Kvælstofudvaskning 

I løbet af vinteren 2011/2012 er der i hele landet indsamlet og analyseret minimum 3 prøver fra 239 dræn på landbrugsområder.

Ålegræsset kommer mange steder ikke tilbage i fjordene ved at stramme på reglerne for brug af kvælstof. Faktisk forholder det sig modsat. Ved at så eller plante ålegræs vil man kunne skabe et levende kvælstoffilter, som renser vandet.

Koncentrationen af kvælstof i dræn er meget afhængig af arealtype og sammensætningen af drænvandet. Her forklares begreber i relation til drænvandsundersøgelser og målte koncentrationer af kvælstof.

Hvordan genskabes ålegræsbedene bedst? I Danmark har paradigmet i 30 år været at reducere især kvælstof til vandmiljøet – dette uden succes. Ny forskning peger på, at flaskehalsen i dag mange steder formentligt er fysisk stress og mangel på ålegræsfrø.

Målinger i efteråret 2009, 2010 og 2011 på marker i Kvadratnettet viser efterårsbevoksningens betydning for jordens N-min indhold. Dermed demonstrerer det også potentialet for nitratudvaskning under praktiske forhold.

I forbindelse med stigende temperaturer sker der en omlægning af sædskiftet på kvægbrug fra græs til majs. Det kan få betydning for kvælstofudvaskningen fra kvægbrug.

Videncentret for Landbrug har afholdt to workshops for at få en status over kortlægning af sårbare arealer i Danmark. Læs resumé, og download en samlet rapport med deltagernes bilag og præsentationer.

I monitering af næringsstofkoncentrationer i drænvand viser resultatet af 2. prøveudtagning i januar fortsat et meget lavt indhold af kvælstof. Koncentrationen er fra november til januar steget fra 5,0 til 6,2 mg nitratkvælstof pr. liter.

Målretning af vandmiljøtiltag mod sårbare arealer kan både forbedre landbrugets økonomi og give langt større miljøeffekt. Udfordringen er at kunne udpege de sårbare arealer.

Mellemafgrøder kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. Her præsenteres nye forsøgsresultater, hvor systemer med vinterhvede og mellemafgrøder sammenlignes med vårbyg med efterafgrøder.

Veletablerede efterafgrøder af rødsvingel om alm. rajgræs kan reducere N-udvaskningen efter majs væsentligt. Kraftig majs eller dårlig etablering af efterafgrøder var dog hyppig årsag til ringe effekt.

Videncentret for Landbrug har sammen med Aarhus Universitet (AU, Foulum), Thyregod, DLF-Trifolium og Limagrain fået bevilliget et projekt, der skal finde metoder til at reducere udvaskningen fra majs.

Se eller gense indlæggene fra Vanddagen, som blev afholdt hos Centrovice den 19. december 2011.

Resultaterne fra den første ud af tre til fem målinger af kvælstofkoncentrationen i drænvand viser generelt lave værdier. Før man med sikkerhed kan udtale sig om niveauet i forhold til det forventede, skal der foreligge resultater fra hele vinterperioden.

Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand.