Vandrammedirektivet udgør den overordnede ramme for beskyttelse af vandløb og søer, kystvande og grundvand. Direktivet fastsætter en række miljømål, der skal opfyldes inden for en fastsat frist, og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur, for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet.