Foreløbige observationer - del 1, effekt på beton

• 2007 - efter et års brug

• 2008 - efter to års brug

2007 - efter et års brug

Figur 1 og figur 2: For begge siloers vedkommende blev plastfolien ført helt til bunden i siderne, således at kun meget lidt af væggene var i direkte berøring med ensilagen. Der blev dog ikke lagt plastfolie ud i bunden, her silo 1.

til top

Resultater - vægge (silo 1 og 2) 2007:

Fælles for alle vægov erflader i begge siloer er, at de påførte overfladeprodukter stadig virker intakte. Der var ikke tegn på nedbrud af beton overhovedet. De fleste produkter har ændret karakter/udseende, men alle kan stadig ses. Der er dog to af produkterne, der har ændret karakter, idet de er "krakeleret" så meget, at det bliver spændende at følge dem de næste par år.

Eftersom der ikke er de helt store forandringer, nedbrud eller skader efter kun et år, er resultaterne for de enkelte produkter slået sammen fra de to siloer.

Der blev ved denne inspektion ikke gennemført syretest. Dette vil blive gennemført ved alle efterfølgende inspektioner.

Resultater - bund (silo 1) 2007: til top

Bunden i silo 1 blev behandlet på samme måde som væggene. Bunden i silo 2 er behandlet med et produkt, der ikke indgår i denne undersøgelse.

Figur 3: Bunden er inddelt i felter og behandlet med samme produkt som nærtstående vægelementer. Vest-væggens elementfod er synlig i bunden i silo 1, hvorimod øst-væggens elementfod er synlig i silo 2.

til top

Maj 2007: til top

Ved inspektion af silo 2 (maj 2007) var silo 1 stadig ca. halv fuld, men det var allerede på dette tidspunkt tydeligt at se begyndende nedbrud i betonen - både på elementfoden samt selve betonbunden.

Figur 4: Silo 1 er halv fuld i maj 2007.	Figur 5: Væg mod vest - felt A, B, C og D er tomme.
Figur 6 og figur 7: Bunden i silo 1 er hårdt angrebet ved vest-væggen, allerede efter ca. 8 måneders brug (majs). De påførte overfladebeskyttelsesprodukter har tilsyneladende ingen effekt haft på bunden.

til top

September 2007:

Ved den egentlige inspektion af silo 1 i sept. 2007, er angrebet på bunden betydeligt kraftigere, men fortsat kun langs vest-væggen. I resten af siloen viser bunden ikke tegn på angreb eller nedbrud. Generelt er bunden i den nordlige ende som ny mens der kan anes lidt mere slid mod syd. Dette sandsynligvis fordi den har været udsat for mere regn og mekanisk slid end mod nord, hvor ensilagen har ligget længere.

Overfladebeskyttelsesprodukterne kan stadig anes på de fleste felter, men lider tydeligt under den hårde mekaniske påvirkning ved udtagning af ensilage. Det er forventeligt, at produkterne slides bort og der vil sandsynligvis ikke være noget tilbage efter endnu en sæson. Undtaget herfor er dog de imprægneringsprodukter som IKKE lægger sig udenpå betonen, men derimod trækker ind i selve betonen og forstærker/forsegler denne indefra. Dette gælder for produkterne Controll Betongtett (A), Reebolith (E) samt Nanoformering (G). Disse produkter burde have en længere "holdbarhedsperiode" på bunden end de øvrige produkter der slides bort under udtagning af ensilage.

Figur 8: Bunden samt elementets fod langs vest-væggen er i den sydlige ende af siloen næsten som ny. Der er ingen tegn på angreb eller nedbrud - dette på trods af at udtagningen af ensilage er foregået fra nord.

Figur 9: Overfladeprodukterne kan stadig anes på bunden.

Figur 10: Bunden langs vest-væggen er angrebet fra felt D og mod nord (C, B, A).

til top

Figur 11: Nærbillede af bunden felt D. Området over den røde streg er elementets fod.

Figur 12: Nærbillede af bunden felt C. Området over den røde streg er elementets fod.

Figur 13: Nærbillede af bunden felt B. Området over den røde streg er elementets fod.

til top

Figur 14: Nærbillede af bunden felt A. Området over den røde streg er elementets fod.

Begge siloer blev taget i anvendelse første gang i sommeren 2006 - uge 40 blev der indlagt majs i silo 1 og i uge 31 blev indlagt helsæd i silo 2.

Silo 1 (majs) var tom og blev inspiceret maj 2007, silo 2 (helsæd) i september 2007. Alle overflader blev inspiceret og vurderet nøje samt dokumenteret med fotos.

til top

2008 - efter to års brug

Figur 15: Silo 1.	Figur 16: Silo 2.

Silo 1 har igen i år været anvendt til majs mens silo 2 har været anvendt til helsæd. Silo 1 blev inspiceret d. 26.09.2008 og Silo 2 d. 24.06.2008. Der har i det forgangne år ikke været foretaget reparationer på hverken silo eller overfladebehandlinger.

