Sygdom i besætningen koster tid, penge og ærgrelser. Opdages sygdommen, inden den kommer i udbrud, kan udgifterne og mængden af medicin reduceres. En FarmTest har undersøgt om Farm
Watch®, kan benyttes i kalvestalde. Farm
Watch® er udviklet af Landsudvalget for Svin Programmet overvåger vandforbruget i smågrise- og slagtesvinestalde. Ændringer i vandforbruget kan indikere begyndende sygdom i gruppen.
- Afsluttet FarmTest
| Indhold |

Vandkopper og mælkefodringsautomat blev monteret med vandure, som blev koblet på en pc. Her ses et ur uden afdækning. |
- Formålet med undersøgelsen
- Konklusion
- Undersøgelse af kalvenes drikke-
- mønster
- Test af Farm Watch ®
-systemet på gruppeopstaldede kalve
- Vurdering af Farm Watch ®
-systemets tekniske egnethed i kalvestalde
- Læs rapporten
- Køb rapporten
|
Formålet med undersøgelsen var, at:
- Undersøge om kalve har et ensartet drikkemønster i hvert døgn
- Teste FarmWatch®-systemet på gruppeopstaldede kalve
- Vurdere FarmWatch®-systemets egnethed i kalvestalde
- Undersøge om kalve har et ensartet drikkemønster i hvert døgn
Konklusion
FarmTesten viste, at FarmWatch® ikke kan bruges til at identificere sygdom på gruppeopstaldede kalve. Dertil var kalvenes drikkemønster for svingende. Programmet skal bruge en døgnrytme i vandforbruget som reference for at kunne udpege ændringer.
Sygdom hos kalve optræder oftest på enkeltdyrsniveau, hvor det hos svin oftest er på gruppeniveau. En syg kalv i gruppen giver ikke tilstrækkelig udslag i forbruget til, at programmet kan alarmere om dette.
Forsøget viste, at systemet med fordel kan bruges som kontrol af funktionaliteten på vandtilførslen.
Systemet egnede sig til installation i kalvestalde. En grundig frostsikring af systemet er dog nødvendig. Det anbefales at lade leverandøren stå for montagen.
Undersøgelse af kalvenes drikkemønster
Undersøgelserne viste, at der var en begrænset tendens til et drikkemønster hos kalve på gruppeniveau (8-10 stk.). Desværre var variationen i vandforbruget meget stort pr. time og på døgnniveau. Drikkemønstret fremkom ved at sammenligne døgnforbruget over en lang periode og finde en rytme.
Et mønster i døgnrytmen er nødvendigt for at kunne forudsige eventuelle sygdomme, idet mønstret danner baggrund for sammenligningsgrundlaget i FarmWatch®-programmet. Afviger forbruget væsentligt fra mønstret, udsender programmet alarm.
Ud fra forbruget kunne det ses, at kalvene havde et stigende vandforbrug sidst på formiddagen og først på aftenen på mælkefoderautomaten. Samme mønster gjorde sig gældende for vandkopperne, dog var stigningen ikke så markant som på mælkefodringsautomaten. Der var store udsving i resultaterne, og forbruget varierede meget fra døgn til døgn.
Der blev målt på gruppeniveau. Derfor blev spredningen og dermed usikkerheden større. Ud fra undersøgelserne er det ikke muligt at vurdere, om der er et tydeligere drikkemønster for kalve på enkeltdyrsniveau.
Test af FarmWatch®-systemet på gruppeopstalede kalve
Det var ikke muligt i denne forsøgsopstilling at teste FarmWatch®-systemet på enkeltdyrsniveau. Kalvene på Kvægbrugets Forsøgscenter var opstaldede i fællesbokse med otte til ti dyr i hver. Derfor blev der testet på gruppeniveau.
Gruppestørrelsen var for stor. Der forekom meget store udsving i vandforbruget pr. time, og der var ingen brugbar døgnrytme, som programmet kunne bruge til at identificere sygdomsudbrud.
Programmet udsendte en række alarmer under forsøget. Alarmerne kunne ikke kædes sammen med sygdomme. Der kom alarm, når der opstod defekter på vandforsyningen. FarmWatch® kan derfor med fordel bruges som kontrol på vandforsyningen.
Vurdering af FarmWatch®-systemets tekniske egnethed i kalvestalde
Montering og indkøring var forbundet med en del besvær. Håndværkere skulle koordineres, og de medfølgende instruktioner til opsætning var mangelfulde. Den medfølgende brugervejledning manglede en montagevejledning med præcise instrukser til håndværkerne. Selve brugervejledningens beskrivelser af programmets funktioner var god og informativ.
I testforløbet opstod der kun problemer med vandurene, hvor to gik i stykker af uforklarlige årsager og endnu to på grund af frost. Det er vigtigt at frostsikre systemet, idet urerne er meget frostfølsomme.
Der opstod ikke større systemfejl i programmet efter indkøringsfasen.
Det anbefales at lade leverandøren stå for montage og programopsætning for at undgå opstarts- og montagevanskeligheder.
Læs rapporten
Køb rapporten
Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles: