Hans Henning Sørensen er maskinkonsulent ved Østlige Øers Maskinrådgivning

- Afsluttet FarmTest

En spørgeundersøgelse blandt brugere af stålsiloer viser, at der generelt har været stor tilfredshed med siloerne og kvaliteten af det korn, som har været lagret i siloerne . De få problemer, der har vist sig, har været af teknisk art og omhandler kornfordelere og omrøresnegle. Der er foretaget målinger af modtryk før og efter omrøring. Det har ikke været muligt at finde siloer, hvor kornet ikke var blevet omrørt i forbindelse med indlægningen. Derfor har det ikke været muligt at sammenligne modtrykket før og efter omrøring, men omrøring i forbindelse med modtryksmålingerne har ikke påvirket modtrykket og dermed lufthastigheden gennem kornet.

Indhold Baggrund Formål Gennemførelse Modtryksmålingerne Flowmålingerne Resultater Iagttagelser Tekniske problemer Anbefalinger Konklusion
	Billede 1. Silobatteri

Baggrund
Udendørs stålsiloer har hurtigt vundet stor udbredelse. Der blev i 2002 gennemført en FarmTest af nogle af de siloer, som havde været anvendt til opbevaring af korn, som var høstet i den vanskelige høst i 2001 (FarmTest Bygninger nr. 6). Der var stor tilfredshed med siloerne. Høsten i 2004 var også vanskelig, og siden 2002 er der kommet en del nye siloanlæg til. Der har været en del usikkerhed omkring den rigtige fremgangsmåde for tørring i siloerne med tørringsblæser, varmetilsætning og omrøringssystem. Eksempelvis forlyder det, at omrøring med de lodrette omrøringssnegle bevirker en væsentlig nedsættelse af luftmodstanden, som blæseren skal overvinde. Derfor blev det besluttet at følge den tidligere FarmTest op med en ny undersøgelse for at klarlægge, om der er generelle problemer, og om omrøringen nedsætter modtrykket.

til top

Formål
Det ene formål med undersøgelsen var at klarlægge, om der har vist sig problemer med opbevaring af korn i stålsiloer. Det gjaldt både kornkvaliteten og siloernes tekniske kvalitet, herunder at få et overblik over tørringsevnen ved måling af luftgennemstrømning og modtryk. Det andet formål var at måle modtrykket og luftgennemstrømningen før og efter omrøring. Det tredje formål var at angive retningslinier for tørring med kold eller svagt opvarmet luft (som plantørring) og med varm luft (portionstørring).


Gennemførelse
Der er i foråret 2004 foretaget målinger på i alt fem siloer. Det er tre lige store siloer fra Dan-Corn, (silo 1-3), og to siloer af forskellig størrelse fra Mertz Corn, (silo 4 og 5). Se hoveddata øverst i tabel 1.

For at tilvejebringe et større datamateriale er der tillige i efteråret 2004 lavet modtryks- og flowmålinger på 13 siloer. Det var fem siloer fra Mertz Corn, (silo 4 og 5 samt 10, 12 og 13), fem siloer fra Dan-Corn, (silo 1, 2, 3, 6 og 11) samt tre siloer fra G.M.C, (silo 7, 8 og 9). Disse måleresultater ses nederst i tabel 1. Efter den vanskelige høst i 2004, er der foretaget en spørgeundersøgelse blandt både erfarne og nye brugere af forskellige fabrikater af stålsiloer.

Modtryksmålingerne er foretaget med vandsøjlemåler af den almindelige type, som anvendes til plantørringsanlæg, billede 2. U-røret er plastikslange med en udvendig diameter på 9 mm. Den anvendte væske er destilleret vand. Skalaen er inddelt i mm, så modtrykket aflæses direkte i mm vandsøjle.

Vandsøjlemåleren er monteret omtrent diametralt modsat blæseren.

Det har ikke været muligt at finde siloer, hvor kornet ikke var blevet omrørt i forbindelse med indlægningen. Derfor har det kun været muligt at sammenligne modtrykket før og efter omrøring i forbindelse med de gennemførte modtryksmålinger.

Billede 2. Modtryksmåler.


Flowmålingerne er foretaget med et flowmeter fra Løkkes Maskinfabrik, billede 3.
Målingerne aflæses i m/minut på en skala, der er trykt på røret.


Billede 3. Luftmåler, fotograferet i en plansilo med græsfrø.

På alle siloer siver der lidt luft ud ved fundamentet, men omfanget er ikke målt.

til top


Resultater

Tabel 1. Hoveddata og måleresultater fra målinger i foråret (-f) og efteråret (-e) 2004

I siloerne fra Dan-Corn og Mertz Corn svarer de målte lufthastigheder op gennem kornet godt til de tilsvarende lufthastigheder, der er beregnet ud fra de målte modtryk og firmaernes ydelseskurver for de pågældende blæsere. I G.M.C.-siloerne er de målte lufthastigheder lidt lavere. Disse målinger kan ikke sammenholdes med firmaoplysninger, idet der ikke findes ydelseskurver for de pågældende blæsere med de benyttede afgangsmundstykker. Forholdene bør undersøges nærmere.

De målte modtryk ligger lavt i forhold til de tilsvarende modtryk, der er aflæst på normdiagram. I gennemsnit lå de målte modtryk 7-8 % under normdiagrammets minimumstal for de pågældende afgrøder og lufthastigheder. Det er absolut bemærkelsesværdigt.

