Jordpakning og -løsning 

Terranimo er et nyt IT-værktøj, der giver råd om hvorvidt man bør køre med en maskine under givne forhold. Bliv klogere på, hvad kørslen betyder på din egen bedrift.

Kvælstofgødskning øger ikke nødvendigvis emissionen af lattergas væsentligt. Forhold som jordpakning, dræningstilstand og luftskifte i jorden har stor betydning for emissionens størrelse.

I en våd høst kan køreskaderne reduceres med små midler. Det drejer sig om at se på, hvilke muligheder man har på sin egen bedrift og herefter at udnytte dem.

I bladet LOP Landwirtschaft Ohne Pflug nr. 11/12 2010 omtales en rapport, som viser resultaterne af flerårige forsøg med jordpakning fra forskellige lande.

Pakning af de øvre jordlag bestemmes af dæktrykket, mens hjullasten er bestemmende for de kræfter, der går dybt i jorden.

Med strip tillage teknikken bearbejdes jorden kun i de kommende afgrøderækker, hvorved den samlede indsats begrænses samtidig med, at indsatsen målrettes mod afgrøden.

Rettidighedskravet for store produktioner er blevet løst med store redskaber, som hurtigt og effektivt udfører handlingen og dermed understøtter den optimale praksis på området. De fysiske og biologiske forhold i jorden har ikke i samme grad indgået.

Så længe der har været traktorer, har man diskuteret, hvorvidt færdsel med maskiner i marken påvirker udbyttet negativt. Hvor store maskiner kan vi køre med, uden jorden tager skade? Det skal nye forsøg give svar på.

Artikel i Mark nr. 7, 2008.

Dyb harvning før korn er almindelig praksis på mange landbrug med pløjefri dyrkning. Men det koster tid og energi, og spørgsmålet er, om det er nødvendigt.

Der er stort salg i redskaber, der kan arbejde i stor dybde, men ved sammenlignende forsøg gennem årene, har det vist sig, at det oftest medfører et uændret eller endog lavere udbytte, end hvor jorden har fået lov at ligge i naturlig lejring.

Et treårigt forsøg med jordforbedring viste, at dyrkning af stenkløver og timothè fremmer regnormeaktivitet i ubehandlet jord, at kompost og braklægning har en positiv virkning på jordstrukturen, at stenkløver virker positivt på jordstrukturen.

Om planter kan anvendes som biologiske jordløsnere afhænger bl.a. af artens evne til at gro i pakket jord. Her er refereret fem artikler med efterafgrøder som biologiske jordløsnere.

Lerjorde er næsten altid så porøse, at rødderne på trods af pløjesålen gror udmærket. På sandjord kan rødderne være hæmmede af pakkede jordlag. Det er på sandjord, at jordløsning er mest nærliggende.

Jordpakning kan have uheldige konsekvenser for det omgivende miljø. Forfatterne har delt disse miljøpåvirkninger op i fire komponenter.