Næsten alle nye kvægstalde bygges med naturlig ventilation. Luftindtag kan udformes på forskellig vis med bræddebeklædning, vindbrydende net, gardiner, etc. Det er vigtigt for sundheden, at stalden er tør og fri for træk. Specielt kalvene er følsomme overfor træk. Desuden er det vigtigt, at der kommer masser af frisk luft i stalden.
|
- Igangværende FarmTest

Klimamåling i kalvestald |
|
|
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Væggene og luftindtag i en ny kvægstald kan opbygges på forskellig vis. Nogle typer er meget åbne og uden lægivende beklædning, mens andre er mere lukkede for eksempel med vindbrydende net. Endvidere er størrelsen på luftindtag meget forskellig. De forskellige typer giver forskellige klimaer i stalden.
Der findes ingen større undersøgelser fra praksis med kontinuerlige målinger af klimaet i naturligt ventilerede kvægstalde.
Formål
Formålet med FarmTesten er at belyse, hvordan forskellige vægopbygninger og luftindtag påvirker klimaet i stalden.
Indhold
FarmTesten består af klimamålinger i en række stalde der er forskellige i både opbygninger af vægge og luftindtag.
De staldtyper, som der løbende vil blive foretaget klimamålinger i, er:
1. Målinger i sengebåsestalde til malkekøer:
|
Gardiner i hele staldens side. |
|
Lav læmur og gardiner. |
|
Lav læmur og vindbrydende net. |
|
Lav læmur og bræddebeklædt trempel. |
|
Lav læmur og perforerede stålplader. |
2. Målinger i dybstrøelsesstalde til malkekøer:
|
Lav læmur og bræddebeklædt trempel. |
|
Lav læmur og perforerede stålplader. |
3. Målinger i naturligt, ventilerede kalvestalde med enkelt- og fællesbokse.
til top
Klimamålinger
Indsamling af klimadata sker ved en måling i et tværsnit i en stald. Der er fem målestationer, som er fordelt over hele staldens tværsnit.
Hver station måler:
|
Temperatur. |
|
Luftfugtighed. |
|
Lufthastighed. |
Endvidere opsættes en målestation udenfor stalden, som måler udendørsklima. Målingerne af klimaet udendørs skal bruges til sammenligning med klimaet inde i stalden.
De fem klimastationer logger løbende data, som gemmes på en pc. Der måles i en til fire uger i hver staldtype. Målestationerne placeres to steder i dyrenes opholdsområde, en i hver side ved luftindtaget og en i kippen ved luftafkastet. Der er fem målepunkter i alt.
Resultater
Ud fra klimamålingerne opstilles en række karakteristika for hver staldtype. Undersøgelsen gennemføres løbende frem til sommeren 2006. Resultaterne vil løbende blive offentliggjort på denne side. Der er foreløbigt foretaget målinger i tre stalde:
Projektdeltagere
Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen og maskiningeniør Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugrådgivning, Videncentret for landbrug, Byggeri og Teknik
til top