Foder-/olieræddike (som efterafgrøde) 

Målinger i efteråret 2009, 2010 og 2011 på marker i Kvadratnettet viser efterårsbevoksningens betydning for jordens N-min indhold. Dermed demonstrerer det også potentialet for nitratudvaskning under praktiske forhold.

På baggrund af resultater af forsøg med forskellige arter og sorter af efterafgrøder angives forventede tørstofudbytter og askeindhold ved forskellig kvælstofgødskning. Metanpotentialet er undersøgt, men kun i begrænset omfang.

Skal der udlægges græs i foråret, eller skal der sås korsblomstrede afgrøder ved høst? Læs om fem alternativer til pligtige efterafgrøder, som helt eller delvist kan bruges til at opfylde efterafgrødekravet.

I 2011 er der gennemført en spørgeundersøgelse blandt konsulenterne vedr. etableringen af mellem- og efterafgrøder. 19 planteavlskontorer har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen.

Tyske forsøg viser et merudbytte i kartofler ved brug af olieræddike som efterafgrøde forud for kartofler samt en tydelig tendens til, at en veletableret olieræddike kan reducere antallet af knolde med rodfiltsvamp.

For mellemafgrøder, men også for efterafgrøder er det vigtigt, at væksten kommer i gang så hurtigt som muligt. Derfor bør høsten af dæksæden i marker med mellem- og efterafgrøder prioriteres så højt som muligt.

Efterafgrøder af korsblomstrede arter kan etableres før eller efter høst. Hvis de kan etableres før den 10. august, anbefales det at etablere dem efter høst.

Mellemafgrøder er et nyt alternativ til efterafgrøder. Der skal 2 ha mellemafgrøder til at erstatte 1 ha efterafgrøde.

Arter og sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder, som er tilgængelige på det danske marked i 2011. Vigtige egenskaber ved de forskellige sorter er beskrevet. Tabel 2 er opdateret.

Sammenligning af 24 sorter af olieræddike og 11 sorter af gul sennep viser, at der i 2010 har været signifikante forskelle i kvælstofoptagelse og N-min. Flere forsøg er påkrævet for at påvise sikre sortsforskelle.

Der er gennemført FarmTest af 5 elspredere til etablering af efterafgrøder med henblik på at undersøge spredebillede, risiko for skader på olieholdige frø samt mulighed for etablering samtidig med høst af afgrøden.

I Landsforsøgene 2010 er der gennemført forsøg med forskellige gødningstyper til vinterhvede, mikronæringsstoffer til korn og vinterraps samt forsøg med efter- og mellemafgrøder.

Efterafgrøder giver et betydeligt potentiale for kulstoflagring, men klimaeffekten mindskes via en øget risiko for tab af lattergas. Effekten af jordbearbejdnnig er mere usikker.

Efterafgrøder af korsblomstrede kulturer kan etableres før høst eller lige efter høst. Høsttidspunktet og vejrforholdene i august og september betyder meget for etableringen.

Hvor græsefterafgrøder udlagt i vårbyg eller majs passer ind i markplanen, er dette fortsat et oplagt valg. Vi har nu flere års god erfaringer med spredning af olieræddike ultimo juli i hvede.