Landmænds erfaringer med indkøring og indretning af nye kvægstalde.
| |
- Afsluttet FarmTest
|
| |
Ny stald klar til brug.
|
|
I denne FarmTest-Kvæg nr. 7, 2002 kan du læse om landmænds erfaringer med indkøring og indretning af nye kvægstalde. FarmTesten er baseret på en spørgeskema undersøgelse fra 257 landmænd, der har bygget ny stald til malkekøer i perioden 1998, 1999 eller 2000.
Det er utroligt vigtigt at planlægge og gennemføre indkøring af en ny stald omhyggeligt og grundigt, da konsekvenserne ved dårlig indkøring er mange og giver økonomiske tab. De fleste prøver kun at bygge ny stald én gang i deres tid som aktiv landmand og derfor er det vigtigt at trække på andres erfaringer.
Resultaterne fra denne undersøgelse er baseret på landmændenes vurdering af fordele og ulemper ved de nye stalde samt formidling af gode råd til kolleger, som skal til at bygge og indkøre en ny stald:
|
| Fordele |
Ulemper |
| Let at fodre |
Malkestalden er for lille |
| Stor fysisk arbejdslettelse, især malkearbejdet |
Malkestalden er kold at arbejde i om vinteren |
| Stalden er indrettet og tilpasset køernes behov og adfærd |
Mangler opsamlingsplads eller har bygget den for lille |
| Lettere at observere brunst |
Gangarealer (også med spalter) kræver renholdelse, ellers bliver køer og lejer meget beskidte |
| Meget lys og meget luft er behageligt for dyr og mennesker i stalden |
For lidt luft / lille luftcirkulation i stalden |
| Lettere kælvninger |
Mangler eller har for lille separationsboks |
|
Mangler behandlingsbokse til syge dyr |
|
Ingen eller for lidt plads til goldkøer. Mangler mulighed for holdopdeling af goldkøer |
|
Mangler nærlager og disponibel plads i stalden til opbevaring af halm, strømaskine m.v. |
Til top
Gode råd om indkøring
- Tag dig god tid til planlægningen
- Se forskellige stalde og systemer i planlægningsfasen
- Brug en fast rådgiver
- Sørg for professionel og stram byggestyring
- Alle køer skal klovbeskæres i god tid før indflytning
- Stalden skal være helt færdig før indflytning
- Sørg for rigeligt medhjælp til indkøringen, mandskab som er vant til køer
- En ny stald skal indkøres i afgræsningsperioden
- Gradvis indflytning
- Vær rolig og tålmodig i omgang med dyrene
Undersøgelsen omhandler endvidere følgende emner:
Besætningsudvidelse
Staldkapaciteten på bedrifterne i undersøgelsen er i gennemsnit øget fra 69 til 123 kopladser. Der indsættes dog i gennemsnit kun 107 køer, der er således bygget til en gennemsnitlig besætningsudvidelse på 16 køer. For at udvide besætningen i forbindelse med byggeriet har ¾ af landmændene valgt at indkøbe dyr til besætningen.
De nye stalde er løsdriftsstalde med sengebåse eller dybstrøelse. De erstatter bindestalde og fuldspaltebokse.
Sengebåsestald til malkekøer
Planlægning af de nye staldanlæg tog ca. 1½ år, målt fra planlægningens start til ibrugtagning af stalden. Selve planlægningen har således taget omkring 1 år.
Til top
Råhuset i de nye stalde
Staldene i undersøgelsen er typisk uisolerede stalde, dog med isolerede malkestalde og servicerum. Taghældningen er på 20° og spærbenene 2,6-3,0 meter høje. Facaderne er delvist åbne, den åbne del der ofte er 1,0-1,5 meter høj og er som regel beklædt med et vindbrydende materiale. Luftudtaget er en åben, ikke regulerbar kip, der er overdækket af lysplader.
Naturligt ventileret stald med gardiner.
Indretning af de nye stalde
I 85% af staldene er der indrettet sengebåse til malkekøerne, i de sidste 15% dybstrøelse. De fleste stalde har en eller flere kælvningsbokse, men halvdelen har undervurderet behovet og bygget for få kælvningsbokse.
Fælles kælvningsboks med overbelægning.
¾ har en sildebensmalkestald oftest af typen 30° og 2x8 pladser.
Størstedelen af dyrene tildeles foder med en fuldfoderblander, 1/3 af malkekøerne får kraftfoder/råvarer i malkestalden. 1/3 af kælvekvierne og 1/3 af goldkøerne tildeles kraftfoder/råvarer i en krybbe. ¾ af malkekøerne og kælvekvierne kommer på græs i udbindingsperioden, godt halvdelen af goldkøerne kommer på græs.
