Rajgræs (som efterafgrøde) 

På baggrund af resultater af forsøg med forskellige arter og sorter af efterafgrøder angives forventede tørstofudbytter og askeindhold ved forskellig kvælstofgødskning. Metanpotentialet er undersøgt, men kun i begrænset omfang.

Skal der udlægges græs i foråret, eller skal der sås korsblomstrede afgrøder ved høst? Læs om fem alternativer til pligtige efterafgrøder, som helt eller delvist kan bruges til at opfylde efterafgrødekravet.

Veletablerede efterafgrøder af rødsvingel om alm. rajgræs kan reducere N-udvaskningen efter majs væsentligt. Kraftig majs eller dårlig etablering af efterafgrøder var dog hyppig årsag til ringe effekt.

I 2011 er der gennemført en spørgeundersøgelse blandt konsulenterne vedr. etableringen af mellem- og efterafgrøder. 19 planteavlskontorer har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen.

Der er gennemført FarmTest af 5 elspredere til etablering af efterafgrøder med henblik på at undersøge spredebillede, risiko for skader på olieholdige frø samt mulighed for etablering samtidig med høst af afgrøden.

Forsøg ved DJF viser, at det er vanskeligt at reducere nitratudvaskningen i majs ved at etablere en efterafgrøde uden også at reducere majsudbyttet. Tilførsel af gylle øgede både udbyttet og nitratudvaskningen.

I svenske forsøg har man nedvisnet en efterafgrøde af almindelig rajgræs på forskellige tidspunkter. Der kunne ikke måles forskel på udvaskningen af fosfor- og glyphosat. På lerjord blev målt en signifikant højere fosforudvaskning ved pløjning efterår.

Forsøg har vist, at der uden svovltilførsel kun er ringe effekt af kvælstoftilførsel. Sen tilførsel af svovl er i stand til at forhindre udbyttenedgang. Svovl er vigtig for kernernes indhold af cystein og methionin.

Der gives anvisninger på, hvordan kvælstofbehovet i vårbyg ændres efter op til 10 års dyrkning af hhv. græs og gul sennep som efterafgrøde på forskellige jordtyper.