Øvrige grovfoderafgrøder 

Det er nu tilladt, at ammoniakbehandle halm over hele landet. Bjærg halmen så tør som muligt, hvis du vil behandle med ammoniak.

I nogle marker begynder kornet at spire i akset. Til kvægfoder kan sådanne kornmarker høstes nu, og enten crimpes og ensileres eller behandles med propionsyre eller ludes.

Rapshalm kan være en mulighed som strukturfoder i fuldfoderblandinger. Tyggetiden er estimeret til at være lidt over værdien for hvedehalm. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at rapshalm ingen foderværdi har.

For at opnå en tidlig og sikker høst af hestebønner, lupin, byg-ærter og soyabønner, blev der prøvet to forskellige høst og ensileringsmetoder.

Skånsom sammenrivning og jævne marker begrænser forureningen med sand og jord i forbindelse med høst af grønne afgrøder.

Halvmodent korn, ærter mv. til ensilering skal høstes med passende højt vandindhold. Efter crimpning/valsning ensileres omhyggeligt. Der anbefales tilsætning af ensileringsmiddel baseret på organiske syrer.

Kogte ensilerede eller råensilerede kartofler er fortrinligt, men meget dyrt fodermiddel til svin. Udgifterne kan muligvis begrænses gennem udvikling af koge og ensileringsmetoder, der giver mindre svind.

Endofytter findes normalt ikke i fodergræsser, men kan forekomme i enkelte sorter af udenlandske plænegræsser, der er i opformering i Danmark. Endofyr-holdige sorter kan udvikle toksiner, lolitrem B og ergovalin, der er de to mest forekommende.

Foderraps er et alternativ til alm. rajgræs, som efterafgrøde på kvægbrugsejendomme. Foderraps kan under de rigtige forhold bidrage med 2.500-3.300 FE/ha og forlænge afgræsningsperioden betydeligt.

En faglig udredning af mulighederne for at dyrke både gensplejsede, konventionelle og økologiske afgrøder i Danmark.

Analyser ved Plantedirektoratet viser, at der i 2002 er sket en stor smitte med ærtesyge.

Billede 3

Foderraps kan afgræsses som en anden efterafgrøde sidst på efteråret og kan betragtes som et alternativ til italiensk rajgræs. Konsulent Bjarne Hansen, Års og studerende Tine Ravn Sørensen, Vejlby Landbrugsskole indsamlede i efteråret 2000 prøver af foderraps og registrerede grønmasse på tre forskellige marker. Resultaterne viser, at rapsen har en meget høj foderværdi, idet der i gennemsnit medgår 0,98 kg tørstof pr. FE. Prøverne viser samtidig et meget højt proteinindhold. Køerne bør derfor kun afgræsse begrænsede mængder af foderraps.