- Afsluttet FarmTest
| Indhold
|
Gardinerne skal rulles helt ned om sommeren, så køerne kan få rigelige mængder frisk luft. |
Et dårligt klima i stalden giver en forringet komfort for dyrene, hvilket kan give varmestress og dermed en dårligere mælkeproduktion. For at undgå produktionstab er det derfor vigtigt at skabe et godt staldklima også i de varme perioder. Opsætning af ventilatorer kan være løsningen til at undgå et dårligt staldklima, da ventilatorerne kan give en luftcirkulation, som vil virke afkølende på dyrene.
Denne FarmTest har undersøgt funktionen af ventilatorer i kvægstalde. Der er lavet klimamålinger og dataindsamlinger i 14 løsdriftsstalde. Landmanden er interviewet med hensyn til brug og vurdering af ventilatorernes effekt. Der er indsamlet klimadata i form af målinger på temperatur, lufthastighed og luftfugtighed.
til top
Opsætning af ventilatorer
Opsætning af ventilatorer sker ofte i områder, hvor der er behov for at skabe luftcirkulation; sætte gang i luften og dermed forøge lufthastigheden.
Undersøgelsen viste, at:
 |
Otte stalde havde monteret ventilatorer i køernes hvileareal. I flere af disse besætninger var der opsamling til malkestalden mellem to rækker senge.
Herved fik køerne også frisk luft ved opsamling. |
 |
Syv stalde havde ventilatorer ved foderbordet/på ædepladsen. |
 |
En stald havde både ventilatorer i malkestalden og på opsamlingspladsen. |
 |
En stald havde monteret ventilatoren i staldens gavl. Herved blev luften trukket ud af stalden, og ny frisk luft blev trukket ind via åbninger i staldens sider. |
Hovedparten af besætningerne havde monteret to ventilatorer i stalden. En stald havde én ventilator, mens der i de resterende besætninger var enten tre, fire eller seks ventilatorer.
Billede 1. 11 af de besøgte stalde havde lodrette monterede ventilatorer. |
Billede 2. Tre af de besøgte stalde havde vandrette monterede ventilatorer. |
Indkøbsprisen for ventilatorerne var i undersøgelsen tæt på de vejledende priser. Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, at der ud over indkøb af ventilatorerne er en udgift til montering og ophæng.
til top
Effekt af ventilatorerne
Opsætning af ventilatorer havde resulteret i bedre komfort i de fleste stalde. Det viste sig typisk ved, at køerne foretrak at være i områder af stalden, hvor der var ekstra luft.
Undersøgelsen viste, at:
 |
Enkelte besætninger havde opnået højere ydelse, og andre havde reduceret celletallet. |
 |
Enkelte stalde havde fået mere tørre spalter. |
 |
Flueproblemerne var reduceret i stalde med lodrette ventilatorer. I en stald med vandret ventilator på opsamlingspladsen var flueproblemerne dog flyttet fra koens ryg til koens yver. Ved koens yver kunne fluerne være i læ for vinden.
|
Fordele og ulemper
Fordele og ulemper ved ventilatorerne blev vurderet af brugerne i forbindelse med besøget.
| Fordele |
Ulemper |
| Bedre kokomfort og dermed færre tegn på varmestress. |
Højt elforbrug. |
| Mere luft i stalden. |
Ventilatorerne støjer meget, specielt de lodrette. |
| Mere tørt miljø. |
Pris på montering, som er svarende til halvdelen af prisen på ventilatoren. |
| Dårligt spredebillede ved lodrette ventilatorer, samt ved vandrette monteret i stalde med lille frihøjde mellem gulv og ventilator. |
Generelt var der stor tilfredshed med ventilatorerne og den service, der eventuelt havde været på ventilatorerne. Der var dog enighed om, at der manglede viden om den helt rigtige placering af ventilatorerne i stalden.
Klimamålingerne
I de enkelte stalde blev temperatur, luftfugtighed og lufthastighed målt både udenfor og inde i stalden samt med og uden brug af ventilatorerne. Klimaforholdene ved ventilatorens suge- og trykside samt i staldens luftindtag blev ligeledes målt. Alle staldene blev inddelt i tværsnit, hvor der var tre til fem måleområder.
Figur 1. Eksempel på målepunkter i en sengebåsestald.
Billede 3. Klimamåling i front af dobbelt sengebåserække. |
til top
Klimamålinger med og uden brug af ventilatorer
Temperatur
Generelt faldt temperaturen i de målte stalde, når ventilatorerne blev taget i brug. I enkelte stalde var temperaturfaldet mest markant i måleområderne nær ventilatorerne. Enkelte stalde havde dog en uændret temperatur på trods af ventilatorerne. Der var en tidsforskydning mellem temperaturmålingerne henholdsvis med og uden brug af ventilatorer. Denne tidsforskydning resulterede i, at målingen blev påvirket af omgivelsernes temperatur. Der var derfor stalde, hvor temperaturen steg, når ventilatoren blev tændt.
Figur 2. Den målte temperatur i stalden inden ventilatorerne blev tændt. |
Figur 3. Den målte temperatur i stalden mens ventilatorerne var tændte. |
Lufthastighed
Lufthastigheden steg generelt i alle de målte stalde. I tre af de målte stalde var stigningen i lufthastigheden mest markant i områderne nær ventilatorerne. Dette resultat viser betydningen af, at ventilatorerne placeres i stalden, så de enkelte ventilatorers spredebillede når hinanden og gerne med lidt overlap. Herved undgås, at der opstår "døde zoner" enkelte steder i stalden.
Figur 4. Den målte lufthastighed i stalden inden ventilatorerne blev tændt. |
Figur 5. Den målte lufthastighed i stalden mens ventilatorerne var tændte. |
Luftfugtighed
Luftfugtigheden viste generelt et entydigt mønster i alle stalde. Ved brug af ventilatorerne faldt luftfugtigheden. Vejrforhold som kulde, tåge, dis, regn, mv. resulterede dog i en øget luftfugtighed inde i stalden, hvis ventilatorerne blev tændt. Dette resultat understreger vigtigheden af kun at anvende ventilatorer, hvis det er muligt at trække frisk udeluft ind i stalden.
Figur 6. Den målte luftfugtighed i stalden inden ventilatorerne blev tændt. |
Figur 7. Den målte luftfugtighed i stalden mens ventilatorerne var tændte.
|
til top
Klimamålinger i staldens luftindtag
I staldens luftindtag er der ofte monteret gardiner, net, bræddetrempel eller lignende. Materialet i staldens luftindtag har ofte stor indflydelse på den luftmængde, der kommer ind i stalden.
I stalde med gardin i luftindtaget var der tendens til, at temperaturen og lufthastigheden steg. Luftfugtigheden ved luftindtaget inde i stalden faldt sammenlignet med måling i luftindtaget lige udenfor stalden. Åbningsarealet ved gardinet havde dog stor indflydelse på disse resultater.
I stalde med vindbrydende net eller bræddetrempel i luftindtaget var der tendens til, at lufthastigheden faldt inde i stalden. Dette skyldtes, at net og bræddetrempel bremsede vinden. Det vil forventes, at et tilsmudset net vil bremse vinden yderligere, og dermed opnås et mindre luftskifte.
Klimamålinger i stalden og 50-100 m fra stalden
Som forventet var det generelle mønster, at temperaturen inde i stalden var højere og lufthastigheden lavere sammenlignet med målinger 50-100 meter fra stalden. Luftfugtigheden viste derimod ikke et entydigt billede. Luftfugtigheden var meget påvirket af vejrforholdene. Regn, tåge, dis eller frost betød, at luftfugtigheden var lavere inde i stalden sammenlignet med luftfugtigheden udenfor stalden. Derfor skal brug af ventilatorer altid ses i forhold til vejrforholdene, da der ellers er risiko for, at luftfugtigheden inde i stalden stiger, hvilket ikke er ønskeligt.
I stalde med net i siderne ses det ofte i regnvejr, at der kommer slagregn på nettet. Åbninger i nettet lukker derved delvist til. Ved at tænde for ventilatorerne under disse forhold var det muligt at "blæse/suge" slagregnen af nettet og dermed holde nettet fri for regn.
Suge- og trykside på ventilatorerne
Lufthastigheden ved den lodrette ventilators sugeside var omkring 4 m/s. Lufthastigheden faldt herefter, jo længere afstanden blev til ventilatoren. Ved den lodrette ventilators trykside var lufthastigheden omkring 10 m/s. Lufthastigheden faldt herefter, jo længere afstanden blev til ventilatoren.
Videoklip
47 sekunders videoklip viser en lodret ventilator i funktion.
For de vandrette ventilatorer var lufthastigheden ca. 3 m/s ved jorden under de vandrette ventilatorers vingespids. Denne hastighed var dog meget afhængig af ventilatorens diameter.
til top
Luftens spredebillede ved henholdsvis lodrette og vandrette ventilatorer
Spredebilledet for de lodrette ventilatorer var mere koncentreret sammenlignet med spredebilledet for de vandrette ventilatorer. Placeringen af de lodrette ventilatorer er derfor vigtig for at opnå den bedste effekt. Lodrette ventilatorer skal placeres, så luften kan komme rundt i stalden, og uden at der opstår "døde" zoner. Det bedste er at placere ventilatorerne, så luften kommer i rundløb i stalden. Det er bedre at montere flere små ventilatorer frem for få store. Det vil også mindske risikoen for blæst i stalden frem for luftcirkulation.
Luftens spredebillede i stald med to lodrette monterede ventilatorer.
De vandrette ventilatorer fungerede bedst i stalde med stor frihøjde mellem gulv og ventilator sammenlignet med stalde med lille frihøjde, da det gav det bedste spredebillede. Det skyldes primært, at systemet med de vandrette ventilatorer er baseret på, at luften i midten af stalden presses nedad og herefter driver udad og op langs siderne. Er frihøjden lav, vil luften ikke få nok tryk på ned mod gulvet, og luften vil ikke kunne drive så langt på tværs af stalden og op langs siderne, og tilsvarende vil luften ikke drive så langt på langs ad stalden. Det vil kunne betyde, at der opstår behov for at montere en ekstra ventilator for at sikre luftcirkulation i hele staldens areal.
Luftens spredebillede i stald med to vandrette monterede ventilatorer.
til top
Elforbrug og støjniveau
I denne FarmTest blev elforbruget ikke målt, og interviewundersøgelsen gav desværre ikke et billede af elforbruget til ventilatorerne. Elforbruget er selvfølgelig meget afhængigt af den styrke, ventilatorerne kører med. Indstilling af styrke er kun muligt, hvis ventilatorerne har trinløs indstilling.
Som et eksempel er elforbruget 13,2 kWh pr. døgn ved en lodret ventilator med 12 timers drift pr. dag, hvor ventilatoren yder 45.000 m3 luft pr. time, og motorydelsen er 1,1 kW. En amerikansk undersøgelse har vist, at elforbruget ved lodret monteret ventilatorer i en stald med 580 malkekøer var 1.296 kWh pr. døgn. Ventilatorerne kørte 24 timer pr. døgn. I samme besætning blev tilsvarende forsøgt med vandrette monteret ventilatorer. Her var elforbruget 179,52 kWh pr. døgn, (Schultz & Williams, 2002).
Støjniveauet for en lodret ventilator i en enkelt stald blev målt til 70-73 decibel ved fuld styrke på ventilatorerne. Denne støj blev dog vurderet forskelligt af besætningsejerne. Typisk er støjen meget afhængig af ventilatorens styrkeniveau. I stalde med vandrette ventilatorer var støjniveauet meget lavt.
Anbefalinger for brug af ventilatorer
| Optimer som udgangspunkt den naturlige ventilation.
Rengør det eksisterende materiale i luftindtag.
Fjern læ omkring stalden.
Lav eventuelt luftindtaget større.
Vælg den ventilationstype, der passer til staldens behov.
Opsætning af lodrette ventilatorer skal følge anbefalingerne:
 |
Lad ventilatoren være vinklet 20-25º i forhold til lodret. |
 |
Opsæt ventilatoren minimum 2,7 meter over gulv ved sengebåse. |
 |
Opsæt ventilatoren minimum 3,3 meter over gulv ved ædeplads/gangareal. |
 |
Lad afstanden mellem ventilatorerne være ti gange ventilatorernes diameter. |
Brug hellere flere små end få store lodrette ventilatorer.
 |
Vandrette ventilatorer fungerer bedst i stalde med god frihøjde fra gulv til ventilator for at opnå et godt spredebillede. |
Køb trinløs regulering; herved kan du styre luftmængden og støjniveauet.
Brug ikke ventilatorerne i regn, tåge, dis eller frost.
 |
Eneste undtagelse er stalde med net i staldens luftindtag. Ventilatorerne kan blæse regnen af nettet. |
|
Afslutning
Det er vigtigt, at den naturlige ventilation er dimensioneret tilstrækkeligt i forhold til antallet og størrelsen af dyrene i stalden, samt i forhold til køernes mælkeydelse. Pjecen Grøn Viden nr. 13 er i Danmark grundlaget for dimensionering af naturlig ventilation. Ventilationen skal dimensioneres, så der kan opnås en tilstrækkelig ventilation i stille og varmt vejr.
Dimensionering af naturlig ventilation sker ofte ud fra en nybygningssituation, hvor alle luftindtag er helt rene, så de dermed kan give maksimal ydelse. Med tiden kan specielt finmasket, vindbrydende net let støve til og dermed reducere ventilationen i stalden. Det er derfor vigtigt at holde luftindtag og luftafkast rene hele tiden. Et alternativ kunne være at ændre luftindtaget, for eksempel forøge det eller skifte den vindbrydende beklædning ud med noget andet.
Ventilatorer er specielt velegnede i områder med mange dyr, for eksempel på opsamlingsplads, ædeplads og i malkestald. Det er dog vigtigt, at der skabes et ensartet klima i hele stalden, så køerne ikke kun foretrækker at være et sted. Som udgangspunkt bør man starte med at få den naturlige ventilation optimeret, inden stalden "fyldes" med ventilatorer.
Læs rapporten
Køb rapporten
Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles:
til top