Da kornet i alle siloerne har været omrørt, inden målingerne blev gennemført, har det ikke været muligt at foretage modtryksmålinger inden første omrøring. Det har derfor ikke været muligt at konstatere, om omrøringen er årsag til de lave modtryk, der er målt, eller om det skyldes udslip af luft ved fundamentet.

Omrøring i forbindelse med målingerne har ikke medført, at der er aflæst lavere modtryk efter omrøring.

Der er en ganske svag tendens til, at de målte luftgennemstrømninger er en anelse højere efter omrøring.

til top


Iagttagelser
Lufthastighederne gennem kornet er stærkt afhængigt af kornets højde på målestederne. Derfor er det vigtigt, at kornoverfladen holdes så plan som overhovedet muligt.
Kornfordeleren skal fungere effektivt, og røresneglene skal efterlade mindst mulige dynger på kornoverfladen.


Billede 4. Sneglene efterlader dynger på kornoverladen.

For at sikre opblanding og hindre kondensdannelser skal der omrøres effektivt under hele tørringsforløbet. Når tørringsblæseren er i gang, skal omrøresneglene også køre. Flere brugere har udtalt, at total gennemrøring tager meget længere tid, end de havde troet.

Flowmålingerne på silo 13 er nok mindre præcise, idet kornoverfladen i denne silo var mere ujævn end i de andre siloer.

Flowmålingerne kan være mindre præcise. Dels kendes målenøjagtigheden ikke på det anvendte flowmeter (LM-flowmeter), dels er der fejlkilder på grund af ujævn kornoverflade. Kornhøjden varierer mellem målestederne, og der "undslipper" muligvis tørreluft gennem skræntfladerne, når der måles på toppunkter.

I et enkelt tilfælde havde en bruger fyldt korn med ca. 25 % vand ind i en silo, der i forvejen var fyldt ca. halvt op med tørt korn. Omrøringen blev først startet dagen efter ifyldning af det våde korn. Senere viste det sig, at det våde korn var klistret så meget sammen, at det yderste kornlag ved silovæggen ikke blev blandet med det øvrige korn. Dette korn havde mistet den gode kvalitet. Det er derfor vigtigt, at omrøringen startes så tidligt som muligt.

til top


Tekniske problemer
Spørgeundersøgelsen viste, at der generelt har været forholdsvis få tekniske problemer med siloerne. Problemerne har i langt de fleste tilfælde drejet sig om "inventaret" i siloerne. Der har ofte været vanskeligheder med at indstille kornfordeleren, så siloen blev fyldt jævnt op. Desuden har der været en del problemer med omrøringssneglene. Her er kileremmene udsat for slitage. Enkelte brugere har skiftet dem hvert år. Nogle siloer har fået monteret for korte snegle, så det uomrørte kornlag i bunden af siloen er større end nødvendigt. Dette korn er ofte blevet tørret meget længere ned end det øvrige.

Billede 5. Der har været enkelte tekniske problemer med omrøresneglene. Under uheldige omstændigheder kan vingen øverst på sneglen kaste korn ud under tagskægget.

Bærearmens fremkørsel styres med automatik, der skal sikre, at bærearmen ikke kører for langt frem, før sneglene har arbejdet sig frem til lodret stilling. Hvis automatikken svigter, trækkes sneglene op af kornet, og der er risiko for, at de ødelægges. I et tilfælde var sneglene sat til at køre med forkert omdrejningsretning. Det medførte, at de bøjede.
Øverst på sneglene sidder nogle vinger, der skal forhindre kornet i at blive løftet op i remmene, se billede 5. Ved næsten fyldt silo har disse vinger kunnet kaste korn ud under tagskægget og ud på jorden omkring siloen. Ved kørsel med sneglene, hvor der kun var lidt korn i bunden af siloen, er det sket, at de har slået imod hinanden og er knækket.

Hvis der er fyldt korn op over bærearmen, kan den ikke køre rundt, og omrøringen er dermed sat ud af funktion. Siloen kan derfor først fyldes helt op, når kornet under bærearmen er tørret ned til ønsket vandindhold.

En enkelt af de besøgte landmand har anvendt sin stålsilo til tørring af rajgræsfrø. Sneglene var ikke i stand til at bringe hele mængden i bevægelse, da de fandt tilbage i de første spor, de havde lavet. Der havde ikke været problemer med at få frøet ud af siloen.

Problemerne med selve siloerne har mest relateret til udførelsen. Hvis bundpladen ikke er fuldstændig jævn, kan det være et problem med tætning langs bunden. Der har været en del problemer med rustbeskyttelsen af de beslag, som fastholder siloen til fundamentet. Der har også været problemer med rustne bolte på grund af for tynd galvanisering. Rustrøde striber ned ad siloerne skæmmer dem meget.

Stormen i januar 2005 har i de områder af landet, hvor der skete skader på næsten alle bygninger, også ramt enkelte af de største stålsiloer med en diameter på 14,6 m, hvor taget på en af de værst skadede siloer er ødelagt, billede 6.

Billede 6. Kraftig storm kan også ramme stålsiloer.

til top

Anbefalinger

Konklusion
Brugerne har generelt været godt tilfredse med siloerne og kvaliteten af det korn, som har været oplagret i disse. De har været nemme at arbejde med, men det har dog været nødvendigt at foretage reparationer, især af omrøresnegle, ligesom der på flere siloer har været behov for justering af kornfordeleren af hensyn til jævn fyldning.

til top