Præcis udbytteregistrering kræver in-line NIR på finsnitteren med kalibreringskontrol på basis af afgrødeprøver udtaget under høst. Registrering af afgrødemængden med flowmåler på finsnitteren kræver kontinuerlig kalibrering ud fra kontrolvejninger.
Der er stigende interesse for udbytteregistrering af grovfoderproduktionen, men der er stadig en betydelig skepsis blandt mange kvægbrugere og rådgivere. Det skyldes i mange tilfælde skuffede forventninger, fordi der har været udfordringer med validiteten og overførslen af data. Det er på trods af, at der har været arbejdet med udbytteregistrering baseret på in-line NIR kombineret med flowmålere på finsnittere eller vejevogne, overkørselsvægte og brovægte i Danmark gennem de seneste cirka 15 år.
Det er derfor afgørende for fortsat udbredelse og værdi af udbytteregistrering, at der er stærkt fokus på validiteten af udbyttedata samt overførsel af data til brugernes beslutningsstøtteprogrammer.
Forudsætningen for præcis udbytteregistrering, der skaber værdi, er en præcis måling af både afgrødemængde og foderværdi af de enkelte afgrøder - som minimum på markniveau og gerne på positionsniveau af hensyn til mulighed for optimal gødskning. Udbyttemængden skal som minimum kunne opgøres i kg tørstof, men helst både kg tørstof og FEN pr. ha (NorFor foderenheder).
Bestemmelse af tørstof og foderværdi mellem marker kan gøres ved manuel prøveudtagning og afgrødeanalyser på markniveau, men in-line NIR på finsnitteren er reelt den eneste metode, der giver mulighed for en præcis bestemmelse af variationen i foderværdi både indenfor og mellem marker. In-line NIR er dermed en vigtig forudsætning for præcis og troværdig udbytteregistrering på mark- og positionsniveau.
Præcis bestemmelse af foderværdi af de enkelte afgrøder med in-line NIR stiller en række betingelser for at lykkes:
Referenceprøverne for NIR-kalibreringerne skal være repræsentative for de pågældende grovfoderafgrøder som frisk kløvergræs, majshelsæd og kolbemajs. Det er desuden vigtigt, at de målte NIR-scan kan relateres præcist til de udtagne referenceprøver. Derfor skal referenceprøverne være udtaget under typiske driftsbetingelser for in-line NIR på finsnittere.
Det vil sige, at referenceprøverne skal opsamles under høst med finsnitter under samtidig opsamling af NIR-scan på finsnitteren. Det kan f.eks. ske ved opsamling i marken med fuldfoderblander, som giver optimale betingelser for god blanding af prøvematerialet og efterfølgende udtagning af en repræsentativ prøve ved kegleneddeling.
Se eksempel på samtidig opsamling af referenceprøve og NIR-scan i videoen.
NorFor, der danner grundlaget for fodervurderingen i DMS, er baseret på en række specifikke analysemetoder. Foderværdivurdering og analysemetoder hænger nøje sammen, da der kan være betydelige forskelle i næringsstofparametre som tørstofindhold, råprotein, NDF, sukker, stivelse og organisk stof fordøjelighed bestemt ved forskellige analysemetoder. Det gælder f.eks. bestemmelse af tørstofkoncentration, som er defineret af NorFor til tørring af prøvematerialet ved 60 grader, indtil vægten af prøven er konstant. I andre fodervurderingssystemer anvendes f.eks. 103 grader, hvilket giver en kraftigere tørring og dermed en lavere tørstofkoncentration.
En korrekt foderværdiberegning og dermed en præcis udbytteregistrering er derfor afhængig af, at NIR-analyserne er baseret på NorFor referencemetoder.
Tabel 1 viser en oversigt over de relevante parametre i NorFor for afgrøderne kløvergræs og majshelsæd/kolbemajs.
| Parameter | Enhed | Kløvergræs | Majshelsæd/kolbemajs |
|---|---|---|---|
| Tørstofindhold | g/kg vare | X | X |
| Organisk stof fordøjelighed | Pct. organisk stof | X | X |
| Råprotein | g/kg tørstof | X | X |
| NDF | g/kg tørstof | X | X |
| Sukker | g/kg tørstof | X | X |
| Stivelse | g/kg tørstof | X | |
| Kløverandel | Pct. af tørstof | X |
Der bør udføres systematisk kalibreringskontrol og evt. justering af kalibreringer efter behov. Det er vigtigt, at det foregår i hver høstsæson og for hver afgrødetype (minimum kløvergræs og majshelsæd/kolbemajs).
Omfanget af kontrollen bør være afhængig af NIR-instrumenternes kvalitet. Er instrumenterne af høj kvalitet, er det ikke nødvendigt at foretage kontrol på hvert enkelt NIR-instrument, men man kan udføre kontrollen på en flåde af instrumenter ved udvælgelse af repræsentative finsnittere/NIR-instrumenter. Er det ikke muligt at overføre kalibreringer mellem instrumenter uden BIAS-justering, er der behov for kontrol af hvert enkelt instrument.
Test af in-line NIR-kalibreringer under høst viser, at det er muligt at opnå prædiktion af tørstof i henholdsvis 1. og 2. – 5. slæt med en analyseusikkerhed svarende til en SEP-værdi (Standard Error of Prediction) i niveauet 1,0 henholdsvis 2,0 procentpoint. For majshelsæd/kolbemajs har det været muligt at opnå en SEP-værdi i niveauet 1,0 – 1,5 procentpoint.
Test af forskellige udbytteregistreringssystemer har i nogle tilfælde vist store unøjagtigheder i bestemmelse af bl.a. tørstof ved in-line NIR på finsnittere. Dokumentation af analyseusikkerheden udtrykt som BIAS og SEP på de analyserede parametre vil derfor kunne øge tilliden til udbytteregistrering.
En præcis registrering af afgrødemængden er selvsagt en betingelse for en præcis registrering af udbyttet.
Registrering af afgrødemængden kan ske efter følgende principper:
Vejning af hele afgrødemængden giver den største præcision, men kræver enten vejeceller på alle frakørselsvogne eller vejning af alle læs på brovægt. Måling af afgrødemængden med flowmåler kan derfor være den eneste realistiske mulighed, men denne metode kræver meget hyppig kalibrering, da afgrøden kan variere meget.
Behovet for kalibrering af flowmåleren er størst ved høst af græs, da græssets indhold af især tørstof kan variere meget indenfor den enkelte mark og gennem høstdagen. Som udgangspunkt bør finsnitterens flowmåler kalibreres mindst én gang pr. time, og ellers altid når afgrøden ændrer sig, f.eks. ved markskifte eller i tilfælde af ændrede vejrforhold, der kan have betydning for afgrødens tørstofindhold.
Ved høst af majshelsæd og kolbemajs skal flowmåleren som udgangspunkt kalibreres minimum 3-4 gange på en høstdag, og derudover også når afgrøden ændrer sig, ved markskifte og ændrede vejrforhold.
Hvis der anvendes vejevogn til vejning af udbytter såvel som vejning til brug for kalibrering af flowmåler på finsnitter, er det en forudsætning at vejevognen jævnligt kalibreres ved kontrolvejning via brovægt. Denne kalibrering bør foretages 5-6 gange pr. høstår.
Overførsel og registrering af data i MarkOnline og SEGES Lager foretages af tredjepartsdeltagere efter forudgåede skriftlig aftale herom. De nødvendige informationer om API for at tilgå systemerne fås ved henvendelse til SEGES Crops Digital
Forfattere: Rudolf Thøgersen, Afdelingsleder, SEGES Innovation. Torben S. Frandsen, Landskonsulent, SEGES Innovation og Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES Innovation.
Emneord
