Korn (økologi) 

Økologisk vinter- og vårsæd kvitterer med 20 kg kerne pr. kg ammonium kvælstof for de første 50 kg ammonium kvælstof der tildeles. Ved mængder derover er det i vintersæden, der er den største respons.

Hvis du er i tvivl, om der kan opstå manganmangel i dine kornmarker, så hold godt øje med markerne fra fremspiring. Økologer må sprøjte med mangansulfat, hvis der kan dokumenteres mangel.

Der er fundet gulrust i flere sorter af vintertriticale. Værst ser det pt. ud i sorterne Tulus og Gringo. Der er meldinger om angreb fra forsøg og praksis fra de fleste egne af landet, men det kan hurtigt vise sig at gælde hele landet.

Aarhus Universitet har med støtte fra Fonden for økologisk landbrug undersøgt gulrustresistens i sorter af vårhvede og vintertriticale på tidlige vækststadier

Efterhånden som økologien bliver mere avanceret og det økologiske areal udvides, øges markedet for nye sorter til økologisk jordbrug.

I september 2011 samledes 40 interessenter indenfor forædling til økologisk jordbrug til en workshop om, hvordan vi skaber forretning i planteforædlingen til økologi.

Der er igennem årene gennemført forskellige forsøg med arter af vintersæd, såtidspunkt, udsædsmængde, gødskning og ukrudtsbekæmpelse. Forsøgene giver et godt grundlag for at beslutte, hvordan man i fremtiden dyrker økologisk vintersæd.

Der er for første gang gennemført en stor samlet analyse af kornudbytter fra de økologiske landsforsøg.

Gulrust kan kun overleve på levende planter, hvorved der ikke skulle være risiko for smitte fra gamle stub og planterester fra sidste års vintertriticale marker.

Revideret den 27. februar 2009. Regnearket giver et overslag i økonomien ved varierende andele af kløvergræs i sædskiftet.

Både sedimentationstallet og glutenindholdet er udtryk for proteinets mængde og kvalitet. I en opslemning bestående af mel og vand vil det brugbare protein holde sig flydende, mens det dårlige lægger sig på bunden.

De enkelte kornarter har forskellig evne til at producere protein i kernen. Inden for de forskellige kornarter er der også forskel imellem sorternes naturlige proteinindhold.

Otte års forsøg med vintersædsarter har vist, at arterne kan opstilles efter faldende udbytte: Hybridrug, triticale, vinterrug, vinterhvede, vinterhavre, vinterspelt og vinterbyg. Mellem nogle af arterne er der dog ikke sikker udbytteforskel.

En gennemgang af 30 bedrifter i sommeren 2005 viste, at der er meget stor forskel på den måde, kornet opbevares på. Der var eksempler på både dårlige opbevaringsforhold og på gode forhold.

Om planter kan anvendes som biologiske jordløsnere afhænger bl.a. af artens evne til at gro i pakket jord. Her er refereret fem artikler med efterafgrøder som biologiske jordløsnere.