Figur 17: Plastfolien har igen i år været ført helt til bunden i siderne, således at kun meget lidt af væggene var i direkte berøring med ensilagen. Der har ikke været anvendt folie i bunden.

til top

Resultater - vægge (silo 1 og 2) 2008:

Der ikke konstateret væsentlige forandringer af væggene i forhold til 2007-inspektionen. Der er stadig ikke tegn på nedbrud af beton overhovedet og umiddelbart virker de påførte overfladebehandlingsprodukter stadig intakte.

Mange af de synlige produkter ændrede karakter efter et års brug, idet de er "krakeleret", men disse har ikke ændret sig meget efter år to.

Generelt set er betonen i meget fin stand efter to års brug, hvilket muligvis skal begrundes med at plastfolien meget omhyggeligt er ført helt til bunden.

Ved dette års inspektion blev alle overflader syretestet. Ved denne test blev et par dråber saltsyre dryppet på overfladen og syrereaktionen iagttaget. Ingen reaktion indikerer, at betonen er godt beskyttet mod kemiske angreb idet saltsyren ikke reagerer med kalken i betonen. Ved åbne overflader/ubeskyttet beton vil syren reagere (bruse) med den frie kalk hvilket indikerer, at overfladen også vil være sårbar overfor ensilagesaften der har en PH-værdi på 3,5 - 4,5 (PH-værdien i den aktuelle silo blev i 2007 målt til 3,8 - 4,3).

Figur 18: Kraftig syrereaktion på ubehandlet beton.

Billeder og kommentarer for de enkelte produkter findes ved at klikke på produktet i oversigten.

til top

Resultater - bund (silo 1) 2008:

Overfladebeskyttelsesprodukterne kan på de fleste felter ikke ses mere. Bunden har, modsat væggene, ikke har været beskyttet af plastfolie, hvorfor ensilagesaft i kombination med den mekaniske påvirkning fra udtagning af ensilage, har nedbrudt/slidt beskyttelsen væk.

Det kan ikke med det blotte øje konstateres hvorvidt de imprægneringsprodukter som ikke lægger sig udenpå betonen, men derimod trækker ind i selve betonen og forstærker/forsegler denne indefra, stadig er intakte. Dette gælder for produkterne Controll Betongtett (A), Reebolith (E). Disse produkter burde have en længere "holdbarhedsperiode" på bunden end de øvrige produkter der slides bort under udtagning af ensilage. Effektiviteten/tilstedeværelsen af disse produkter er forsøgt påvist ved syretest.

Figur 19: Det er i felt F, som er behandlet med Vespox, at overfladebehandlingen ses tydeligst.

Generelt set er bunden mod syd meget pæn og uden nedbrud i betonoverfladen. Flere steder fremstår betonen faktisk som ny. Derimod er der kraftigere tæring i overfladen jo længere man går mod nord. Dette forhold er tilsyneladende uden indflydelse af overfladebeskyttelsen idet ingen af beskyttelsesprodukterne ser ud til at have nogen effekt på bunden overhovedet. Der kan i den nordlige ende (den angrebne ende) ikke skelnes mellem de behandlede områder - de er alle lige angrebet.

Ensilagen udtages fra nord mod syd hvilket betyder, at bunden i nord ikke er udsat for ensilage så længe som syd. Derimod er nord mere udsat for mekaniske påvirkninger samt vejr og vind.

Figur 20: I den sydlige ende fremstår bunden næsten som ny, helt uden nedbrud i betonen.

til top

Figur 21 og 22: Bunden i den nordlige ende har begyndende nedbrud i overfladen.

Det kraftigste nedbrud i betonen ses ude langs væggen hvor element-fødderne møder selve betonbunden. Årsagen hertil er sandsynligvis den, at der samles ensilagesaften og løber mod afløbet.

Figur 23: Nogle steder er elementfoden væsentlig hårdere angrebet end betonbunden. Nederst i billedet ses bund og øverst elementfod, i felt C vest som er behandlet med NDO Seal.

På nogle områder langs væggen sidder der stadig rester af beskyttelsesprodukterne og det er her meget tydeligt at disse faktisk HAR en positiv effekt.

Figur 24 og 25: På billederne ses tydeligt, at felt FV (Vespox vest) stadig har nogen beskyttelse mens felt GV (Nanoformering vest) og felt EV (Reebolith) ingen beskyttelse har. I dette tilfælde gælder det for både bund og elementfod.

Alle bund-felter blev syretestet, men det var ikke et entydigt billede der viste sig. På de fleste felter var der slet ingen reaktion selv om overfladen var åben og nedbrudt, mens der i andre tilfælde var tydelig reaktion. Årsagen hertil er uvis, men en mulighed kan være, at betonoverfladen er "beskyttet" af snavs således at syren ikke kommer i rigtig berøring med betonen. Nogle steder virkede overfladen nærmest lidt fedtet.

Figur 26 og 27: Ingen syrereaktion på hverken nedbrudt eller intakt beton.

til top