II
- afsluttet FarmTest

Tagkonstruktioner med brede gitterspær (landbrugsspær), er en teknisk kompliceret konstruktion der tilsyneladende er vanskelig at montere uden fejl. Det kræver indgående kendskab til statik mm.

Resultatet af denne undersøgelse viser, at 9 ud af 16 bygninger, altså ca. 56 %, havde så alvorlige fejl, at der var behov for en nærmere undersøgelse samt udbedring af konstruktionen.

Konklusionen er, at der sløses med afstivningen af de store trægitterkonstruktioner, hvilket også var tilfældet i en tidligere undersøgelse. Der er i høj grad brug for en indsats på området.

Indhold

	Baggrund
	Indhold
	Resultater
	Anbefalinger
	Konklusion
	Læs rapporten

Principskitse af trægitterspær. Kilde TOP


Baggrund
Producenterne af trægitterspær påtager sig alene ansvaret for produktets dimensionering, udførelse og kvalitet. Fabrikkerne har derimod intet ansvar for hverken den midlertidige eller permanente afstivning eller forankring af spærene - altså stabiliteten af den samlede tagkonstruktion. Dette påhviler bygherren, der dog oftest lader en rådgivende ingeniør forestå denne projektering. Det er så den udførende entreprenør (tømrer), der skal forestå selve montagen og dermed afstivningen af konstruktionen. Desværre bliver dette ofte langtfra udført korrekt.

I 2001-2002 blev der gennemført en FarmTest-undersøgelse af brede trægitterspær (spændvidder over 20 meter), hvori det blev konstateret, at 41 % af de 15 besøgte ejendomme havde væsentlige fejl eller mangler i tagkonstruktionen. Fejlene var blandt andre manglende langsgående afstivning af gittertænger, manglende afstivning af loftfladen, afbrudte eller slappe vindtrækbånd eller utilstrækkeligt fastgjorte gavltrekanter.

Tværafstivning - afstivning af gittertænger (diagonaler). Kilde TOP.

til top

Indhold
I denne undersøgelse er afstivningen af store trægitterkonstruktioner i landbrugsbygninger undersøgt. Efterfølgende er der udarbejdet simple anvisninger på, hvordan man som ikke-fagmand selv kan tjekke sin tagkonstruktion.

Undersøgelsen viste, at det ikke umiddelbart er selve gitterspærene, der er fejl i - de er alle beregnet efter samme normer og stort set alle med samme edb-program. Fejlene ligger alene i montagen af spærene, nærmere bestemt i afstivningen.

Alt for mange håndværkere har for lidt kendskab til og/eller respekt for de store kræfter, der opstår i de afstivende systemer, når det blæser eller der ligger sne på taget. Gitterspærene er fra fabrikken "kun" dimensionerede for optagelse af lodret last (snelast og egenvægt), mens vindlast skal optages af det stabiliserende system, der opbygges på stedet.

Lidt firkantet sagt betyder det, at spærproducenten dimensionerer for den ene lasttype og den projekterende ingeniør dimensionerer for den anden lasttype, mens det er håndværkerens ansvar at sammenstykke det til en hel og komplet konstruktion.

til top

Resultater
En visuel gennemgang og vurdering af 16 tagkonstruktioner danner resultaterne i denne FarmTest. På trods af forskelle i konstruktionerne, var det meget tydeligt at se, om der var fejl i de overordnede afstivningssystemer.

Det skal dog bemærkes, at det ikke umiddelbart var muligt at lave en komplet analyse af afstivningsforholdene i loftfladen. Årsagen hertil er, at det ikke var muligt helt at gennemskue hvilket statisk hovedsystem, der var tiltænkt.

De fleste bygninger havde gavlsøjler, men det var ikke muligt at se, om disse var indspændte (nedstøbt) i et punktfundament, eller om de blot stod "ovenpå" og virkede som pendulsøjle. Begge søjletyper kan benyttes, men afstivningen i loftfladen afhænger deraf.

Om et overklippet eller slapt vindtrækbånd er en alvorlig fejl kan diskuteres, men dette er der ikke skelnet mellem i undersøgelsen. Alle fejl, store som små, er medtaget, de er ikke kategoriseret eller bedømt i fejlklasser.

• 5 af 16 bygninger havde fejl eller mangler i tværafstivningen.
• 3 af 16 bygninger havde ikke parallelgitter i tagkonstruktionen.
• 11 af 16 bygninger havde ikke dobbeltlægte i kip.
• 4 af 16 bygninger havde slappe, afbrudte eller ingen vindtrækbånd i tagfladen.

Det var ikke muligt at lave en tilbundsgående analyse af afstivningsforholdene af loftsfladen, idet det ikke ret mange steder var muligt at gennemskue de statiske forhold (forbindelser) mellem gavlbeklædning, gavlsøjler samt loftfladen. Men følgende blev observeret:

• 12 af 16 bygninger havde ikke vindtrækbånd i loftfladen.
• Ingen af bygningerne benyttede parallelgitre i loftfladen.
• De fleste bygninger havde gavlsøjler i en vis udstrækning.

Forhold omkring forankring af hele tagkonstruktionen blev ikke undersøgt. Dette forhold er mindst ligeså vigtigt som de øvrige forhold, eftersom en dårlig eller manglende forankring af spær til murrem, væg og fundament kan resultere i, at hele tagkonstruktionen løfter sig i blæsevejr. Det var ikke praktisk muligt at inspicere disse forhold.

Eksempler på nogle af de observerede fejl:

Eksempel på slapt/afbrudt vindtrækbånd	I en enkelt bygning var der slet ingen søm i den ene halvdel af sømpladen.
Det er ikke sikkert, at søjlen er for kort, da dette afhænger af søjletypen og fundamentet. Men det er meget sandsynligt, at den skulle have været 50 cm længere.	Eksempel på manglende tværafstivning af hanebånd, med katastrofale skader til følge. Hele tagkonstruktionen måtte nedtages og opbygges igen.

til top

Anbefalinger
Som ikke-fagmand kan det være umuligt selv at gennemskue, om der er fejl i konstruktionen, men der er nogle meget simple punkter, man selv kan tjekke:

• Er alle gittertænger eller hanebånd med påstemplet "Afstivning" eller "Tværafstivning", afstivet med en bræddestreng?
• Er tværafstivningen afstivet med et skråtstillet bræt pr. ca. 10 meter?
• Er der vindtrækbånd i tagfladen?
• Er alle vindtrækbånd stramme?
• Er der afbrudte vindtrækbånd for eksempel ved ventilationsgennemføringer?
• Er der parallelgitter pr. ca. 15 meter i tagfladen? (eller anden afstivende konstruktion)
• Er evt. hanebånd afstivet med langsgående bræddestrenge samt trækbånd og parallel-gitter?
• Er der et skot for enden af parallelgitrene hvor vindtrækbåndene har fat?
• Har gavlkonstruktionen "fat" i tagkonstruktionen evt. via gavlsøjler?
• Er der søm i alle sømplader (ikke alle huller)?
• Er lægte- og bræddestød forskudt over flere spær?

Kan der svares ja til alle ovenstående spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at konstruktionen er i orden. Kan der derimod svares nej til blot et enkelt punkt, bør man kontakte en fagmand for nærmere kontrol.

Når skaden sker, kan ansvaret i langt de fleste tilfælde placeres, og landmanden får udbedret de materielle skader efter et eventuelt svigt. Men man skal være opmærksom på, at landmanden som hovedregel ikke får dækket eventuelle driftstab.

til top

Konklusion
Den foregående FarmTest-rapport fra 2001 (2002) gav et nedslående resultat. Der blev fundet "Væsentlige fejl og mangler i 41 % af de undersøgte bygninger".

Der har efterfølgende været stor fokus på problemet, hvorfor denne undersøgelse er gennemført på præcis den samme måde her fire år senere.

Konstruktionerne er ikke blevet mindre med tiden, men det er stadig den samme "teknik", der benyttes, og der er derfor også samme behov for afstivning. Resultatet er i den grad nedslående.