Malkning 

En opgørelse af ydelsekontroldata fra 2009 viser, at ydelsen i de første laktationsuger (uge 1-6) er op til 4,5 kg EKM lavere hos køer i besætninger med AMS sammenlignet med køer i besætninger med traditionel malkning to gange dagligt.

Opgørelsen af EFK'er viser at besætninger med 3 gange malkning har samme fodereffektivitet som besætninger med 2 gange malkning.

Det stigende antal besætninger med automatiske malkesystemer og nye modeller fra leverandørerne gør det aktuelt at opdatere tidligere undersøgelser af el- og vandforbrug ved malkning.

FarmTest under Dansk Kvæg har i sommeren 2008 undersøgt effekten af overbrusning i stalde med malkekvæg. Målinger viste at overbrusningen kunne sænke temperaturen i et omfang der gjorde det attraktivt for koen at søge til de nedkølede områder.

Køer, som kælver med en dødfødt kalv, har en daglig mælkeydelse, som er 1,1 kg lavere end køer, som får en levende kalv.

Muskel- og skeletbesvær er et udbredt problem hos folk, der har malket i mange år. Malkearbejdet er kendetegnet ved EGA – ensidigt gentaget arbejde – som kan virke udtrættende på led og muskler.

Drivbomme til kvægstalde, som i daglig tale kaldes kodrivere, er en stor hjælp til malkeren, når køerne skal drives ind i malkestalden. Flere landmænd har derfor efterlyst erfaringer, der sammenligner de kodrivere, der er på markedet i dag.

Automatisk separation af køer er et godt alternativ i den daglige drift. FarmTesten belyser hvor effektive separationssystemerne er i praksis og vurderer den tekniske opbygning af enheden og koens arbejdsforhold.

Da koens velbefindende på behandlingsdagen har vist sig at være den faktor, der påvirker ydelsen mest, er det vigtigt at opdage mastitis i tide. derfor skal man være sætligt opmærksom på adfærdsændringer i AMS

Driftsresultatet på kvægbedrifter med robotmalkning blev markant bedre i 2005 end i år 2004

Overgang til automatisk malkning (AMS) ændrer generelt ikke på køernes sundhedsstatus. Det viser resultaterne af et EU-projekt, udført i Danmark, Holland og Storbritannien.

Nye biosensorer er under udvikling, så kvægbrugerne kan sikres mere præcis information om mælken fra den enkelte ko.

Målet for de fleste AMS-besætninger vil være ”at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning”.

Svenske forsøg viser, at fodring samtidig med malkning resulterer i højere oxytocin-indhold i blodet og højere mælkeydelse i forhold til fodring henholdsvis før eller efter malkning.

Hollandske forsøg viser, at malkefrekvens afhænger af mængden af græs i marken og suppleringsfoder. Maksimal afgræsning giver lav malkefrekvens. Delvis afgræsning kombineret med kraftfoder og vand i stalden, lokker koen hyppigere til malkeafdelingen.