I 2/3 af sengebåsestaldene strøes sengebåsene maskinelt. I sengebåsestalde med spaltegulve er ringkanalsystem det mest udbredte gødningssystem, på fast gulv er det et skrabeanlæg. I dybstrøelsesstalde med spaltegulv på ædeplads og gangarealer er bagskylanlæg mest almindelig. Dybstrøelsen muges ud med gummiged, rendegraver eller lignende.
Til top
Forberedelser før ibrugtagning
1/3 af bedrifterne havde ekstra mandskab ansat i byggeperioden, i gennemsnit én fuldtidsansat. Køerne i halvdelen af besætningerne blev klovbeskåret, inden de blev sat ind i den nye stald.
I 1/3 af besætningerne blev der skiftet fodringsprincip, f.eks. til fuldfoder, i forbindelse med staldskiftet. 8% af besætningerne fodrede efter en særlig foderplan, i indkøringsperioden.
I 1/3 af besætningerne blev køerne sorteret, inden besætningen blev flyttet til den nye stald. Den primære årsag var ben- og klovproblemer samt dårlig yversundhed. Udsætning efter indkøring skyldes primært benproblemer eller problemer med at tilpasse sig til det nye staldsystem. 2/3 af besætningerne satte køer ud i forbindelse med flytning til en ny stald, i gennemsnit 8 køer pr. besætning, hvilket svarer til 6% af de indsatte køer.
Halvdelen af besætningerne tog nye styringsredskaber i brug i forbindelse med staldskiftet. F.eks. Pc-programmer, alarmlister eller andre udskrifter end tidligere.
Der blev holdt afleveringsforretning i knap halvdelen af staldene. I 2/3 af staldene blev der fundet fejl og mangler. 2/3 af disse blev udbedret til aftalt tid.
Uheldig fejl i mælkerum: Lågen øverst på mælkekøletanken kan
ikke åbnes helt, da der er for lavt til loftet.
Klargøring af stalden inden ibrugtagning
I 1/5 af besætningerne fungerede inventaret ikke efter hensigten. Der var især problemer med forværk, nakkebom og beskidte køer.
Gangarealerne blev overfladebehandlet i 1/5 af staldene. Behandlingen var sædvanligvis påsmøring af bygningsasfalt eller tjære, som blev drysset med savsmuld eller lignende.
Næsten alle landmænd fik instruktion i malkesystemet, som regel af en montør fra firmaet der leverede malkeanlægget. ¾ af landmændene fik op til 4 timers instruktion, som regel deltog ejeren samt en person mere.
Instruktion i malkesystem på malkegangen under malkning.
Halvdelen af landmændene fik instruktion i anden ny teknik, ofte kraftfoderautomater, gødningsskrabeanlæg eller fuldfodervogne.
I over ¾ af besætningerne blev kraftfoderautomater i opholdsarealet, malkestald/AMS, drivbom til opsamlingsplads og gødningsskrabere afprøvet og kontrolleret inden ibrugtagning. Øvrig teknik blev afprøvet og kontrolleret i mindre omfang.
Kun i halvdelen af besætningerne var håndværkerne ude af stalden inden den blev taget i brug.
Til top
Indkøring af den nye stald
I halvdelen af besætningerne blev køerne gradvist introduceret til stalden, hovedparten fra afgræsning.
Køerne har fri adgang mellem afgræsning og stald.
¾ af landmændene benyttede ekstra mandskab i forbindelse med indkøringen. Hovedparten 1-2 medhjælpere. ¾ fik ekstra hjælp i ½-4 dage. Stort set alle landmænd mente, at de havde mandskab nok i indkøringsperioden.
Indkøringen af den nye stald gik i næsten alle besætninger lettere end forventet eller som forventet. Kun indkøring af gødningshåndteringssystemerne gav anledning til en del utilfredshed i flere besætninger (17%).
Efter indkøring af stalden
I halvdelen af besætningerne opstod der sygdom I forbindelse med staldskiftet, klovsygdomme, yverbetændelse og celletalsproblemer var oftest forekommende.
1/3 af landmændene ville bygge en større stald i dag, primært for at huse ungdyr i samme stald, men også med plads til flere køer. Udvidelse til flere køer skulle i gennemsnit være 52 pladser mere eller 46% flere pladser end de har bygget til.
Til top
Bemærkninger og kommentarer
Skift af fodringsprincip bør ikke ske senere end to måneder før staldskifte, da såvel skift af fodringsprincip som staldskifte, er belastende for køerne og derfor ikke bør ske samtidig.
Læs rapporten
Indkøring af stalde til kvæg, FarmTest - Kvæg nr. 7 - 2002 (1,2 Mb).
Forfatter
Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg
