FarmTest af forskellige transponderstyrede mælkefodringsautomater, og sammenligning med manuel tildeling af mælk til kalve.
|
Förster SA2000 mælkefodringsautomat
|
Joker mælkefodringsautomat
|
Urban U-40 mælkefodringsautomat
|
Formålet har været at teste forskellige transponderstyrede mælkefodringsautomater, og at sammenligne dem med manuel tildeling af mælk til kalve. Undersøgelsens samlede indhold kan købes i en rapport.
Undersøgelsen kan sammenfattes i overskrifterne:
Sammendrag og konklusion
Forsøget
I forsøgsrunde 1 blev der afprøvet tre typer mælkeautomater (Förster, Joker og Urban) overfor kontrolhold, der fik tildelt mælk i krybber. I forsøgsrunde 2 og 3 indgik kun Förster- og Urbanautomaterne.
I forsøgsrunde 1 blev kalvene indsat på holdene af to omgange, mens de blev indsat på én gang i hver af de næste forsøgsrunder. Ifølge forsøgsplanen skulle kalvene tildeles lige store mælkemængder på alle hold.I forsøgsrunde 1 blev der afprøvet tre typer mælkeautomater (Förster, Joker og Urban) overfor kontrolhold, der fik tildelt mælk i krybber. I forsøgsrunde 2 og 3 indgik kun Förster- og Urbanautomaterne. I forsøgsrunde 1 blev kalvene indsat på holdene af to omgange, mens de blev indsat på én gang i hver af de næste forsøgsrunder. Ifølge forsøgsplanen skulle kalvene tildeles lige store mælkemængder på alle hold.
Tilvækst, foderforbrug og sundhed
Der blev registreret tilvækst, sundhed samt forbrug af mælkepulver og kraftfoder. I første forsøgsrunde voksede de først indsatte kalve ca. 150 gram pr. dag mere end de sidst indsatte. For alle tre forsøgsrunder gælder, at der ikke var forskel på tilvæksten i den samlede forsøgsperiode mellem de enkelte automathold og kontrolholdene.
Afvigelser i mælkepulverforbruget tyder på, at det er nødvendigt med en jævnlig kontrol af automaternes blandeforhold af mælkepulver og vand.
Tekniske målinger
Der er udført målinger på el-forbrug og vandforbrug på de enkelte automater. Målingerne afslører ikke noget stort forbrug af hverken el eller vand. Der er udtaget prøver af blandet mælk til bestemmelse for kim. Kimtallet i blandet mælk ligger mellem 1,4 - 3,0 millioner total kim pr. ml ved de prøver, der er udtaget umiddelbart efter vask af automaterne.
Brugertest
For hver af de tre forsøgsrunder har forsøgsværten gennemført en brugertest, som dels består af en bedømmelse via karakterer fra 1 til 5 på forskellige kategorier på de enkelte automater, hvor 5 er bedst, suppleret med forslag til konstruktive ændringer og forbedringer på automaterne.
Generelt har automaterne fået en meget god bedømmelse. Der er dog delområder, som kan forbedres. På baggrund af brugertesten er der opstillet "stærke" og "svage" sider ved de enkelte mælkefodringsautomater.
Arbejdsforbrug
I forbindelse med de tre forsøgsrunder er der givet et skøn over, hvor stort arbejdsforbruget er ved brug af mælkefodringsautomater. Arbejdsforbruget er dækkende for den tid, der bruges totalt til de enkelte hold, det vil sige tid til strøning, fodring, opsyn og eventuelt behandling af syge dyr.
Det gennemsnitlige arbejdsforbrug i minutter pr. kalv pr. døgn er næsten ens for automater og manuel fodring henholdsvis 4,5 og 5 minutter pr. kalv pr. døgn.
Arbejdsprofilerne for de to typer fodring er dog meget forskellige, hvis man ser på hele mælkefodringsperioden. Ved den manuelle fodring er arbejdsforbruget ens over hele mælkefodringsperioden. Ved automaterne er der et stort arbejdsforbrug i forbindelse med indkøring og dermed indlæring af kalvene. Arbejdsforbruget aftager efter den første uge, hvorefter det er forholdsvis lavt.
Der skal tages højde for en ændret arbejdsprofil i forbindelse med planlægning af arbejdet ved kalvene.
Opmærksomheds- og indsatsområder
Alle resultater fra denne FarmTest og erfaringer fra praksis har dannet grundlag for udarbejdelse af en række opmærksomheds- og indsatsområder. Det er områder indenfor teknik, staldindretning, arbejdstilrettelæggelse samt fodring og pasning af kalve.
Tjekliste
Der er udarbejdet en tjekliste med emner, som vedrører brugen af mælkefodringsautomater, som alle potentielle brugere af automaterne bør overveje, før de køber automat.
Gennemførelse af forsøg
Denne FarmTest er udført som et forsøg, hvor forskellige fabrikater af mælkefoderautomater har været i drift under sammenlignelige forhold. De har været placeret i den samme stald med kalve blandet fra flere forskellige besætninger og med samme mælkepulver. Som reference har der i samme stald været kontrolhold med kalve, som er manuelt fodret. Hele denne test er udført hos én producent, som selv har passet kalvene og automaterne i de tre forsøgsrunder.
Der er foretaget tekniske målinger samt registreringer på foderforbrug, sundhed og tilvækst. Endvidere er automaterne hver især bedømt ved en brugertest.
Følgende automater har deltaget i forsøget:
Förster og Urban har deltaget i tre forsøgsrunder, mens Joker kun har deltaget i en forsøgsrunde.
Forsøgsstald i runde 1
Fig 3.1 De to stalde som blev brugt ved forsøgsrunde 1
Forsøgsstald i runde 2 og 3 
Fig 3.2 Ved forsøgsrunde 2 og 3 blev kun den ene af staldene brugt,
idet der kun var to automater med i disse forsøgsrunder.
Resultater for tilvækst, foderforbrug og sundhed
Resultater fra forsøgsrunde 1
Tabel 4.1 viser resultaterne for første forsøgsrunde, hvor kalvene blev sat ind i to omgange. De først indsatte kalve i grupperne havde en signifikant højere tilvækst end de sidst indsatte (ca. 150 gram). Der var ingen signifikant forskel i tilvækst mellem automat- og kontrolhold. Der blev i gennemsnit foretaget 3,4 sygdomsbehandlinger pr. kalv. Kalvene blev hovedsageligt behandlet for lungebetændelse.
Tabel 4.1 Resultater for forsøgsrunde I (31 dages mælkefodring) delt op efter indsættelsestidspunkt.
Den første del af gruppen er indsat den 11. april, mens den anden del blev indsat den 1. maj. Spredningen er vist i parentes.
|
Indsættelsesdato |
Antal kalve |
Døde/udgået |
Startvægt
(kg) |
Tilvækst pr. kalv
(gram pr. dag) |
Behandlinger
pr. kalv
|
| Förster |
11. april
1. maj |
|
8
12 |
0
1 |
55,8 (4,2)
54,7 (8,0) |
775 (153)
560 (142) |
3,0
4,7 |
| Joker |
11. april
1. maj |
|
8
12 |
0
0 |
56,9 (7,0)
58,3 (11,4) |
752 (151)
625 (170) |
2,3
4,2 |
| Urban |
11. april
1. maj |
|
8
12 |
1
0 |
58,2 (9,4)
50,3 (6,7) |
693 (150)
513 (74) |
3,4
3,3 |
| Kontrol |
11. april
1. maj
11. april
1. maj
11. april
1. maj
11. april
1. maj |
|
4
1
4
1
3
2
4
1 |
0
0
0
0
1
0
0
0 |
66,9 (6,9)
55,0
64,8 (6,4)
56,5
59,4 (6,0)
66,8 (5,3)
64.0 (7,8)
58,5 |
806* (230)
929*
630* (110)
661*
972* (13)
804* (51)
773* (113)
500* |
3,5
3,0
3,5
3,0
3,0
1,5
2,0
4,0 |
* På grund af forskelle i fodringstidspunkter i forhold til vejning må kalvene på kontrolhold indsat den 11. april forventes at have en lavere tilvækst end kalve på kontrolhold indsat den 1. maj.
Resultater for forsøgsrunde 2 og 3
Tabel 4.2 viser de gennemsnitlige resultater for tilvækst, foderforbrug og sygdomsbehandlinger for forsøgsrunde 1 og 3. Tabel 4.3 og 4.4 viser resultatet af den statistiske analyse af tilvæksten.
Tabel 4.2 Resultater for forsøgsrunde 1 og 3 (31 dages mælkefodring + 13 dages nedtrapning).
|
Indsættelsesdato |
Antal kalve |
Døde/udgået |
Startvægt
(kg) |
Mælkepulver pr. kalve
(gram/dag) |
|
|
|
|
Mælkeperiode |
Nedtrapning |
| Boss |
18. sept.
6. nov. |
|
20
20 |
0
1 |
52,2 (6,2)
58,4 (7,2) |
859
743 |
446
470 |
| Urban |
18. sept.
6. nov. |
|
20
20 |
1
0 |
53,4 (5,7)
57,9 (7,9) |
742
625 |
446
268 |
| Kontrol |
18. sept.
18. sept.
6. nov.
6. nov. |
|
5
5
5
5 |
0
2
0
0 |
54,4 (7,4)
54,2 (11)
58,0 (3,3)
57,2 (3,0) |
872
859 |
385
357 |
Tabel 4.2 Fortsat
|
Kraftfoder pr. kalv (gram/dag) |
Tilvækst pr. kalv (gram/dag) |
Sygdomsbehandlinger
pr. kalv |
|
Mælke-
periode |
Nedtrap-
ning |
Mælke-
periode |
Nedtrap-
ning |
Samlet |
Mælke-
periode |
Nedtrap-
ning |
Samlet |
| Boss |
238
386 |
1036
1254 |
606 (187)
548 (180) |
673 (319)
944 (373) |
627 (189)
671 (207) |
3,1
1,5 |
0,5
0,4 |
3,6
1,9 |
| Urban |
453
430 |
1217
1243 |
622 (160)
427 (185) |
842 (320)
738 (296) |
691 (169)
523 (199) |
1,9
2,5 |
0,2
0,5 |
2,1
2,9 |
| Kontrol |
317
408
408
544 |
1036
846
1450
1346 |
613* (205)
669* (197)
629* (245)
790* (126) |
657**(401)
321**(156)
700**(171)
857**(253) |
627 (119)
569 (112)
651 (190)
811 (48) |
2,8
0,4
1,8
1,8 |
0,8
1,4
0
0 |
3,6
1,8
1,8
1,8 |
*) Tilvæksten kan være overvurderet på kontrolholdene på grund af vejetidspunkternes placeringer i forhold til fodring (maks. 50 gram pr. dag).
**) Tilvæksten kan være undervurderet på kontrolholdene på grund af vejetidspunkternes placeringer i forhold til fodring (maks. 100 gram pr. dag).
Som det ses af tabel 4.4, var der en lille tendens til, at kontrolholdene havde en større tilvækst end automatholdene i perioden med mælkefodring. I fravænningsperioden var der en tendens til, at automatholdene havde større tilvækst end kontrolholdene. Samlet var der ingen forskel på tilvæksten mellem automat- og kontrolhold.
Der var ingen forskel på tilvæksten mellem Förster- og Urbanautomaterne hverken i mælkefodringsperioden eller fravænningsperioden (tabel 4.3). Ifølge forsøgsplanen skulle kalvene optage ca. 740 gram mælkepulver pr. dag i gennemsnit i mælkeperioden. Det fremgår af tabel 4.2, at kontrolholdene fik lidt mere mælkepulver end planlagt i mælkeperioden. Derimod fik de lidt mindre mælkepulver i fravænningsperioden. Disse forskelle i forbruget af mælkepulver kan være en del af forklaringen på forskellene i tilvækstresultaterne.
Det ses endvidere af tabel 4.2, at Urbanholdet i forsøgsrunde 3 har haft en lav tilvækst. Samtidig har forbruget af mælkepulver været over 100 gram lavere pr. dag end for de andre hold. I forsøget blev automaterne ikke rutinemæssigt kalibreret, hvilket man bør gøre. Ifølge Urbanautomatens angivelser havde kalvene drukket den forventede mælkemængde (6 liter), men mælken har sandsynligvis været mindre koncentreret end planlagt. I forsøgsrunde 2 gav Försterautomaten mere mælkepulver end planlagt.
I gennemsnit havde automatholdene 2,6 sygdomsbehandlinger pr. kalv, mens kontrolholdene havde 2,3 sygdomsbehandlinger. Der var dog stor variation mellem de enkelte hold. Som det var tilfældet i forsøgsrunde I, blev kalvene hovedsageligt behandlet for lungebetændelse.
Tabel 4.3
Virkning af udfodringsmetode (Förster/Urban/kontrol) på tilvæksten i forsøgsrunde 1 og 3.
Tabellen viser mindste kvadrats gennemsnit. Spredning på gennemsnittet er vist i parentes.
|
Förster |
Urban |
Kontrol |
P |
Tilvækst mælkefodring
Tilvækst nedtrapning*
Samlet tilvækst |
577 (61)
809 (70)
649 (58) |
524 (61)
810 (70)
607 (58) |
676 (56)
614 (79)
668 (55) |
0,27
0,21
0,76 |
Tabel 4.4
Virkning af fodringsprincip (automat/kontrol) på tilvæksten i forsøgsrunde 1 og 3 .
Tabellen viser mindste kvadrats gennemsnit. Spredning på gennemsnittet er vist i parentes.
|
Automat |
Kontrol |
P |
Tilvækst mælkefodring
Tilvækst nedtrapning*
Samlet tilvækst |
540 (40)
809 (42)
628 (37) |
676 (54)
615 (75)
668 (52) |
0,11
0,07
0,55 |
Figur 3.6 Vejning af kalve med platformsvægt fra CBH vægte.
Arbejdsforbrug
I forbindelse med de tre forsøgsrunder er der givet et skøn over, hvor stort arbejdsforbruget er ved brug af mælkefoderautomater.
Arbejdsforbruget er dækkende for den tid, der bruges totalt til de enkelte hold. Det vil sige tid til strøning, fodring, opsyn og eventuelt behandling af syge dyr.
Det gennemsnitlige arbejdsforbrug i minutter pr. kalv pr. døgn er næsten ens for automater og manuel fodring. Den manuelle fodring kræver i gennemsnit 5 minutter pr. kalv pr. døgn, mens arbejdsforbruget ved automaterne i gennemsnit er 4,5 minutter pr. kalv pr. døgn.
Arbejdsprofilerne for de to typer fodring er dog meget forskellige, hvis man ser på hele mælkefodringsperioden. Ved den manuelle fodring er arbejdsforbruget ens over hele mælkefodringsperioden. Ved automaterne er der et stort arbejdsforbrug i forbindelse med indkøring og dermed indlæring af kalvene. Arbejdsforbruget aftager efter den første uge, hvorefter det er forholdsvis lavt.
Tabel 4.8 Arbejdsforbrug ved de enkelte hold.
|
Manuel fodring (Kontrolhold) |
Mælkefoderautomat |
|
Antal kalve |
Minutter pr.
døgn pr. hold |
Minutter pr.
kalv pr. døgn |
Antal
kalve |
Minutter pr.
døgn pr. hold |
Minutter pr. kalv pr. døgn |
| Uge 1* |
5 |
25 |
5 |
20 |
220 |
11 |
| Uge 2* |
5 |
25 |
5 |
20 |
60 |
3 |
| Uge 3* |
5 |
25 |
5 |
20 |
60 |
3 |
| Uge 4* |
5 |
25 |
5 |
20 |
20 |
1 |
| Gennemsnit |
- |
- |
5 |
- |
- |
4,5 |
Vurdering af resultater
Tilvækst, foderforbrug og sundhed
I forsøgsrunde 1, har de sidst indsatte kalve en lavere tilvækst end de først indsatte i de samme grupper. De resultater stemmer overens med andres erfaringer om, at nyankomne kalve i gruppen kan have sværere ved at komme til automaten. Dette gælder især, når disse kalve er mindre end de andre, og når der er forholdsvis mange kalve om en automat (Magnusson, 1993). De fleste specialiserede slagtekalveproducenter kan praktisere holdvis indsættelse, mens man i malkekvægbesætninger typisk vil indsætte kalvene kontinuert. Ved begge former for indsættelse bør man tilstræbe så lille variation i kalvenes størrelse som muligt.
Firmaerne oplyser ofte, at hver drikkestation har en kapacitet på op til 30 kalve. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er den ideelle gruppestørrelse. Ved holdvis indsættelse kan man opnå gode resultater for kalvenes tilvækst og sundhed med 15 til 20 kalve pr. gruppe. Ved kontinuerlig indsættelse anbefaler vi en gruppestørrelse på 10 til 15 kalve.
Forbruget af mælkepulver fulgte ikke planen for alle holdene. For automaternes vedkommende kan det skyldes, at blandingsforholdet mellem vand og mælkepulver ikke blev kontrolleret og kalibreret i løbet af de enkelte forsøg. Resultaterne tyder på, at det er nødvendig med en regelmæssig kontrol og kalibrering.
Mælkepulverets struktur kan variere mellem partier og typer af pulver, og det kan have betydning for den afmålte mængde. I denne FarmTest brugte man samme type mælkepulver gennem de tre forsøgsrunder, men der indgik forskellige partier. Det kan dog ikke entydigt forklare afvigelserne i mælkepulverforbruget.
Der var en lille tendens til, at kontrolholdene havde en større tilvækst end automatholdene i perioden med mælkefodring. Det skyldes dels, at de fik mere mælkepulver, men den mindre gruppestørrelse kan også have spillet en rolle. I fravænningsperioden var der dog tendens til større tilvækst på automatholdene.
Samlet var der ingen forskel på tilvæksten for automatholdene indbyrdes eller for automat- og kontrolhold. Man bør da også kunne opnå samme tilvækstresultater, hvis automaterne fungerer, og der er et passende antal kalve pr. automat og pr. m2. I et norsk forsøg fandt man en forskel mellem automatfodrede kalve og kalve, der fik tildelt mælk to gange dagligt (Bøe & Havrevoll, 1993). Det skyldtes primært, at automatkalvene drak mindre mælk i den periode, de fik syrnet råmælk. Foderoptagelsen ved automater kan altså være mindre, hvis mælken har en speciel eller uvant smag.
I en svensk undersøgelse havde kalve i store grupper med automat 2,8 gange så stor risiko for luftvejslidelser som kalve i små grupper eller enkeltbokse (Svensson, 2000). I denne FarmTest havde kontrolholdene i gennemsnit en lidt lavere behandlingshyppighed end automatholdene, men der var ingen systematisk forskel.
Brugertest af mælkefodringsautomater
Brugertest af mælkefodringsautomater
Generelt har de tre mælkefodringsautomater fået en meget god bedømmelse i brugertesten. Det skal dog bemærkes, at Joker automaten kun har været igennem én brugertest, hvor de to andre har gennemgået tre brugertests.
På baggrund af brugertesten og de tilhørende bemærkninger kan der opstilles følgende stærke og svage sider ved de testede mælkefodringsautomater.
Förster
| Stærke sider |
Svage sider |
| + |
Automatisk kalibrering af vand- og pulverdosering. |
÷ |
Nødvendigt med manuel rengøring af mixerbowle. |
| + |
Små og meget lette transpondere. |
÷ |
Lettere og mere logisk opbygning af menu i systemet for eksempel flere oplysninger på display. |
| + |
Fjernbetjening til blandt andet mælkepumpe (god hjælp ved indsættelse af kalve). |
÷ |
Ingen ekstern alarm til bruger. |
| + |
Svingbart display. |
÷ |
Bedre udformning af drikkestation, specielt ved udskæring omkring sut. |
| + |
God service fra leverandør. |
|
|
Joker
(Joker automaten har kun været igennem én brugertest)
| Stærke sider |
Svage sider |
| + |
Gode og letforståelige oplysninger på display. |
÷ |
Ikke automatisk kalibrering af pulverdosering. |
| + |
God service fra leverandør. |
÷ |
Ingen ekstern alarm til bruger. |
| + |
God udformning af drikkestation. |
÷ |
Transponderen kan glide ned på siden af kalvens hals, og identifikation i drikkestation kan dermed svigte. |
| + |
Automat og drikkestation er lette at rengøre udvendigt. |
|
|
Urban
| Stærke sider |
Svage sider |
| + |
Automaten er let at rengøre udvendig. |
÷ |
÷ Ikke automatisk kalibrering af pulverdosering. |
| + |
Gode og letforståelige oplysninger på display. |
÷ |
÷ Ingen ekstern alarm til bruger. |
| + |
God identifikation i drikkestation. |
÷ |
÷ Brugervejledning er for kompliceret opbygget. |
| + |
Forbedret/god service fra leverandør. |
÷ |
÷ Bedre udformning af drikkestation ønskes. |
Staldindretning
Der skal være et godt staldmiljø for kalvene, hvilket kræver en god ventilation og et tørt og velstrøet hvileareal.
Bokse indrettes med dybstrøelse og et betonrepos, hvor drikkestationen placeres. Et eksempel på indretning af en stald med en mælkefodringsautomat og to hold kalve med hver deres drikkestation er vist i figur 5.2.
I figur 5.2 er drikkestation og automat placeret inde i boksen, hvilket kan anbefales, hvis der er større maskiner, som skal køre på foderbordet ved boksene for eksempel traktorer og minilæssere. Ved at placere drikkestation og automat i boksen er de beskyttet mod påkørsel. Hvis der ikke skal køre større maskiner, kan drikkestation og automat placeres på foderbordet.
Drikkestationen placeres på et betonrepos, som skal have fald mod boksen. Et fald på 10% har erfaringsmæssigt vist sig at være en fordel, blandt andet i forbindelse med indlæring af nye kalve. Man kan let se og nå sutten, når man står bag kalven under indlæring.
Ifølge "Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger" skal en kalv på 60 kilo have mindst 1,8 m2 i boksareal i bokse med dybstrøelse (Anonym, 2001).
I systemer med mælkefodringsautomater kan man med fordel give kalvene ekstra plads. Dermed bliver smittepresset ikke så stort, og kalvene bliver ikke så stressede. Specielt ved større hold kalve (25 -30 stk. pr. hold) er det vigtigt at give kalvene ekstra plads.
Hvis kalvene ofte skal vejes, kan det anbefales at indarbejde dette i indretningen. Der kan for eksempel placeres en stationær vægt i stalden, og der laves drivgange mellem boksene og vægten. Drivgang kan for eksempel være i modsat side af boksen, i forhold til drikkestation og foderbord.
Figur 5.2 Eksempel på indretning af stald med to hold kalve og en mælkefodringsautomat.
Tjeklisten
- hvordan beslutter jeg, om mælkefodringsautomater er noget for mig?
Overvej følgende emner før du køber en mælkefodringsautomat!
Køb rapporten
FarmTest - Kvæg Nr. 2 - 2001, Mælkefodringsautomater til kalve, er en rapport på 50 sider, som kan købes hos Landscentret, Byggeri og Teknik på telefon 8740 5000, på
netbutikken eller via e-mail lbm@vfl.dk.
Prisen er 100,00 kr. + moms og forsendelse.
Litteraturlisten findes i rapporten!
Undersøgelse og rapport er udarbejdet af:
- Jan Brøgger Rasmussen, Landscentret, Byggeri og Teknik
- Rikke Engelbrecht Pedersen, Landscentret, Dansk Kvæg
- Mogens Larsen, Jysk Kvægrådgivning
- Anne Mette Kjeldsen, Landscentret, Dansk Kvæg
- Irene Fisker, Landscentret, Dansk Kvæg
