Der er afprøvet forskellige kalveblandinger til småkalve i to økologiske besætninger. Den ene kalveblanding var en indkøbt økologisk færdigblanding, som bestod af 11 forskellige råvarer, hvoraf korn udgjorde godt 40 %, og hvor proteinet hovedsageligt stammede fra soyabønner, lupin og lucernegrønmel. De andre to blandinger var hjemmeblandinger. Den ene bestod af korn, grønpiller og lupin, mens den anden bestod af korn, grønpiller og ærter. Kalvene, der indgik i afprøvningerne, var i alderen 0-3 måneder.
- Afsluttet FarmTest
|
| |
 |
|
Kalve i fællesbokse, dybstrøelse.
|
|
Indholdsfortegnelse
Sammendrag
Der er i afprøvningerne ikke fundet nogen forskel i tilvæksten hos kalve, der har fået tildelt henholdsvis den indkøbte og den hjemmelavede blanding. Der er yderligere ikke fundet nogen stor forskel i optagelsen af kalveblanding mellem de to forskellige hold inden for besætningen. Der er en væsentlig forskel i optagelsen af kalveblanding mellem de to besætninger. Det skyldes, at den mælkemængde der er tildelt, er væsentlig forskellig i de to besætninger.
Med de aktuelle foderpriser er der i den ene besætning en forskel i prisen pr. FE på 16 øre mellem hjemmeblandingen og den indkøbte blanding. Den beregnede omkostning til kalveblanding pr. 100 kg kalv er i det tilfælde ca. 40 kr. lavere pr. kalv ved brug af hjemmeblanding frem for færdigblanding. I den anden besætning er der ikke nogen væsentlig forskel i prisen for de to blandinger, og der ses ikke nogen forskel i den beregnede omkostning til kalveblanding pr. 100 kg kalv.
Indledning
Krav om 100 % økologisk fodring giver problemer med at sammensætte kalveblandinger til små kalve, så blandingen indeholder tilstrækkeligt råprotein til at opfylde proteinnormerne. Der udbydes forskellige kalveblandinger til økologiske kalve, hvor der anvendes alternative økologiske proteinkilder for eksempel lupin og lucernegrønmel. Erfaringerne med at anvende disse proteinkilder til små kalve er begrænsede, og det er usikkert, hvor gode blandingerne er. Færdigblandingerne er forholdsvis dyre, og derfor rejses spørgsmålene: Står kvaliteten mål med prisen, eller kan det bedre betale sig at lave en hjemmeblanding? En del økologiske mælkeproducenter dyrker selv lupiner, ærter eller raps, men kan det bruges i en hjemmeblanding, hvis man samtidig vil sikre kalvene en god start?
Baggrund
På baggrund af ovenstående har Dansk Kvæg i 2003 iværksat en FarmTest, hvor der er foretaget en sammenligning af en indkøbt færdigblanding til småkalve med to hjemmelavede småkalveblandinger indeholdende dels ærter og grønpiller og dels lupiner og grønpiller som proteinkilde. Sydvestjysk Andel har sponsoreret færdigblandingen samt de ærter og lupin, der er anvendt i afprøvningerne.
Forsøgsopstilling
Afprøvningerne er lavet på to økologiske landbrug. Kalvene, der indgik i afprøvningen, har været fra 0 til 3 måneder. Kalvene har været opdelt i to hold i hver besætning, og de fået tildelt henholdsvis en indkøbt og en hjemmeblandet kalveblanding. Den indkøbte blanding har været den samme i de to besætninger. Alle kalvene har været af SDM-racen.
Kalveblandingerne
Færdigblandingen har haft en traditionel sammensætning for en økologisk kalveblanding med et indhold af 11 forskellige råvarer, hvoraf korn udgjorde godt 40 %. Proteinet stammer hovedsageligt fra sojabønner, lupin og lucernegrønmel. Hjemmeblandingen med ært bestod af 27 % byg, 18 % havre, 25 % grøntpiller og 25 % ærter, mens hjemmeblandingen med lupin bestod af 55 % byg, 20 % grønpiller og 20 % lupin.
Det har været et ønske at lave nogle simple blandinger med maksimalt fire forskellige råvarer, som økologiske producenter selv har mulighed for at producere. Med de aktuelle råvarer har det ikke været muligt at opnå et proteinindhold, der har været så højt som ønsket, da højere andele af de aktuelle proteinkilder kan forventes at have negative konsekvenser. Det er derfor valgt at gå på kompromis med proteinindholdet. Næringsstofindholdet i de tre forskellige kalveblandinger ses i tabel 1.
Tabel 1. Kalveblandingernes analyserede næringsstofindhold, procent af varen.
|
Indhold/hold
|
Hjemmeblanding med ærter
|
Hjemmeblanding med lupin
|
Færdigblanding
|
|
Råaske
|
8,1
|
7,0
|
5,5
|
|
Råprotein
|
14,6
|
14,5
|
16,7
|
|
Råfedt
|
2,8
|
3,2
|
6,2
|
|
Træstof
|
9,7
|
10,7
|
8,0
|
|
EFOS kvæg
|
87,4
|
88,4
|
90,4
|
|
Fek pr. 100 kg
|
84,4
|
87,8
|
99,6
|
Det ses, at der har været en væsentlig forskel i næringsstofindholdet i de tre blandinger. Indholdet af protein, fedt og energi har været højst i færdigblandingen, mens indholdet af træstof har været højest i de to hjemmeblandinger.
Fodringen af kalvene
I besætningen, hvor der er brugt kalveblanding med lupin (Besætning Lupin), har kalvene ud over kalveblanding fået 5 liter mælk pr. dag den første måned, den næste måned 4 liter og den sidste måned har de fået 2 liter pr. dag. Derudover har de fået halm som stråfoder.
I besætningen, hvor der er brugt kalveblanding med ærter (Besætning Ærter), har kalvene fået mælk via en transponderstyret mælkeautomat. De har fået 6 liter pr. dag de første 2 måneder, og den sidste måned er mælken langsomt blevet helt udfaset. De har derudover fået lucernehø som stråfoder.
Registreringer
Kalvene er i begge besætninger blevet vejet ved indsætning i afprøvningen, når de er blevet flyttet fra kælvningsboksen (1-2 dage gamle). Kalvene er blevet slutvejet, når de har været ca. 3 måneder gamle. I Besætning Ærter er alle kalvene på de to hold yderligere blevet vejet ved start og slut af en begrænset periode på 52 dage, hvor forbruget af kalveblanding og lucernehø er registreret. Disse vejninger og registreringer er anvendt til beregning af forbruget af kalveblanding pr. kg tilvækst.
Mængden af udfodret kalveblanding er registreret på holdniveau. I Besætning Lupin er forbruget af kalveblanding registreret i hele afprøvningsperioden, mens foderregistreringen i Besætning Ærter har været begrænset til en periode på 52 dage.
Resultater
Kalvenes gennemsnitlige daglige tilvækst er beregnet på de forskellige hold. Resultaterne ses i figur 1. Der er ikke fundet nogen signifikant forskel i kalvenes gennemsnitlige tilvækst mellem de to hold i hver besætning.
 |
 |
|
Figur 1 og 2. Den gennemsnitlige daglige tilvækst hos kalve, der har fået henholdsvis en hjemmeblanding og en indkøbt
kalveblanding i Besætning Ærter og Besætning Lupin.
|
Forbrug af kalveblanding
Det gennemsnitlige forbrug af kalveblanding pr. kg tilvækst er blevet beregnet. Der er fundet en mindre forskel i FE-forbruget af kalveblanding mellem holdene i Besætning Lupin. I Besætning Ærter er der ikke fundet nogen forskel i forbruget af kalveblanding. Der er en stor forskel på forbruget af kalveblanding mellem besætningerne. Det skyldes, at der anvendes forskellige mængder mælk i de to besætninger.
Økonomi
Prisen for kalveblandingerne er noget forskellig. Prisen for den indkøbte økologiske kalveblanding har været omkring 2,00 kr. pr. FE. Prisen for hjemmeblandingerne er beregnet ud fra de aktuelle råvarepriser i efteråret 2003 plus omkostninger til valsning og arbejdsløn. Prisen for hjemmeblandingen med ærter er beregnet til 1,94 kr. pr. FE (se prisberegning i rapport), mens prisen for blandingen med lupin er beregnet til 1,84 kr. pr. FE (se prisberegning i rapport). Arbejdslønnen udgør knap 30 øre pr. FE, og det kan diskuteres, om det i alle tilfælde er rimeligt at medregne den. Når den indregnes, forudsættes det, at den tid, der frigives ved, at der ikke skal laves en hjemmeblanding, kan udnyttes til at give en alternativ indtjening.
Der er beregnet en omkostning til kalveblanding pr. 100 kg kalv (forudsat 60 kg tilvækst). Resultatet fra Besætning Ærter ses i tabel 2. Det ses, at der ikke er nogen forskel i omkostningen til kalveblanding pr. kalv. Det skyldes dels, at prisforskellen pr. FE mellem blandingerne ikke er stor, samt at der optages forholdsvis små mængder kalveblanding, da der tildeles ret store mængder mælk.
Tabel 2. Beregnet omkostning til kalveblanding pr. gennemsnitlig kg tilvækst og pr. 100 kg kalv (forudsat 60 kg tilvækst).
|
Indhold/hold
|
Færdigblanding
|
Hjemmeblanding med ærter
|
|
Pris pr. FE kalveblanding
|
2,00
|
1,94
|
|
FE kalveblanding pr. kg tilvækst
|
0,67
|
0,68
|
|
Omkostning kalveblanding pr. kg tilvækst, kr. pr. kg
|
1,34
|
1,32
|
|
Beregnet omkostning til kalveblanding pr. 100 kg kalv
(60 kg tilvækst) kr. pr. kalv *
|
80,0
|
79,0
|
* Der er udelukkende tale om omkostningen til kalveblanding - derudover er der en omkostning til mælk.
Den beregnede omkostning til kalveblanding pr. 100 kg kalv i Besætning Lupin ses i tabel 3. Der er i det tilfælde ca. 40 kr. at spare pr. kalv ved at bruge hjemmeblandingen. Det skyldes en forskel i prisen pr. FE på 0,16 kr. pr. FE og et lidt mindre forbrug af hjemmeblanding i FE pr. kg tilvækst samt et relativt stort forbrug af kalveblanding pr. kalv. Det forholdsvis store forbrug af kalveblanding skyldes, at der er anvendt moderate mængder mælk.
Tabel 3. Beregnet omkostning til kalveblanding pr. gennemsnitlig kg tilvækst og pr. 100 kg kalv (forudsat 60 kg tilvækst).
|
Indhold/hold
|
Færdigblanding
|
Hjemmeblanding med lupin
|
|
Pris pr. FE
|
2,00
|
1,84
|
|
FE kalveblandinger pr. kg tilvækst
|
1,49
|
1,25
|
|
Omkostning kalveblandinger pr. kg tilvækst, kr. pr. kg
|
2,98
|
2,30
|
|
Beregnet omkostning til kalveblanding pr. 100 kg kalv
(60 kg tilvækst), kr. pr. kalv *
|
179,0
|
138,0
|
* Der er udelukkende tale om omkostningen til kalveblanding - derudover er der en omkostning til mælk.
En forskel i prisen for kalveblanding vejer tungest i de tilfælde, hvor der anvendes moderate mængder mælk.
Konklusion
Der er i afprøvningerne ikke fundet nogen forskel mellem den gennemsnitlige tilvækst hos kalve, der har fået forskellig kalveblanding. Der er yderligere ikke fundet nogen forskel i optagelsen af kalveblanding.
De beregnede omkostninger til kalveblanding i den ene afprøvning viser, at der i nogle tilfælde kan spares penge ved at bruge en hjemmeblandet kalveblanding. Det vil blandt andet afhænge af de aktuelle foderpriser og forbruget af kalveblanding. Følgende forhold skal tages i betragtning, når det skal afgøres, om det kan være aktuelt selv at blande sin kalveblanding:
 |
Er der mulighed for valsning? |
 |
Er der tilstrækkelig opbevaringskapacitet? |
 |
Dyrkes der afgrøder af den rigtige kvalitet? |
 |
Hvordan er priserne for kalveblanding og råvarer? |
 |
Hvor stort er forbruget af kalveblanding (forbruget af mælk)? |
 |
Er der tid til det? |
Læs rapporten
