejl i vaskeprogrammet på det konventionelle anlæg.


Figur 5 viser forbruget af rengørings- og desinfektionsmidler pr. dag med to gange vask af malkeanlægget og én tankvask (afhentning hver dag).

Figur 5.: Forbrug af rengørings- og desinfektionsmidler pr. dag med to vaske af malkeanlæg og én tankvask (afhentning hver dag).
* Ikke muligt at måle på grund af brugen af 500 liters beholdere.

Ved forbruget af rengørings- og desinfektionsmidler er der heller ikke nogen sammenhæng mellem anlægsstørrelse og forbrug. Tværtimod bruger det lille CIP-anlæg den dobbelte mængde af det store. Dette skyldes, at CIP-anlægget måler på genbrugsvandet og nøjagtig tilsætter den nødvendige mængde kemikalier for at opnå en ren vask. Forbruget afhænger meget af doserings­pumpernes kalibrering.

Tabel 1. Procentvis besparelse ved sammenligning mellem CIP- og et konventionelt anlæg.

Anlæg

Vask af malkestald

Vask af køletank
(i forhold til tankstørrelse)

Kemikalieforbrug pr. dag

Vand total

El total

Vand total

El total

Sæbe

Desinfektion

CIP 125 liter
5.000 liter

+ 65 %

+ 12 %

+ 48 %

- 20 %

+ 75 %

+ 62 %

Konventionelt 2×10
8.000 liter

- 65 %

- 12 %

- 48 %

+ 20 %

- 75 %

- 62 %

CIP 250 liter
10.000 liter

+ 60 %

- 19 %

+ 78 %

+ 68 %

-

-

Konventionelt 2×14
6.000 liter

- 60 %

+ 19 %

- 78 %

- 68 %

 

 

Tilfredshed med anlæggene
Interviews af brugerne viser, at der er stor tilfredshed med begge anlægstyper. Der har dog været nogle mindre indkøringsproblemer med CIP-anlæggene. Fejlene blev rettet inden for 6-12 måneder. Servicen fra Strangko var tilfredsstilende gennem hele forløbet.

Der har ikke været større defekter på anlæggene efter indkøringsperioden. CIP-anlæggene skal afkalkes to til fire gange årligt afhængig af kalkmængden i vandet.

Alle brugerne vil anbefale deres anlæg og ville foretage samme valg af anlæg ved genkøb. Brugerne af CIP-anlæggene har dog det forbehold, at en økonomisk besparelse skal kunne dokumenteres inden genkøb.

Hygiejne
Ingen af brugerne har større problemer med at holde kimtallet nede på grund af dårlig vask af malkeanlæg. Anlæg nr. 4 (konventionelt, 2×14, 6.000 liter) vasker jævnligt køletanken manuelt og desinficerer med klor.

Ingen af brugerne med CIP-anlæg har mærket en forskel i kimtallet efter skiftet til CIP.

Gennemsnittet af kimtalsmålingerne for de to CIP-anlæg ligger begge under 4.000. Tallene er fra januar 2002 til september 2003. På baggrund af de lave kimtalsmålinger, er der ikke foretaget yderligere hygiejneundersøgelser. Det må antages, at kvaliteten af vaskeprocessen er tilfredsstillende.


Økonomi
Der er beregnet en gennemsnitlig årlig omkostning ved en afskrivningsperiode på ti år og en kalkulationsrente på 7 %. Der er regnet på totaløkonomien i praksis og teori. De praktiske tal er baseret på måleresultaterne fra afprøvningen. Der er taget udgangspunkt i to daglige vaske af malkeanlægget og tankvask henholdsvis dagligt eller hver anden dag.

Tabel 2. Totaløkonomien i praksis

Tankvask:

Dagligt

Hver anden dag

Årlige udgifter på 125 liter CIP alt inkl.:

38.354 kr.

36.237 kr.

Årlige udgifter på konventionelt anlæg (2×10) alt inkl.:

53.034 kr.

47.935 kr.

Årlige udgifter på 250 liter CIP alt inkl.:

37.297 kr.

34.390 kr.

Årlige udgifter på konventionelt anlæg (2×16) alt inkl.:

55.411 kr.

47.416 kr.

Årlige besparelser ved Milk-Cip kontra konventionelt anlæg

Mindre anlæg:

14.680 kr.

11.698 kr.

Større anlæg:

18.114 kr.

13.026 kr.

Den teoretiske beregning er baseret på forbrugstal oplyst af Strangko. Her er regnet med to daglige vaske af malkeanlæg og vask af tank hver anden dag.

Tankvask: Hver anden dag
Årlige udgifter på 125 liter CIP alt inkl.: 32.058 kr.
Årlige udgifter på konventionelt anlæg (2×10) alt inkl.: 52.818 kr.
Årlige udgifter på 250 liter CIP alt inkl.: 47.632 kr.
Årlige udgifter på konventionelt anlæg (2×16) alt inkl.: 92.152 kr.
Årlige besparelser ved Milk-Cip kontra konventionelt anlæg
Mindre anlæg: 20.760 kr.
Større anlæg: 44.520 kr.

Tabel 3. Teoretisk beregning af totaløkonomien.   

Ud fra de økonomiske beregninger kan det konkluderes, at der opnås en gennemsnitlig årlig gevinst over en 10-årig periode ved brug af CIP-anlægget.

Gevinsten afhænger af anlægsstørrelse og forbruget, men ligger typisk mellem 12-18.000 kr. årligt. Besparelsen tager udgangspunkt i den praktiske afprøvning.
 

Læs rapporten 

 

punkttegn

CIP-vaskeanlæg (pdf 218 kb)

Køb rapporten
Rapporten koster 100 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles:

Projektdeltagere
Projektet er gennemført i samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, VfL, Byggeri og Teknik og Mejeriforeningen i Århus.  

 

punkttegn Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen
Maskiningeniør Mads Urup Gjødesen


punkttegn Mejeriforeningen

punkttegn Strangko

Kilde: Strangko og Landscentret, Byggeri og Teknik

 

 

 

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 08-11-2004 Oprettet: 12-11-2003 Revideret: 18-11-2003

Forfatter

Mads Urup Gjødesen