Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 05-01-2011 

FarmTest  - Bygninger nr. 4 

Oprettet: 21-01-2005

FarmTest af skridsikkerhed på gangarealer i kvægstalde 




Gulvene i staldanlæg har stor betydning for produktionsanlæggets funktion og dermed produktivitet. Dyrenes gangarealer skal være skridsikre og nemme at renholde, hvad enten der er tale om fast gulv eller spaltegulv. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har målt skridsikkerheden på de mest udbredte gulvtyper til gangarealer i kvægstalde. Disse værdier sammenholdes med gulvets alder og renhed samt kvægbrugerens opfattelse af komforten. Dette sammenlignes med ammoniakfordampningen, samt pris for de forskellige gulvtyper.

Gangareal i løsdriftsstald Billede af transportabel Skid Resistance Tester
Billede 1. Gangareal i løsdriftsstald. Billede 2. Transportabel "Skid Resistance Tester".

Skridsikkerheden på et staldgulv afhænger af mange faktorer: Friktion, overfladestruktur, elasticitet, fugtighed og renhed, der alle, i afhængighed af hinanden, beskriver overfladen. Karakteristikken og vægten af emnet, der belaster overfladen, har også indflydelse på, hvordan skridsikkerheden opleves.
Da friktion er en direkte målbar egenskab og samtidig giver et ganske godt billede af skridsikkerheden, beskrives staldgulves skridsikkerhed, i denne undersøgelse, som funktion af friktionen.

I denne FarmTest er der målt på fire gulvtyper:

punkttegn Støbeasfalt.
punkttegn Beton støbt på stedet med præg.
punkttegn Betonspalter.
punkttegn Præfabrikerede betonelementer.

Det primære formål med undersøgelsen har været at måle skridsikkerheden på ovennævnte gulvtyper og sammenligne disse med gulvenes alder, pris og ammoniak­fordampningen. Resultaterne af målingerne ses i figur 1.

Klassificering af målt skridsikkerhed
Figur 1. Klassificering af målt skridsikkerhed, (Weber 1985).

til top

I figur 1 ses, at de højeste SRT-værdier kunne måles på støbeasfalt. Beton støbt på stedet ligger pænt i midten, mens de præfabrikerede betonelementer og spalter havde de laveste målte værdier. Det skal dog bemærkes, at det ikke var muligt at måle effekten af prægning og riller i gulvet. Resultaterne er klassificeret ifølge en lignende undersøgelse, som Weber gennemførte i 1985.

FarmTesten viser, at der er en relativ stor forskel på de testede gulves egenskaber med hensyn til skridsikkerhed. For den enkelte kvægbruger vil der også være mange andre faktorer, der spiller ind ved valget af gulvtype, såsom ammoniakfordampning, byggetid, pris osv. Uanset hvilken gulvtype valget falder på, vil der på et eller flere områder ofte være tale om et kompromis.

Ønskes lav ammoniakfordampning, vil det være naturligt at vælge ét af de præfabrikerede, drænede betongulve. Der er flere fordele herved, blandt andet kan nævnes ensartet høj kvalitet samt hurtig montage. Det vil dog her være nødvendigt at gå på kompromis med hensyn til skridsikkerheden, hvis ikke gulvet holdes rent. Det skal dog bemærkes, at det ikke var muligt at måle effekten af prægning og riller i gulvet.

Tillægges høj skridsikkerhed størst betydning, vil støbeasfalt være det bedste valg. Hvis det udføres korrekt med ensartet fald mod drænrende, opnås tillige en relativt lav ammoniakfordampning. Kompromisset ved dette valg kan være øget klovslid.

Tillægges prisen størst betydning, peger valget i retning af beton støbt på stedet. Umiddelbart stilles der her større krav til den udførende håndværker, idet gulvet ikke må udføres med huller og lunker, hvorved ammoniakfordampningen forøges. Umiddelbart vil der kunne opnås tilfredsstillende skridsikkerhed, men erfaringsmæssigt vil betonen med tiden slides glat, og en ny "prægning" er nødvendig.

Priserne på de undersøgte gulvtyper ligger ikke langt fra hinanden, men beton støbt på stedet er det billigste.

til top

Læs rapporten

punkttegn

Skridsikkerhed på gangarealer (pdf-fil)
FarmTest - bygninger nr. 4

Køb rapporten
Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles:

punkttegn Via Netbutikken i LandbrugsInfo.
punkttegn Via e-mail byggeri-teknik@landscentret.dk.
punkttegn Eller ved henvendelse til Landscentret, Byggeri og Teknik på tlf. 8740 55 63.

til top

 

 

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 09-01-2010 Oprettet: 21-01-2005 Revideret: 21-01-2005

Forfatter

Henrik Frederiksen