vinestalde
- Afsluttet FarmTest

Denne FarmTest indeholder en undersøgelse af vaskerobotter kontra manuel vask. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de to robotter som markedsføres på det danske marked:

• Ramstad Robotics
• Skiold

Undersøgelsen tager udgangspunkt i følgende områder omkring vaskerobotter: Daglig betjening og drift Konstruktion og vedligehold Arbejdsmiljø Økonomi

Undersøgelsen viste, at robotterne sparer mellem 60-85 % af den manuelle arbejdstid hos de besøgte brugere. Vasker man mere end 4-5 timer om ugen, er robotten økonomisk rentabel, set over en 10-årig periode. For begge robotter gælder, at jo mere der vaskes, jo bedre en investering er en vaskerobot. Brugerne havde fortrinsvis investeret i robotten for at undgå den fysisk hårde rengøring med højtryksrenseren og var alle meget tilfredse med investeringen.

Daglig drift
Der er generelt stor tilfredshed med robotterne. Mest positive er brugerne over den daglige betjening. Robotterne giver en tidsbesparelse på mellem 60-85 % hos de besøgte brugere - i forhold til det manuelle rengøringsarbejde. Samtidig slipper man for en belastende arbejdsopgave. Ramstas robot har flere muligheder for individuel programmering af vaskeprogrammer end Skiolds, som til gengæld har en meget simpel brugerflade. Programmeringen af Ramstas robot kræver dog en del erfaring med robotvask, for at vasken bliver så effektiv som muligt.

til top

Vedligeholdelse
Robotten indeholder meget teknik, som skal køre mange timer i et hårdt miljø. Konstruktionen kunne være mere holdbar på begge robotter. Det hårde miljø og mange driftstimer stiller store krav til holdbarheden, og her har enkelte komponenter problemer. Specielt svirvlen drillede hos Skiold og motorerne hos Ramsta. Begge er hårdt belastede sliddele. Alle robotter havde haft flere defekter og samtlige brugere formoder, at robotten bliver dyr at servicere, jo ældre den bliver. Servicen fra begge leverandører har været meget tilfredsstillende.

Ressourceforbrug
Det er meget individuelt, hvor stor en del af arbejdet robotten kan klare. Det afhænger af staldens indretning og inventar, samt hvor meget robotten kører og om der iblødsættes. Ønsker man at robotten rengør mere end 60-85 %, stiger ressourceforbruget kraftigt. Hvor vidt dette er ønskeligt, er op til brugeren.

Såfremt robot og den manuelle renser har samme kompressorstørrelse, vil forbruget til el- og vand være stort set identisk, hvis driftstiden er den samme. Robottens forbrug til fremdrift og betjening er kun ca. 60-100 W. En kompressor bruger ca. 7-8 kW (på både robot og manuel). Bruges der en kraftigere kompressor (30-40 l/min) til den manuelle rengøring, vil ressourceforbruget blive ca. 20-30 % højere til den manuelle rengøring i forhold til en robotvask.

Arbejdsmiljø
Samtlige brugere er enige om, at robotten giver et bedre arbejdsmiljø, idet rengøringsopgaven hører til blandt de hårde og monotone arbejdsopgaver. Enkelte brugere havde også erfaret, at det er lettere at skaffe dygtige medarbejdere samt at holde på disse, hvis der ikke var en ugentlig dag med højtryksrensning. Alle de besøgte brugere havde investeret i robotten for at skåne medarbejderne for rengøringen.

Medarbejderen udsættes for mindre støj og støv, idet man ikke opholder sig i stien, når robotten rengør. Manuel højtryksrensning er meget støjende og støvende. Ifølge Arbejdstilsynet er det ikke lovligt at højtryksrense mere end 2-3 timer dagligt, med mindre der benyttes maske med lufttilførsel.

til top

Økonomi
Økonomisk set er robotten rentabel ved mere end 4-5 timers vask ugentligt. Jo mere der vaskes, jo mere spares der. Besparelserne ligger udelukkende i arbejdslønnen.

Grafen illustrerer de årlige forventede udgifter til vask i forhold til antal ugentlige vasketimer. Jo mere der vaskes, jo større bliver besparelserne ved at benytte robot. Ved 4-5 timers ugentlig vask er robotten rentabel.

Robotten koster mere i indkøb og vedligehold end en traditionel højtryksrenser, men pengene tjenes ind i form af frigivet arbejdskraft.

Fordele og ulemper ved vaskerobot
Største fordele ved robotvask:

	Sparer typisk 60-85 % af den manuelle arbejdstid
	Simpel at betjene i dagligdagen
	Skåner personalet for en fysisk hård opgave
	Økonomisk rentabel når der vaskes mere end 4-5 timer ugentligt
	Bedre arbejdsmiljø for de ansatte fordi mængden af manuel vask reduceres

Største ulemper ved robotvask:

	Holdbarheden på robotterne
	Kan ikke klare alt vaskearbejdet. Stadig en del manuel vaskearbejde
	Større investering og mere vedligehold
	Tung at håndtere og flytte

Indsatsområder hvor robotterne kan forbedres
Ud fra de ni besøg viste det sig, at der på begge robotter er områder, som kan forbedres. De vigtigste områder, som var fælles på begge robotter var:

	Mere solid konstruktion omkring spulearmen. Specielt transporten mellem ejendommene kan være hård ved armen, og kan medføre slør
	Enkelte sliddeles holdbarhed kunne være bedre. Det skiftes årligt på grund af defekt
	Den ideelle løsning ville være en robot, som kan tage en større del af rengøringen uden, at det påvirker ressourceforbruget. En slags "intelligent" robot, som har fokus på skidtet og dermed effektiviserer rengøringen. En løsning som desværre ligger langt ude i fremtiden.

til top

Projektdeltagere
Konsulent Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg


Læs rapporten - Rengøringssystemer til svinestalde