Vinterhvede 

Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.

Den optimale kvælstofmængde i vinterhvede kan relativt sikkert bestemmes ud fra merudbyttet ved at øge kvælstofmængden fra 50 til 200 kg kvælstof pr. ha i vinterhvede sammenlignet med de seks kvælstofniveauer, der i dag bruges i landsforsøgene

Ifølge DJF-rapport er reducerede kvælstofnormer, udbringning af husdyrgødning, hyppigere hvededyrkning, fokus på nettoudbytte samt management i marken blandt de væsentligste årsager til udbyttestagnationen i vinterhvede.

Kvælstofprognosen for 2011 viser et større kvælstofbehov end normalt. På landsplan er kvælstofbehovet ca. 6.500 ton eller knap 4 kg N pr. ha større end normalt.

I Landsforsøgene 2010 er der gennemført forsøg med forskellige gødningstyper til vinterhvede, mikronæringsstoffer til korn og vinterraps samt forsøg med efter- og mellemafgrøder.

Forsøg i vinterhvede med Yara N-sensor viser ikke noget betydende merudbytte. Der er stor forskel i planlagt og tilført kvælstof grundet store variationer i gyllen.

In this paper we summarise recent work to aid fertiliser N decision making for UK cereal growers. In particular we look at the use of canopy management and monitoring af N in the grain, or ind the developing ear.

En lav klorforsyning til vinterhvede kan forårsage fysiologiske bladpletter i vinterhvede. Normalt tilføres der tilstrækkeligt klor med handels- og husdyrgødning, og der er tillige en betydelig deposition fra atmosfæren.

Generelt er udbyttetabet relativt beskedent ved at udsætte kvælstoftildelingen en måned fra anbefalet første tildeling i frøgræs, vinterraps og vintersæd.

Planteanalyser kan være nyttige til diagnosticering af årsager til dårlig vækst.

Vårhvede dyrket i mikroparceller er ved hjælp af isotopmærket kvælstof blevet undersøgt for at klarlægge, hvad udbringningstidspunktet betyder for kvælstofoptagelse og proteinprocent i kernen.

Omfordeling af kvælstof indenfor marken kan beregnes ud fra målinger af jord og planter. I de tynde områder af marken skal der tilføres mere kvælstof på lerjord og mindre på sandjord.

De sidste to år er der gennemført forsøg med ærter som grøngødning i vintersæd. Formålet er, at det kvælstof, som ærterne opsamler i løbet af efteråret, bliver lagret vinteren over og frigivet som startgødning i det tidlige forår.

Forsøg fra Skåne i Sverige i 2001 viser, at der er opnået et højere merudbytte for svampebekæmpelse i hvede ved 170 og 220 kg N pr. ha end ved 120 kg N pr. ha.

Dyrkningsfaktorernes indflydelse på stivelses- og råproteinindholdet i vinterhvede og vårbyg er belyst ud fra sorts- og kvælstofforsøgene 1995-98.